Kærligheden beder om en undskyldning

Her i den søde juletid, med alt den kærlighed, rummelighed, tilgivelse og hengivelse, har vi også et andet aspekt, der lurer under overfladen.

Rigtig mange har slet ikke pengene til at finansiere den gode jul, med søde sager, dejlige gaver, juletræ og besøg af familie.

Krisen, dagpengene, sygedagpengene, kontanthjælpen, kontanthjælpsreformen, SU og nedgang i løn for at arbejdspladsen fortsat har råd til at eksistere. Det er virkeligheden for mange.

Den virkelighed kan godt sætte en bremse for glæden. Ja, den kan ligefrem ødelægge glæden totalt og skabe stor splid familier i mellem.

Så hvad gør vi, når der ikke er penge til at holde den jul, som man er vant til og nu skal bede om julehjælps pakker eller det er tid til at deltage i de hjemløses jul på Christiania i København?

Ordet undskyld er valgt som årets ord. Et ord der beder om at få fjernet den skyld man føler, når man har gjort noget man egentlig ikke syntes var ok.

Hvis man måske ikke føler at man har gjort noget galt, men oplever at omgivelserne syntes man har gjort noget galt, er der mulighed for at benytte et andet ord.

Ordet: Beklager.

Når man beklager, taler vi ikke om at få fjernet skylden vi føler, men om at man giver omgivelserne ret i, at man har fejlet uden nødvendigvis, at føle skyld over det vi har gjort.

Hvis du er vant til at benytte ordet beklager, når du har gjort uret, så prøv næste gang at sige: Undskyld.

Hvis du er vant til at benytte ordet undskyld, når du har gjort uret, så prøv næste gang at sige: Beklager.

Og læg mærke til de følelser du får inden i, når ordene siges, men læg også mærke til den reaktion du får. Der er følelsesmæssig stor forskel.

Er du klar til at tage ansvaret for din ugerning og siger ”undskyld”, har du åbnet muligheden for forløsning hos den forurettede.

Tager den forurettede imod din undskyldning er forløsningen af den dårlige relation skabt og kærligheden mellem mennesker kan igen blomstre.

Derfor, hvis der ingen penge er til julen, så husk hvad julen egentlig er om..

Kærlighed, og kærlighed kan ikke købes for penge.

Rigtig god jul.

 

 

 

 

 

 

 

__________________________

Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter

Kommentarer

log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
Kærligheden beder om en undskyldning. Læs mere