Jeg tror det er en træningssag.

Der er mange der har talt om lykken, skrevet bøger om den, holdt foredrag om den, undervist i den. Og alligevel er det få der som Benny Andersen fanger kernen i vores forhold til lykken.

Lykken

Der er noget særligt ved lykken
man kan blive helt glad
når man møder den
men også beklemt
står stille lidt
lister sig så varsomt nærmere
som i et minefelt
og hver gang man sætter foden ned
uden at ryge i luften
glemmer man enten at nyde lykken
eller blir sur over ikke at vide
hvor længe den varer
så når modgangen endelig melder sig
er det en lettelse
som om man er kommet i sikkerhed
det er nu skammeligt
for der er noget særligt ved lykken
som man ellers ikke møder
måske ligger fejlen der
man kender for lidt til den
burde sætte sig mere ind i den
jeg tror det er en træningssag.

Benny Andersen; Den indre bowlerhat, 1964

Jeg tro,r at det er en træningssag - at man kan øve sig i Lykken, at det er som en muskel, der bliver stærkere og stærkere, når du bruger den. De fleste kan være lykkelige, når de ser på en solnedgang, når de ser et barn der smiler, når de nyder et stykke chokolade eller tænker på deres elskede. Men hvem har prøvet at være lykkelig mens de sidder hos en ven med kærestesorger, hos et familiemedlem der er på hospitalet (og her tænker jeg ikke på fødegangen - her er der mange lykkelige mennesker) - hvem har kunne føle lykke og smerte samtidig? været lykkelig når du lige er blevet fyret?

Er der grænser for, hvornår man kan eller vil være lykkelig? hvem bestemmer disse grænser? hvorfor ikke øve sig i at være lykkelige altid og hele tiden? 

Jeg tror, at vi selv sætter de grænser - og jeg har besluttet at for mig er lykken altid vigtigst. Jeg har brugt en stor del af mit liv på at være u-lykkelig. Jeg tog kurser i lykken, gik i terapi, læste bøger. Jeg var særlig inspireret af Barry Neil Kaufman og hans bog "Lykken er et valg" - så jeg tog en masse kurser hos ham. Jeg fortalte andre, at DE kunne vælge lykken. Jeg valgte sjældent selv lykken. Når jeg valgte lykken var det altid i korte øjeblikke, eller i perioder hvor mit liv gik godt, og det var nemt at tro på at alting kunne være godt.

I de fleste perioder var jeg knap så glad. Jeg husker, at jeg på et tidspunkt følte at mit liv var meningsløst - og jeg troede, at det aldrig kunne blive meningsfyldt. Jeg var bevist om, at jeg havde alle de værktøjer der skulle til for at ændre det. Jeg kunne the work af Byron Katie, Ikke voldelig kommunikation, kunst- og drømmeterapi, coaching og meget andet ..... og alligevel kunne jeg ikke finde en vedvarende lykkefølelse.

I en længere periode havde jeg hverken fast job, kærste eller tæt kontakt til min familie. Jeg havde nogle fysiske skavanker der til tider var smerte fulde - og som ofte forhindrede mig i at foretage mig ting jeg ellers forbandt med lykke.

Men det ændrede sig. Jeg vil aldrig glemme det øjeblik, hvor jeg tog den beslutning der senere skulle ændre mit liv. Det var en mørk aften. Jeg gik tur i regnen med tankerne kredsende på alle de ting, der ikke var lykkedes i mit liv. Pludseligt stoppede jeg op. Jeg mærkde den friske luft mod mine kinder. Duften af regnen. Jeg så skønheden i den måde hvorpå gadelygtens lys spejlede sig i den nærmeste vandpyt. Pludselig blev alle de våde træer og buske omkring mit til et eldorado af positive input. De små vanddåber på hvert et blad. Duften af våde træer. Siluetherne mod nattehimlen.

I et nu var jeg lykkelig.

Jeg forstod, at det var et vigtigt øjeblik, så jeg stoppede op og begyndte at stille mig selv spør,gsmål. Spørgsmål om hvorfor jeg lige havde været ked af det. Hvorfor jeg mente at jeg burde have job eller kæreste før jeg kunne finde lykken. Pludselig smilte jeg. I et nu havde jeg svaret. I dette øjeblik, i denne regnvåde aften forstod jeg pludselig: "Der er INTET der er vigtigere end lykken".

Intet i verden er vigtigere end vores helt egen personlige lykke. Hvad enten vi føler lykke ved at græde eller grine. Hvilken glæde bliver ikke større med lykken? hvilken sorg bliver ikke mindre? 

Fra den dag begyndte jeg at træne mig selv i lykken og som med så meget andet træning har der været op og ned ture, men hele tiden har jeg været fast besluttet: "Jeg VIL lære at VÆLGE lykken i enhver situation".

Jeg har gået flere veje for at øve mig i lykken, men hele tiden har jeg holdt fast i beslutningen: Jeg vil - og jeg kan vælge lykken.

- mens jeg skriver dette kan jeg mærke hvordan mit hjerte bobler af lykke, jeg kan mærke et lille smil på mine læber, og jeg glæder mig over at vide at jeg ikke længere behøver en grund til at være lykkelig - jeg behøver ikke andet en ønsket om lykken.

Med Lykkelige Smil

Joyce


 

 

__________________________

Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter

Kommentarer

log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
Jeg tror det er en træningssag.