Værktøj til at blive på din sande vej

Når du arbejder bevidst med at være autentisk og med at opnå maksimal livskvalitet, via det at være tro overfor dig selv, så er der helt sikkert timer eller dage, hvor det er nemmere end andre at mærke og at følge din sande vej.

Det er der ikke noget mærkeligt i. Det er dit ego der protesterer, fordi du søger nye veje. Dit ego vil altid forsøge at få dig tilbage til trygheden i de kendte regelsæt og overbevisninger, som din historie har givet dig med på din vej. Det er egoets måde at prøve at beskytte dig på.

Men du har jo en gang for alle taget beslutningen om at leve ud fra din indre sandhed fremover, så når egoet banker på, må du tage ansvar og affære.

Du kan gøre mange ting, når egoet forsøger at beskytte dig og det selv fra at blive arbejdsløst og du har sikkert allerede en velfungerende værktøjskasse til den slags udfordringer.

Så dette er blot et forslag, som kan lægges i værktøjskassen, hvis du har lyst:

Konstater at egoet er på spil, når du føler uro over at du træder mere og mere i karakter som den sande udgave af dig.

Accepter og anerkend at egoet prøver at beskytte dig – og sig selv.

Mind dig selv om at dine gamle regler og overbevisninger ikke har kunnet føre dig i mål med det du virkelig ønsker dig, nemlig at føle dig fuldt autentisk, tro overfor dig selv, og i stand til at skabe dig det liv der er rigtigt for dig.

Mind dig selv om at det indtil nu har føltes rigtigt og godt, hver gang du har været i kontakt med din sandhed og har fulgt den, og at du stortrives med at lære dig selv bedre at kende for hver dag der går.

Mind dig selv om at dit bidrag til verden ikke kan fuldendes uden hele dig og at du ønsker for alle, dig selv inklusive, at de lever et helt liv, guidet af deres indre sandhed, således at alles fulde potentiale bliver tilgængeligt for universet.

Læs nu følgende og brug så 5 minutter på at gøre som der står – så har du implementeret et nyt værktøj til at blive på din sande vej med.

Visualisering:

  • Sæt dig nu og luk dine øjne og træk vejret dybt og ånd langsomt ud.
  • Giv dit egos budskab til dig en farve, og hver gang du puster luft ud, så sender du farven med alle budskaberne UD af din krop og dit sind og giver slip med fred og kærlighed.
  • Bliv ved med at puste ud nogle gange.
  • Tag nu kontakt til din indre sandhed, på den måde at du ser den for dig. Den ligner dig, men den er meget, meget større end dig. Den står overfor dig og den stråler af varme, kærlighed og visdom og klar til at være der for dig.
  • Alt hvad den udstråler, har en farve. Begynd nu at trække den farve ind i hele din krop, hver gang du trækker vejret ind. Lad farven rense din krop for de sidste rester af egoets farve og mærk hvordan din sandheds farve fylder dig helt op med masser af glæde, energi, mod og forventningsfuldhed.
  • Mens du trækker farven ind og lader dig fylde op, så får du mere og mere tillid til din indre sandhed og begynder at føle dig parat til at lade den overtage den fulde guidning af dit liv fremover.
  • Når du føler dig klar og helt fyldt op, så tæller du ned fra 5 og når du når 1, så springer du ind i din indre sandhed og lader dig favne helt af denne. Du mærker straks livsglæden buldre i dig og kan næsten ikke vente med at gå videre ud i livet, sammen med dit hele dig.
  • Du føler dig SÅ klar og sidder lidt og mærker dette. Og langsomt bringer du dig selv tilbage til nuet, strækker dig, og mærker at din indre sandhed er omkring dig, klar til at gå sammen med dig gennem resten af livet.  


Er det ikke skønt at vide at din indre sandhed er SÅ stor og SÅ stærk og SÅ fyldt med visdom, energi, glæde og kærlighed, som er til DIG! Mit ønske for dig er at du fra dette øjeblik altid husker dette.

Næste gang dit ego bliver i tvivl om du er på rette spor, så tænk på din indre sandheds farve og brug 5 minutter på at lade den rense din krop og dit sind for egoets farve, så er du tilbage på sporet igen.

Rigtig god fornøjelse, kærlig hilsen Jette

 

__________________________

Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter

Kommentarer

log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
Værktøj til at blive på din sande vej