Lader du dig standse af Tid og Penge?

Kære du

Her kommer en lille historie om, hvorvidt man skal lade sig standse af tid og penge eller ej. Hvis du ikke gider læse den, kan du springe direkte til det gratis webinar nævnt nederst på siden. Det er det nyligt omtalte webinar 2.12 kl 21.00, hvor jeg giver dig en gratis energi-transfo-visualisering til at skabe 2011.

Refleksion over tid & penge

I fredags talte jeg med de kære SKATtevæsner.

Jeg har sendt dem en udførlig ansøgning, hvor jeg redegør for, hvorfor jeg synes det er både relevant og fair at fritage privatpersoner uden egen virksomhed for moms på Gudindeskolens nye uddannelse, Global Goddess Leadership. De selvstændige med eget SE nummer kan jo trække momsen fra i skat. Men privatpersonerne skal prioritere over 3000 kr ud af deres budget om måneden på at blive blandt de første på planeten, der har en decideret uddannelse, inkl. Certifikat, i Feminint Lederskab. Jeg vil gerne spare dem for mest muligt, fx momsen.


"Jeg følger bare reglerne. I reglerne står der, at en uddannelse skal være 100% erhvervsrettet og kun indeholde faglige fag som dansk og regning, hvis den skal momsfritages", lød svaret fra Heidi Momsvæsen i Struer.

"Jeg ved fra dine kolleger, at momsproblematikken er en gråzone og at du har mulighed for at fortolke reglerne," svarede jeg. "Det er forældet at faglig opgradering kun handler om dansk og regning. Jeg lærer kvinder at tage lederskab, ikke bare på deres arbejdsplads, men i deres eget liv, i deres familier og i lokalsamfundet. Jeg lærer dem, at ikke være ofre, der koster samfundet penge, men at være feminine ledere, der kan bidrage til samfundet og være med til at skabe positive forandringer."


"Jeg følger bare reglerne. I reglerne står der, at en uddannelse skal være 100% erhvervsrettet og kun indeholde faglige fag som dansk og regning, hvis den skal momsfritages", lød svaret fra Heidi Momsvæsen i Struer.

"Mange kvinder tjener ikke mere end 20.000 om måneden. Synes du det er fair, at når de beslutter sig for at opgradere deres kvalifikationer, så de kan være bedre mødre hvis børn ikke bliver dysfunktionelle, og bedre kærester, som får deres mænd til at blomstre, og bedre samfundsborgere, som har overskud til at engagere sig i deres omverden, så skal de betale 25% i moms, i øvrigt af en løn, de allerede har betalt skat af en gang?"

"Jeg følger bare reglerne. I reglerne står der, at en uddannelse skal være 100% erhvervsrettet og kun indeholde faglige fag som dansk og regning, hvis den skal momsfritages", lød svaret fra Heidi Momsvæsen i Struer.

"Hvordan hænger denne fortolkning af momsreglerne sammen med de økonomiske vismænds gentagne advarsler om, at Danmark er en synkende skude, hvor det ikke længere fungerer at borgerne spiller ofre og regner med at staten kan redde dem, men hvor vi har brug for at flest muligt tager ansvar og lederskab, bliver mere kreative og innovative, omsætter vision til handling, tjener nogle flere penge og gør Danmark konkurrencedygtig? Og at jeg laver en uddannelse, hvor jeg giver kvinder netop dén opgradering?

"Jeg følger bare reglerne. I reglerne står der, at en uddannelse skal være 100% erhvervsrettet og kun indeholde faglige fag som dansk og regning, hvis den skal momsfritages", lød svaret fra Heidi Momsvæsen i Struer. "Din uddannelse indeholder også personlig udvikling og det er ikke momsfritaget"

"For at være i stand til at tage lederskab, skal man have selvværd, kunne kommunikere, have energi og visioner. Derfor er jeg nødt til at starte dér før vi kan tale om overskud til at tage lederskab i verden," argumenterede jeg.

"Du kan klage til Landsretten", lød svaret fra Heidi Momsvæsen i Struer.

Så er det nu, man som gudinde kan vælge: skal jeg være offer for det danske skattesystem, der åbenbart ikke vil opmuntre danske kvinder i at videreuddanne sig for egen regning i deres fritid?

Eller skal jeg give energi til ideen om, at kvinder, der bliver tiltrukket af en uddannelse i personlig styrke og lederskab, også kan tage lederskab for at få råd til uddannelsen, inkl moms?

Ingene af delene er sande på forhånd. Men det, vi giver energi, har tendens til at blive sandt.

Jeg har selv fået transformeret mit forhold til penge
efter jeg startede på Millionøsemetoden.

Før levede jeg fra hånden til munden, og vidste aldrig, om jeg kunne betale en fast månedlig udgift à la 3000 + moms. om måneden (bortset fra husleje).

Jeg er tilhænger af frihed, så jeg nægtede at leve sådan resten af mine dage, og tog derfor lederskab for at ændre mine overbevisninger om penge, og mine handlinger.

Nu lader jeg mig ikke længere standse af tid og penge. Jeg tænker ikke i, hvad tingene koster, men i hvad de er værd for mig. Hvis jeg vil noget, så booker jeg det, og gør alt hvad jeg bliver inspireret til, indtil pengene lander. Indtil nu har det vist sig, at denne metode indbringer mig langt mere end jeg bruger. For de skibe jeg sætter i søen for at have råd til det, jeg gerne vil, bringer et større afkast end bare til at kunne betale det, jeg ønskede mig.

Det betyder ikke, at jeg er ligeglad med penge, at jeg ikke kender til økonomiske overvejelser eller har råd til hvad som helst.

Men jeg har taget en princip beslutning om, at det ikke er penge eller tid, der skal afholde mig fra at forfølge mit livsformål.

Hvordan er det for dig?



Gratis julegaver til dig:

1) Husk energi-transfovisualisering på onsdag den 2.12 kl 21.
Den er der i det mindste ikke moms på, for den er gratis! Du kan tilmelde dig her

2) Hvis du vil læse mere om feminint lederskab, kan du checke ugens artikel på Levlykkeligt.dk



For Udfoldelsen af dit Feminine Lederskab

Og Virkeliggørelsen af dine Visioner med Nydelse


Kirsten

 

__________________________

Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter

Kommentarer

log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
Lader du dig standse af Tid og Penge?