Fra Guru til Menneske

Når jeg møder en guru bliver jeg dybt facineret - en Guru er for mig en person der har opnået en høj grad af spirituel indsigt og derfor er istand til at undervise men også istand til at leve det han underviser.

I de seneste år har jeg brugt mange penge og meget tid hos en lærer, der er yderst dygtig til at undervise i lykken. Dygtig til at hjælpe mennesker til at stille spørgsmål til de automatiske og de gængse tankemønstre så de kan skabe nogle nye og bedre. Han er også dygtig til at iscenesætte sig selv som Guru. Engang elskede jeg ham for det. Jeg havde dyb beundring og respekt for hans store viden og erfaring. Jeg ønskede, at se ham som perfekt. Jeg ville lære alt hvad jeg kunne fra ham. Jeg kom igennem faser som begejstring, forvirring og forandring. Alle de faser man naturligt kommer igennem i en læreproces.

Og så en dag midt i en af hans undervisninger blev jeg forvirret igen - denne gang på en ny måde. Han havde sagt noget jeg ikke kunne tro på. KUNNE HAN VIRKELIG MENE DET HAN SAGDE LIGE NU? - jeg gik fra at have taget hans ord som en lov - en naturlighed, til at forstå, at selv han - ham som jeg havde beundret så meget - han kunne sige ting jeg ikke kunne forlige mig med?

Jeg begyndte at tage afstand fra ham, blive forvirret over hvordan jeg ville bruge alt det han havde lært mig, når der nu var noget han sagde, der var helt, helt forkert. Betød det at han var en falsk guru? betød det at jeg skulle vende mig væk fra det jeg havde lært, det jeg havde været en del af? 

Det tog noget tid at forstå, fordøje og komme videre: so, what - he is just a man!

Der er ingen grund til at dømme ham - forkaste ham eller forkaste hans lære. Selv om han siger noget jeg ikke tror på, kan jeg godt holde fast i alt det han har sagt som jeg tror på. Da jeg nåede til den erkendelse, fandt jeg en helt ny følelse af anerkendelse og respekt, en følelse der var stærkere og som jeg kalder kærlighed: Først den dag, hvor jeg kunne se, at han ikke leverede den perfekte vare, først da kunne jeg se og elske ham som menneske. - og først da gik det op for mig, at han havde lært mig alt hvad jeg havde ønsket at få fra ham. 

Den vietnamesiske buddhistiske munk Thich Nhat Hahn siger: "Lige såvigtigt som det er at være leder, er det at der er nogle der følger." - så hvem kan være guru, hvis ingen anerkender dig som guru? end ikke en falsk guru, kan være guru unden at nogle ser ham som en sådan. 

Der er nogle lærermestre, der fortæller dig at de blot er mennesker, og som gennem deres undervisning viser dig, hvor meget de ved. Der er andre der fortæller dig om deres bedrifter, om alt det de har opnået, alt det de har givet videre. Og gennem deres undervisning opdager du alt det de ikke ved.

Jeg tror, at vi kan lære meget, når vi ser guru'en som en mand, og når vi er åben for at se den almindelige mand som en guru. Og når vi anerkender, at det er os selv, der bestemmer, hvad vi ser.

__________________________

Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter

Kommentarer

log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
Kære Joyce Tak for et dejligt lovsklogt indlæg. Fine erkendelser og pointer, som vi alle kan blive kloge af, når vi tager dem i brug i vores liv. Ønsker dig en dejlig dag! De bedste hilsner Lone

Edens have er lige her, lige nu. Jeg ser det blot ikke, fordi jeg er så optaget i mit hoved af at regne alting ud.

Jeg tror, at jeg skal være perfekt. Jeg tror, at verden skal være perfekt. Men jeg indser ikke, at jeg aldrig bliver perfekt, og at verden aldrig har været, og aldrig nogensinde bliver perfekt.

Den eneste måde at være perfekt på, er ved at erkende at jeg aldrig bliver perfekt. Således forbliver jeg kun perfekt, så længe jeg accepterer min egen uperfekthed, for kun uperfekthed gør perfekt.

Med venlig hilsen
www.hans-christian-andersen.com

Tak, og god weekend til jer. Til Hans Christian. Har du overvejet en anden mulighed: at du ikke behøver at være uperfekt for at være perfekt? - at du allerede er perfekt, og aldrig kan være andet? En perfekt skabning, skabt af alle de valg du har taget i livet. Prøv at nævne een ting ved dig der ikke er perfekt, og spørg dig selv, om du virkelig kan vide at netop denne del ikke er absolut, helt og aldeles perfekt Venlig Hilsen Joyce When Joy is a Choise - and you've got all your answers www.dialogues.dk
Kære Joyce Vi taler om nøjagtigt det samme, det er blot "ordkløveri". :-) Kan du have en fantastisk dag! Kærligst HC
Fra Guru til Menneske