Klangoplevelser ved Anne Viese

Meditation og stilhed

-“Hvad forbinder du med meditation og stilhed?”

Havets liv, har jeg altid forbundet med stilhed og ikke mindst meditation. Havet virker magnetisk for mig. Og når livet og dagligdagen bliver for vindomsust og jeg får for mange bolde i luften, alt for mange planer og projekter jeg vil sætte i søen, ja så er en god travetur langs kystlinjerne bla det, der giver mig ro og stilhed i tankerne. Når tankerne ikke længere kværner rundt i mit sind, er jeg i stand til at meditere.

Ved havet og strandene mediterer jeg. Når mine bare fødder mærker sandkornene, tangen og muslingerne ved vandkanten finder jeg hjem i mig selv. Jeg går gerne en times tid. Jeg har lagt mærke til, at går jeg kun 20 minutter, ja så er det ikke nok til at finde den maksimale tankestilhed eller indre ro, som min krop og mit sind higer efter at opleve i en dagligdag med lidt for meget at lave.

-“Men hvad gør du, når det er efterår og vinter og dermed for koldt at gå ved strandenes kyster med bare fødder?“

Sommetider trodser jeg kulden og går et bar minutter i sneen eller det kølige vand. Det giver kroppen lidt af en kuldechok og gør, at mine fødder nærmest gør ondt af kulde. Men bagefter varmer min indre varme mig op. Næste gang kan jeg klare lidt mere kulde og så fremdeles. Kredsløbet optimeres hver gang. Jeg er ikke vinterbader, men det kan jo være, at jeg kan træne mig op til at dykke hele kroppen under og få det kolde gys en vinterdag....

Uanset om det er efterår, vinter eller forår og sommer, så meditere jeg. Jeg kan meditere overalt, hvis det skal være. Men havet gør et eller andet ved mig. Jeg elsker blot synet af havet. Jeg har tidligere levet af at være billedkunstner, hvor havets element var mit foretrukne tema.

-“Er der andre elementer, du forbinder med stilhed og meditation - jeg har hørt om dine klangskåle og syngeskåle.”

Ja du har ret - jeg fandt ved et tilfælde ud af, for snart 6 år siden, at klangskåle og syngeskåle har en meditativ effekt på krop og psyke. Det er årsagen til, at jeg har lavet adskillige klangmeditationer, både guidede og ikke guidede. Selvom klangskålene svinger med toner og frekvenser, så kan disse lydbølger netop skabe stilhed i tankerne og når stilheden er opnået og du har renset dit sind for tanker - så bliver du i stand til at meditere, gøre sindet stille, så ikke en eneste tanke eller bekymring sætter sig som uro i dine lemmer. 

-“Hvad kan klangmeditation som almindelig meditation ikke kan”?

Meditation med klangskåle kan med lyden og frekvenserne holde sindets tanker på sporet, så du bliver bevidst tilstede i nuet, slipper “støjen” i dit indre og lader klangenes toner rense og pupulært sagt detoxe og nulstille dit sind. Klangmeditation kan sidestilles med mindfulness - mindful væren i øjeblikket. Oftest laver jeg meditationer med klangskålene, hvor åndedrættet kommer i fokus.

-“Hvorfor åndedrættet, hvad kan vejrtrækningen hjælpe den enlkelte med?”

Mange af os har glemt at trække vejret helt ned i maven og gør det nærmest ikke, hvis livet føles anspændt, stresset eller helt uoverskueligt. Når vi får fokus på åndedrættet og lærer at trække det helt i bund, ilter vi blodet og afspænder kroppens muskler og bindevæv. Sammen med klangenes lydbølger skabes der flow, energi og vitalitet. 

-“Er der ikke nogen, der finder klangenes lydbølger så beroligende, at de falder i søvn?”

Jo det er rigtigt, men man kan træne sindet til at være vågen og bevidst tilstede under hele klangoplevelsen. Det kommer helt naturligt. Og selvom man skulle falde i søvn til klangskålenes beroligende vuggende frekvenser, ja så skabes der en vej fra tankernes overaktivitet gennem nervesystemet og ud i kroppens celler, der fortæller, at du roligt kan overgive dig til klangene, slippe kontrollen og lade frekvenser og toner regenerere hver en celle i dit legeme. Når stien betrædes igen og igen bliver stien til en vej. Og vejen til en hovedvej, som gør dig i stand til at være vågen og bevidst tilstede i nuet, selvom klangenes bølgende toner og vibrationer virker særligt beroligende på kroppen.

Jeg plejer at teste mig selv ved at bevæge min pegefinger eller min hånd, når jeg mediterer under klangenes dybt beroligende indflydelse. Hvis jeg ikke er i stand til at røre fingeren eller hånden, men kan tænke tanken - så ved jeg, at mine hjernebølgers frekvenser svinger med meget lave Hertz frekvenser. Jo lavere de bliver, jo bedre er kroppen istand til at regenerere hver en celle, hver en nervebane, hver en sene, hver en muskel og hvert et organ i din krop.

-“Kan du fortælle mere, hvad er Hertz-frekvenser?”

Jo, det er hjernebølger der svinger med følgende forskellige frekvenser:

  • Beta niveau - her du vågen og bevidst til stede 
  • Alpha niveau - her er du afslappet
  • Theta niveau - her er dine meget afslappet
  • Delta niveau - her falder de fleste i søvn. D står egentligt for dyb, drømmeløs søvn. Men er du blevet vant til at meditere, kan du træne sindets årvågenhed og være bevidst til stede, selvom dine hjernebølger svinger med ca 0,5-3 Hertz.

-“Hvor afholder du dine klangmeditationer og andre klangoplevelser henne?”

Det gør jeg der, hvor firmaer og kulturhuse inviterer mig. Her i efteråret skal jeg til bla Skanderborg, Helsingør og København, samt Odense, hvor der i nævnt rækkefølge er en Rudolf Steinerskole, Kulturværftet, KoncertKirken og Kulturmaskinen, hvor jeg tilbyder en klangmeditation efterfuldt af en klangkoncert og/eller en klangbads oplevelse. Jeg bor selv i Odense, hvor jeg af og til udbyder nogle mindre klangoplevelser med maks ti deltagere. Private Yogalærere og behandlere booker mig også. Her får deres klienter og netværk mulighed for at opleve små intime events, hvor der er mere tid til at den enkelte kan komme helt tæt på skålene, mærke frekvender og klange fysisk på kroppen. Det kaldes Klangmassage, hvilnet er lydterapi med klangskåle. Jeg er uddannet Klangmassør og tilbyder klangbehandlinger i min klinik i Odense. Jeg tilbyder også Klangmassage kurser for særligt behandlere, pædagoger og lærere, der vil gå klangenes vej.

-“Er der en bestemt type mennesker, der har glæd af at modtage klangmassage eller hvordan, ser du det?”

Det er alle typer af mennesker og for den sags skyld dyr, der har gavn og glæde af Klangmassage og klangmeditation, men det er oftest kvinder, der vælger at komme til mig med udfordringer med fx:

  • Søvnbesvær
  • Uro og angst
  • Koncentrationsbesvær
  • Overgangsalder og dermed svedeture
  • Mave -Tarm lidelser
  • Tinnitus
  • Knæ og hofter
  • Muskelspændinger
  • Bindevævslidelser
  • Kronisk træthed
  • PTSD og hukommelsesbesvær
  • Brækkede knogler og ledproblemer
  • Astma
  • Kræft
  • Stress

En lydterapeutisk behandling med klangskåle fysisk på kroppen kan for de fleste mennesker, virke som et naturligt smertelindrende middel. Når kroppen har fået ro og velvære uden larmende smerter i fx bindevæv, led og knogler så er der ikke langt derfra til at lære meditationens kunst at kende. Og omvendt. 

Vil man hellere starte med meditation til klangskåles beroligende lyde og lægge ud med at gøre sindet stille, tomt for tanker og følelser - ja så vil jeg også mene, at det er muligt at slippe bla spændinger, uro og angst. Når nervesystemet ikke længere sender impulser og advarsler ud om at være på vagt overfor ubehagelige ting og hændelser, så skabes der ro i vandene i vores indre. Oftest er mennesker med PTSD, Post Traumatisk Stress Disorders særligt plaget af, at nervesystemet er på evigt overarbejde. Når nervesystemet er på vagt og venter fare overalt pga af chok og traumer forårsaget af fx overgreb i barndommen, trafikulykker eller vold, så skal der meget til førend et sådan menneske kan finde ro i deres liv. Med sådan en baggage vil Klangmassage og klangmeditation være nøglen til at slukke de røde evigt blinkende alarmklokker i nervesystemet. 

“Hvis man kender sådan en gruppe mennesker med “nerverne udenpå tøjet” og med lysten til at lære klangmassagens kunst at kende, hvor skal de så henvende sig...?”

Så kan de klart henvende sig til mig eller til min assistent hos Klang-oplevelser.dk Jeg kender også en håndfuld af andre dygtige behandlere, der arbejder med Klangmassage og klangmeditation.

De kan henvende sig på mailen: Annes@klang-oplevelser.dk eller læse mere om Klangmassage og klangskåle her www.klang-oplevelser.dk

For nyligt har jeg lige fundet undervisningslokaler med udsigt ud mod havet - her opretter jeg i første omgang klangmeditationer og klangbads klangoplevelser hen på foråret udbyder jeg Klangmassage kurser i disse lokaler, hvor man både kan være udenfor og indenfor. 

Kan man ikke vente så længe, har jeg et Klangmassage weekendkursus på 21 lektioner den første weekend i november i Van(d)løse.. Jeg har også endags Klangmassage Snusekurser, ring blot til mig for at høre mere (mobil 60661631)

-“ Kan jeg få et sidste ord om Meditation og Stilhed fra dig? 

Ja selvfølgelig

-“ Hvor befinder du dig med dine klangoplevelser om 5-10 år?”

Jeg har altid drømt om at bo på en kyst eller i et hus med havudsigt. Godt nok ikke i Danmark. Her er ikke varmt nok. Så om 5-10 år befinder jeg mig på en Sydhavs Ø i subtropisk klima spillende på mine klangskåle i sandet ved en sydligvendt strand i eftermiddagstimerne for en gruppe af mennesker, der er taget på meditations og stilhedsrejse - for at finde ind til deres indre kerne, der hvor de er i stand til at lytte til sjælens stemme.

Kærlige hilsener
Anne Viese 

__________________________

Klangoplevelser ved Anne Viese
www.klang-oplevelser.dk

Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter

Kommentarer

log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
Klangmeditation og Mindfulness. Læs mere