Intuitiv Mentor Joyann Nielsen

Overspringshandlinger - din kilde til inspiration

Overspringshandlinger.

Et ord, som peger i retning af noget forkert, forbudt og lidt pinligt. Du er i gang med noget andet, end det du "burde" lave.

Jeg er stødt på ordet flere gange i mit netværk her på det sidste, Det er især kvinder, som indrømmer de der overspringshandlinger.

De ser sig selv støvsuge, bage boller, lege med ungerne, gå en tur, plukke æbler eller rydde op i bunker i skufferne. 

I stedet for at sidde og lave det der VIGTIGE projekt. Forberede foredrag, lave kursustekst, opdatere hjemmeside eller skrive den der ansøgning til drømmejobbet. 

Men altså, helt ærligt, de der overspringshandlinger kan jo netop være porten, som åbner til din kreative side, så alle de bedste ideer kan dumpe lige ned i din turban på  nul komma fem.

I stedet for, at du sidder og kæmper for at få dit projekt i kassen.

Jeg ELSKER OVERSPRINGSHANDLINGER.

De nærer mig, får mig i kontakt med min sjæl, med kilden til ideer, med flow og med nydelse. 

Når jeg skal have ideer, er det  bedste jeg kan give  mig selv en tur i naturen, eller en gang rengøring, Jeg bager også gerne en kage, og helst en ny af slagsen, så jeg er nødt til at være kreativ og opmærksom i processen og slet, slet ikke har tid til at tænke over min "seriøse" opgave, som venter.

Det er selvfølgelig en god ide at lave en aftale med dig selv om, hvad din opgave består i og give din underbevidsthed en timing på, hvornår den skal være færdig. 

F.eks. tekst til hjemmeside skal være skrevet og redigeret senest tirsdag klokken 12. 

Derefter giver du SLIP på opgaven. Mærker ind i dig selv, hvad har du lyst til?  Hvilke overspringshandlinger kalder på dig?

Nogle gange tager det bare ½ time for mig at finde inspirationen, andre gange kan der gå flere dage. Men inspirationen indfinder sig næsten altid i tide, så jeg kommer godt i gang med min tekst, mit kursusmateriale, min ansøgning eller mit regnskab - eller hvad nu min udfordring er.

Tips til gode overspringshandlinger - som får dig i kontakt med dit indre flow:

(Beslut dig først for at sende den indre dommer på ferie og NYDE processen).

  • Tur i frisk luft
  • Lugning
  • Støvsugning
  • Oprydning - gerne på steder som virkelig trænger
  • Bagning
  • Leg med børn
  • Leg med dyr
  • Sang
  • Dans
  • Plukke blomster
  • Sludre med naboen
  • Ringe til din mor og gøre hende glad
  • Male en væg i en farve, du elsker'
  • Feng Shui´e dit hjem eller bare din stue (giver MEGET energi retur)
  • Strikke
  • Tegne, male, udtrykke dig kreativt
  • Læse dit yndlingsblad
  • og find selv på mere.......

Rigtig god fornøjelse

/Joy N.

 

__________________________

Glade tanker fra
Joyann Nielsen
https://shiningpeople.dk

Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter

Kommentarer

log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
Hold op med at dømme dig selv og find dit GULD