Denne lille hyldest til meditation er min søndagshilsen til dig, der vil leve i overensstemmelse med din egen sandhed, som sommetider ikke helt ved hvad den er og som heller ikke ved hvordan du skal få den frem i lyset.
Vi vil alle gerne leve i overensstemmelse med vores indre sandhed - være autentiske. Har du det som jeg, så spænder dine tankers kraft dog sommetider ben for dig i forhold til at undersøge og vide hvad der er din indre sandhed. For at vide hvad din indre sandhed er, må du ind under ”overfladetankerne”, ind og kontakte din intuition. En måde at få kontakt til din indre sandhed på er at meditere.
Mange siger at de ikke kan meditere. Det gjorde jeg også. Det var udelukkende fordi jeg havde regler for hvordan en ”go” meditation skulle forløbe. Jeg skulle kunne sidde på en særlig måde, ikke tænke tanker, ikke lade mig forstyrre, være i ro med mig selv, trække vejret på en særlig måde osv. Jeg gav op, før jeg var kommet i gang:) men jeg ville jo gerne ind til min sandhed, og noget blev ved at viske mig i øret at meditation var vejen frem, så til sidst besluttede jeg at lave mine egne regler for hvad meditation er.
Jeg gav slip på de gamle regler, og lavede min egen eneste regel som er:
Hvis jeg kan sidde stille i 2 minutter og trække mit vejr ned i maven, mens jeg forsøger blot at acceptere mine tanker som det de er – tanker - og i stedet fokuserer på at lytte til mit indre, så er jeg en ørn til at meditere:)
Og så fik jeg lyst til at gå i gang og med ganske få minutters meditation dagligt fik jeg så mange beviser på at jeg var på rette spor, så at jeg i dag aldrig er i tvivl om hvad jeg skal gøre for at få kontakt til min indre sandhed – sætte mig ned på min r.. og lytte.
Er dine regler for ”rigtig” meditation støttende eller hæmmende for din kontakt til din indre sandhed?
Rigtig god søndag:)
__________________________
Kommentarer
log ind eller opret konto for at skrive kommentarer