Hverdags eksempel på manglende ubetinget kærlighed imellem mor og voksne datter

Anonym

I sidste uge var jeg inde i en butik og imens jeg ventede på rådgivning ved kassen iagttog jeg kunden foran mig.

Det var en moden kvinde og mor som var i gang med at købe en gave til sin voksne datter. Hun havde allerede valgt ét fint sæt nattøj og stod tvivlende med et andet sæt i hånden som hun tænkte måske ville være for gammeldags til datteren.

Ekspeditricen gav hende et både-og svar for hun ville trods alt godt have salget og kunden endte med at lytte til sin egen indre fornemmelse om kun at vælge det første sæt. Hvortil ekspeditricen sagde at den jo altid kunne byttes og spurgte til hvilken by der lå i nærheden af hendes datter?

Så kom det helt slukket og lukket fra kunden at det var i USA så det kunne være helt lige meget. Med stille opgivelse sagde hun at det skulle bare sendes derover og så var det det. Kørte sit dankort igennem betalingsanlægget med følelserne hængende i et ufuldstændigt mor-datter forhold.

Jeg kunne ikke lade være med at sende forståelse, heling og kærlighed afsted til dem begge for hvor ville det dog være skønt om de kunne finde en heling og en forståelse for hinanden.

Det tager så meget af vores livsenergi når vi har ufuldendte forældre-børn forhold, når der er forbehold, skyldfølelse, manglende forståelse, manglende klarhed og manglende ubetinget kærlighed imellem hinanden. 

Når der er vokset hegn op omkring hinanden og der er kommet en distance som i højere grad udelukker hinanden end inkluderer. Som gør at man lever livet adskilt selvom man netop kunne lære af hinanden og finde en måde at være kærligt sammen på.

Når vi distancerer os uanset hvor god en grund vi synes vi har til at gøre det så flytter nissen altid med og skaber distance i os selv. Vi lever i en dybere sammenhæng med de mennesker vi har valgt i vores liv, mennesker som vi ikke bare sådan kan udelukke manuelt på grund af det ene eller det andet.

I stedet for må vi rydde op i rygsækken og turde åbne vores sind og hjerte på vid gab. Når vi kan leve med et stærkt og åbent hjerte og sind kan vi også leve nemmere sammen med andre mennesker. Også dem der har tendens til at trykke på vores "knapper".

Ingen fortjener at leve lige som moren eller datteren fra eksemplet.

Uanset hvad der er deres historie ved vi at de ikke har lukket hinanden fuldt og helt ind og at de i stedet vælger at gøre det der føles som en løsning, nemlig at leve adskilt fra hinanden.

Når de ved, tør og kan rumme deres egen ubetingede kærlighed og give plads og forståelse for hinanden så kan de opnå heling i hjerte, sjæl og hverdag.

Så kan de begge få lukket det puslespil der lige nu står og gaber med sit åbne hul og som gør dem begge 2 ufuldstændige.

Sussie