Maskulin Tjeneste

Kære mand, kære hjertekriger

Nu er vi efterhånden en hel del mænd på og omkring Birkemosegård/ Den Gyldne Cirkel, og mange af os husker - i en eller anden grad - fællesskaber i forgangne kulturer hvor der var fællesskaber med kun mænd. Ligesom der var fællesskaber med kun kvinder.

I vores metroseksuelle kultur har det helt sikkert haft sin værdi med blandede fællesskaber, hvor kønnene lærte af hinanden og inspirerede hinanden. ... og det har måske stadigvæk sin værdi.

Men ligesom det er en god ting at pluspolen på et batteri ikke bliver blandet med minuspolen, så vil det måske også give en gevinst at gendanne et fællesskab hvor vi kun er mænd som mødes?

Jeg forestiller mig at dem som har tid og lyst til det mødes een gang om ugen, i et fysisk og psykisk rum hvor vi i fællesskab opdager at det vi enkeltvis tror er vores største sårbarhed, i fællesskab er vores største styrke ... et rum hvor vi ved at det vi deler med hinanden forbliver i en loyal kreds af Mænd ... ikke for at holde Kvinderne udenfor, men fordi vi kollektivt lige nu har brug for en maskulin impuls der sætter kursen og skiller skidt fra kanel. Ønsker vi at kvinderne skal manifestere denne maskuline impuls? ... nej, vel .. og jeg tror heller ikke Kvinderne dybest set ønsker det.

Mændene har kollektivt set udforsket den feminine side, for at åbne sig for en ny inspiration om en ny kollektiv kurs, der starter helt nede i dagligdagen for den enkelte mand. Lad os afprøve om tiden er moden til et polskifte for Manden: Fra en feminin orientering på det fysiske plan til en maskulin orientering.

Hvis Gralen holdes sikkert i vores venstre hånd, vil vi uden problemer kunne trække Excalibur med den højre. Tiden er til det.

Har du energi på at være med?

 
Glad vilje,
Johan Tino __________________________

Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter

Kommentarer

log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
Maskulin Tjeneste