Hjertetågen og Sjæletågen

Solen var gået på hæld og mørket havde sænket sig, stjernerne var kommet til syne, en efter en som mørket faldt på og den varme aftenbrise blev afløst af en kølig nat.

Teleskopet stod fremme til afkøling så der ikke var flere spændinger i spejlet og varmebølger stod ikke længere og cirkulerede rundt i tubus der ellers giver et uroligt billede og dermed dansende stjerner på den mørke himmelbaggrund når man ser gennem teleskopet.

Ofte når jeg sidder ude under nattehimlen og lytter til græshoppernes sang, tager jeg gerne en pause i observationerne, lader øjnene få et lille hvil og læner mig tilbage i stolen for at betragte den storslåede stjernehimmel der vederlagsfrit giver mig en masse berigende oplevelser. Samtidig er det toldfrit at lade tankerne vandre og tænke lidt over hvad vi mennesker er for nogle besynderlige væsner.

Vi er intelligente og besidder et veludviklet limbisk system der giver os muligheden for medfølelse, som ellers skulle være ankerpunktet for at opføre os moralsk korrekt, både over for miljøet som ikke mindst vore sociale relationer – dog er vi om noget nok det mest destruktive væsen ombord på rumskibet Tellus. Alt hvad vi nærmer os, ødelægger vi og forstår heller ikke at tage hensyn til hinanden, eller endsige føle med vore nærmeste som vi ikke altid er lige gode til at behandle med indfølt kærlighed.

Som jeg sidder under den sorte hvælving ude i natten og alt hersker fred og ro, de fleste ligger og sover trygt under deres dyner, bruger jeg tiden på at jagte galakser og planetariske tåger, vel vidende, at der findes en mangfoldighed af dem derude i det dybe univers, som hvis jeg skulle nå at besøge dem alle med min titommer, ville det kræve at jeg var født som nisse – jeg skulle leve i 800 år for at nå dem alle.

Så med min biologiske tidshorisont, må jeg som i så mange andre aspekter af tilværelsen, foretage nogle nøje valg om hvad jeg der skal prioriteres først . . .

Det skal du også . . .

Om prioriteringen er den rigtige vides ikke, for tiden tillader os ikke at vælge alle muligheder, så derfor må du, lige som jeg når jeg skal selektere i galakserne, forlade mig dels på den viden jeg tilegner mig for at kunnne træffe det rigtige valg, men i lige så høj grad også lytte efter hvad hjertet fortæller – Hjertet er vejen til din intuition og den ligger gemt i din Sjæl.
Sjælen er den stille røst, den taler ikke og lytter ikke. Den føler og ved; den er for dig din ledestjerne.
Så lyt til Sjælen - Morgenstjernernes røst, for denne er din sande vejleder.

Skulle du nu udsættes for en begivenhed der skaber en konflikt i dig selv, eller med andre, så prøv, lige som jeg, at stille dig under den stjernebeslåede himmel og lade den sagte brise kærtegne din kind. Kig op og se dig selv følge stjernerne. De lever et liv som du; de fødes, ernæres for så til sidst at gå til grunde.
Så selv på universelt plan består intet for evigt, ingen og intet er lovet et evigt liv . . . det gælder derfor som en universel lov, at udnytte tilstandene optimalt.

Giv dig selv den frihed at besøge natten, se om du kan finde et W på himlen, dette er nemlig Cassiopeja. Lidt til venstre for hende ligger to tåger, nemlig Hjertetågen og Sjæletågen og paradoksalt nok, så kan Hjertetågen svagt anes gennem et større teleskop, men Sjæletågen ikke.

Du kan ikke se dem, men de er der. Det er med disse to smukke tåger som med os mennesker, vi kan ikke direkte se Hjertet og Sjælen, men de er der  - og er tæt forbundne . . .

__________________________

Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter

Kommentarer

log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
Hjertetågen og Sjæletågen