Fra kvanteverdenen til den spirituelle verden – fra kaos til balance?

Ser vi isoleret på den eksperimentelle fysik, så påviser den kvantefysiske processer i miljøer der absolut er noget så 'ujordiske' som temperaturerne i det indre af stjernerne og dermed de tilstande vi kender inde i f.eks. vor egen Sol på de ca. 14 millioner grader.

Ellers så går det den anden vej med temperaturer på det absolutte nul (-270°C) som er temperaturen i Rummet.

Så når spirituelle begynder at blande kvantefysiske tilstande med ind i deres ideologier, - har de så ikke skudt sig selv i foden i deres manglende viden?

Det er efterhånden blevet mere og mere et modefænomen at trække kvantemekanikken med over i det spiri­tuelle og religiøse miljø som et godt fundament for at underbygge deres postulater med et videnskabeligt be­læg, men er det ikke at strække sig lidt for langt?

Hele vor verden og os selv er opbygget af atomer.
Den luft vi indånder, alt af stoflig basis som vi mennesker og den Jord vi lever på, består grundlæggende af subatomare partikler og det er velkendt at atomer altid er i bevægelse. Med de temperaturer vi lever under, foregår dette med en hastighed på ca. to kilometer i sekundet hvor hastigheden så er stigende ved øget temperatur. En stjerne som Sirius (himlens klareste stjerne) i Store hund der er Jægeren Orions tro følgesvend på vinterhimlen, har en overfladetemperatur på 10.000°C. Atomerne bevæger sig i dette miljø med hastigheder på 15 km/s, og således fortsætter det med højere hastigheder ved øgede temperaturer.

For at vende tilbage til de lidt mere jordiske tilstande ved vi, da luften er tæt pakket med atomer er det ikke muligt for et atom at tilbagelægge afstande med disse hastigheder, der sker en konstant ”støden ind i hinanden”, så hvorledes kan vi mennesker så på atomart niveau overføre information til hinanden . . . med andre ord, hvordan kan de spirituelle fastholde teorien om at vi alle er forbundet med hinanden og universet, da vi ikke 'udveksler' atomer med hinanden?

Ser vi på den menneskelige hjerne, så består den af anslået 86 milliarder neuroner og ved at anvende Avo­gadro's konstant, kan vi groft estimere os frem til at den så består af 4.56 x 10^26 atomer, baseret på vandets molekylær vægt. Så det ville være nærliggende at koble kvantefysikken sammen med vor måde at eksistere, tænke og agere på.

Her stikker partikelfysikerne dog en kæp i hjulet ved eksperimentelt at påvise et tab af kvantepartiklers kohærente egenskaber på makroniveau. Sagt på almindeligt dansk, så når atomer samles til molekyler og videre til or­ganer, vokser de emergente tilstande, men på bekostning af et tab af kvantetilstandene.
Så når vi bevæger os væk fra kvanteverdenen og ind i den klassiske verden, tabes partikel-bølgedualiteten og partiklers korrellerende egenskaber, dvs. deres forbundne egenskaber og dermed informationsoverførsel – sådan virker det i hvertfald umiddelbart.

Hvordan kan vi som entitet så være forbundet med hinanden på et rent energiplan, når disse energitilstande eli­mineres på makroskala, altså den makroverden vi mennesker er en del af?

De svar vi søger på ovennævnte spørgsmål, skal findes i en anden energitilstand end den rent partikelmæs­sige, men hvor de kvantemæssige egenskaber alligevel har en gennnemslagskraft som informationsbærer. Så noget tyder alligevel på at vi kan finde en stor del af svarene, men vi skal lede i en dimension der eksisterer på den anden side af den verden vi normalt kan opfatte via vore fem sanser – vi skal så at sige 'om på den anden side af spejlet' . . . væk fra det logiske og fornuftsbaserede ræsonnement som videnskabelige landvindinger normalt bygger på og inddrage de mere videnskabsfilosofiske indfaldsvinkler.

For at kunne forstå denne ’metafysiske verden’, skal vi lægge den hvide kittel på hylden og tage de filosofiske briller på som giver os et bredere syn på omgivelserne og det univers vi befinder os i og vi dermed er en integreret del af.
Denne immaterialle verden synes at eksistere i en sektorbaseret Matrix der benævnes som Varianternes Rum og kan sammenlignes med et kartesisk tredimensionelt koordinatsystem uden egentlige grænser, hvor fortid, nutid og fremtid synes at være smeltet sammen og dermed eksisterer samtidigt. Denne Matrix som vi ikke har umiddelbar adgang til via sanseapparatet, er grundlæggende et informationsfelt hvor der foregår en konstant informationsoverførsel mellem os og vore omgivelser, dette dels gennem vore tanker og følelser, men også via vore handlinger.

I dette miljø skaber vi som tænkende individer ubevidst nogle informationsbaserede energistrukturer vi underlægger vor vilje, fordi vi ikke er bevidste om deres eksistens (disse informationsstrukturer er den betingede årsag til krig, vold, konflikter, problemer m.v., både mellem mennesker og mellem nationer), men det er også samtidigt her vi påvirkes af de afbalancerende kræfter gennem fluktuationer i energifeltet – en ubalance mellem to tilstande der så udbalanceres gennem denne kraft.

De afbalancerende kræfter fungerer som den primære kraft der hersker som en grundlæggende naturkraft og dermed virker universelt, dvs. at den har sin indvirkning på alt af stoflig basis, men også på tanker og de følelser vi mennesker skaber gennem vore tankers natur.

En absolut balance eksisterer ikke.
Uanset hvor vi bevæger os hen, ser vi disse udsving i balancen hvor to diametrale tilstande balanceres ud mod hinanden og derved skaber en tilsyneladende ligevægt som de afbalancerende kræfter søger at opretholde.
Her på Jorden oplever vi ebbe og flod, nat og dag, årstidernes evige cyklus, et atmosfærisk tryk udbalanceres gennem vindene osv.
I Rummet søger planeterne væk fra deres bane, men ’trækkes’ på plads af Solen gennem et gravitationsfelt, stjerner dør og kaster stof ud i Rummet der så opvarmes og trækker sig sammen så nye Solsystemer dannes.
Selv på mikroniveau ser vi disse fluktuationer ved en konstant opståen af virtuelle partikler der blinker ind i virkeligheden for derefter at forsvinde.
Så hele denne verden vi kan sanse, består af et energihav – en sydende masse hvor der sker konstant udveksling mellem energi og stof (materie) – hele tiden en vekselvirkning mellem to modsatrettede kræfter der ender i et ækvilibrium.

De afbalancerende kræfter får således en indvirkning så snart vi mennesker skaber det man benævner et overskudspotentiale.
Dette overskudspotentiale genereres gennem vore tanker og følelser når noget forekommer vigtigt eller betydningsfuldt - og jo stærkere disse følelser er, desto kraftigere akkumuleres et overskudspotentiale der så elimineres gennem de afbalancerende kræfter der søger at genskabe en ligevægt i energifeltet.

Alt dette er forklaringen på, at jo mere vi mennesker stræber efter noget her i tilværelsen og gør det til noget vigtigt for os (vi kobler følelser op på disse tanker), desto mere kan vi være sikker på ikke at opnå det ønskede, idet de afbalancerende kræfter vil søge at eliminere det genererede overskudspotentiale.
Så jo mere vigtigt noget forekommer for dig og du dermed tilstræber at få eller opnå her i tilværelsen, jo mere sikker kan du være på ikke at modtage det – eller dette vil være forbundet med vanskeligheder.
At gøre noget til noget vigtigt eller betydningsfuldt, skaber fluktuationer i energifelt og vi akkumulerer derigennem et overskudspotentiale der så udlignes gennem de afbalancerende kræfters indvirken.

Det er en uopsættelig naturlov at tryk avler modtryk, så jo mere du presser på for at modtage noget fordi det repræsenterer en værdi hos dig, desto mere kan du være sikker på at det ikke vil lykkes. Jo mere du presser fjederen i bund, desto mere modstand vil du møde.

En stresstilstand er et godt eksempel på et genereret overskudspotentiale. Idet vi antager noget for vigtigt eller betydningsfuldt og derved tillægger det en værdi, udskilles således katekolaminer i blodet der skaber denne fysiologiske stresstilstand (fundamentalt set en ubalance baseret på en energimæssig elektrisk impuls mellem neuroner) vi mærker når der er noget vi ikke opnår (men vi føler er vigtigt for os), det kan være på arbejdspladsen som i et kærlighedsforhold.

Vi skal derfor ikke lære at håndtere stress, men vi skal forstå at det skal elimineres ved forebyggelse og det kan vi gøre ved at sænke den overligger der i denne analogi præsenterer det vigtige og betydningsfulde.
Vi mennesker kan ikke udsættes for stress hvis noget ikke forekommer betydningsfuldt for os.

At gøre noget uvigtigt eller betydningsløst for os, må til gengæld ikke forveksles med at behandle det med ligegyldighed. Vi skal lære at hilse det velkommen men samtidig ikke tillægge det en personlig værdi, det er måden at undgå at skabe et overskudspotentiale. Agér som observatør og ikke deltager i enhver begivenhed og i enhver henseende der kan udløse en spænding i dette energifelt.

Ligeledes forholder det sig med konflikter. Vi skal ikke lære at håndtere eller løse konflikter, men helt at undgå disse spændinger udløses og det kan vi undgå ved ikke at være aktør på scenen, men i stedet agere som en tilskuer der betragter det fra afstand. Vi må ikke lade os trække med ind i en latent konflikt.

Noget tyder altså på, at arbejder man spirituelt søger man væk fra kaos og hen mod en balance idet man søger netop ikke at generere et overskudspotentiale.

__________________________

Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter

Kommentarer

log ind eller opret konto for at skrive kommentarer

Rigtig interessant artikel. Ærgerligt at du er anonym, da jeg gerne ville læse mere om emnet.

__________________________

Helle Brinch, Psykoterapeut MpF, ThetaHealer Instruktør, Hypnoterapeut, HD A
Læs mere her: http://www.hellebrinch.dk/

Kvantefysik og den spirituelle verden – fra kaos til balance?