Spirituel lærer Charlotte Inannah Fruergaard

Vi lever mere i beskrivelsen af verden end i selve verden

If I think, everything is lost.

Paul Cézanne.

 

         Der er navne og beskrivelser for alt.

Vores uddannelser handler blandt andet om at lære alle disse navne at kende. Beskrive det der er i verden. Optegner og måler for at kunne forstå hvad det er vi ser, hører, oplever, mærker, føler og tænker. For at vi kan snakke sammen og forstå hinanden. Der findes nok ikke noget på jorden vi mennesker ikke har givet et navn. Vores sprog giver os vores verden er der mange der siger. Før ordet var der ingenting. Uden at sige hvad det er vi taler om ved navns nævnelse – er der slet ikke noget at tale om – og der er slet ikke noget at forstå. Vi bliver ved med at give navn – piller det fra hinanden og analyserer hver en bid og kalder det noget.

Se et dyr. Det er en fugl. Den flyver. Den flyver meget hurtigt. Den har nok travlt. Det er en måge. En havmåge. Den er gråhvid. Så er det vist en hun. Den er nok på vej til havet.

Denne proces foregår næsten altid i vores tanker. Helt ubevidst, og vi gør det helt uden at anstrenge os. Vi er trænet gennem hele vores opdragelse og skole system til at lave denne proces lynhurtigt og med al ting vi ser og oplever.

Navn > beskrivelse > undernavne > beskrivelse > formål > hvorfor > funktion.

Så det giver mening for os. Vi kan snakke om det. Putte i system. Og det skal det. Vi skal jo kunne forklare os. Svært ved at acceptere og leve med noget der ikke kan forklares, eller ikke giver mening.

 

Look at a tree, or flower, or the sunset.

The moment you analyze it, attach mental labels to it,

it becomes interesting,

but its depth and its aliveness are lost.

Eckhart Tolle.

Ofte er vi faktisk langt mere forbundet til benævnelsen af noget og ser det ikke helt.

Når du siger at det er et grantræ, så er du med det samme forbundet til associationer og erfaringer – det du har lært om grantræer, i stedet for bare at være forbundet til den oplevelse du har med grantræet.. i sig selv, i dig.

Er du med grantræet uden benævnelsen – får du en renere oplevelse af det du ser og det der er. Man kan være så forbundet til etiketterne/navnene til alt og alting. en slags jeg ved – jeg lever i min verden af viden og de beskrivelser af det der er i verden – jeg har læst i avisen. Når jeg googler siger…! osv. At du ikke rigtig er til stede her og nu – du er her selvfølgelig her og nu – men er i din bevidsthed mere forbundet/optaget af beskrivelserne – den viden der er om det der er i stedet for som sagt at bare være der uden den beskrivelse.

Der er jo ikke noget grantræ – nogen måge osv. Det er noget vi kalder det. Det er et navn nogen engang har givet til lige netop den ting og det betyder ikke noget. Andet end en lyd der giver en form for mening for os så vi kan tale sammen og orientere os.

Måske vi lever mere i beskrivelsen af verden end i selve verden.

Orienterer os, og vælger vores handlinger i paradigmet af denne beskrivelse.

Kloge mennesker sagde engang at jorden var flad. Sandheden var at jorden var flad. Det betød helt reelt at sejlede man for langt ville man falde ud over kanten…..!!! og det gjorde man så ikke i mange år. Det blev sandheden pga. en beskrivelse. Når beskrivelsen bliver gentaget længe nok eller får nok ordlyd bliver den sandheden

Alverdens beskrivelser fjerner os fra den rene oplevelse af det som er.

Navnet gør det interessant, men lægger samtidig et slør ud over.

Måske vi lever i en masse "beskrivelser > sandheder" lige nu i dette øjeblik, uden at vide det. Uden at tænke over det.

Undersøg det. Måden at gøre det på, er simpel. Vær til stede her og nu. Oplev nu.

Se hvad du ser nu, det er meget mere end det navn. Spørg dig selv om du er til stede nu eller du lever i beskrivelserne af det det er.

Dit navn. Hvad og hvem er det. Du er så meget mere end det. Gå bag navnet. Mærk menneskene og naturen omkring dig bag deres etikette.

Du kan øve dig ved at lade være med at give ting et navn – bare 2 min – se det uden navn – det kræver at du er i en slags tilstand af ikke viden – jeg ved ikke – jeg ser – jeg ved ikke hvad jer ser, men jeg ser. Se rundt om dig lige nu og se på en genstand – hvad som helst – se om du kan se den uden beskrivelsen – du ved jo selvfølgelig godt hvad den ting hedder – men se om dit fokus kan være på undersøgelsen – undersøgelsen uden beskrivelse – fra et sted af ikke viden – fra et sted af opdagelse – som en lille baby uden sprog (måske) gør det for første gang.

Du vil sikkert opdage at når du giver navn til noget – fjerner du dig lidt fra det – og lever så at sige mere i din beskrivelse, end af det du reelt ser.

Det er i oplevelsen, det rene nærvær at lykken lever – den lever ikke i din viden – om du så fik al viden i alle leksikoner downloadet ind i din hjerne ville du ikke være et sekund lykkeligere.

Eksemplet med fuglen fra før kunne i stedet blive til: Se en fugl > bevægelse > bevægelse > bevægelse.

Og til sidst: Se bevægelse > se > se > se > se.

Jo mere vi kan være i livet uden navne og beskrivelser – jo mere plads, rum, tålmodighed, lykke, omsorg og nærvær vil vi have. Mange navne giver mere viden – og potentiale for mere mental støj, meninger og forklaringer, beskrivelser og fortolkninger. En snakken og diskuteren om det der er – i stedet for ro og tilstedeværelse for det som der er, på trods af alle navnene.

Forskellen på at gå i naturen og lade være med at give al ting navne og så gå en tur i naturen med beskrivelserne er stor.

Prøv at gå den tur. Øv dig nogen gange i at være til stede i livet uden beskrivelserne Aktiv ligeglad. Jeg er ligeglad om det hedder det ene eller det andet. Lige lykkelig.

Med eller uden.

Navnene siger i virkeligheden ingenting om noget som helst.

Vi kommer ikke til nogen dybere forståelse med kun navne og beskrivelser.

Der er så meget mere. Udenfor. Indeni.

Det er så meget større, eller mindre. Hvem ved.

Vi kan ikke give det en beskrivelse der passer.

Du er ikke dit navn.

Du er ikke en mand eller kvinde. Det er en beskrivelse.

Sikkert en rigtig god beskrivelse. Jeg elsker jeg er en mand.

Men jeg fjerner mig samtidig lidt. Hvis jeg tror på det.

Der gør vi os begrænset til at leve i en illusion.

I den beskrivelse jeg fortæller om det jeg ser og det jeg siger jeg er.

Øv dig nogen gange i et udgangspunkt af: "Jeg ved ikke" eller "hvem ved hvad det er, jeg er"

Drop navnene fra tid til anden. Din praksis i at være i livet engang imellem uden beskrivelsen.

Befriende. Smukt. Intuitivt.

 

 

Life is a process of becoming,

a combination of states we have to go through.

Where people fail is that they wish to elect a state and remain in it.

This is a kind of death.

Anais Nin.

Råd og øvelser.

 

Gå en tur og lad være med at fortælle dig selv hvad det er du ser.

Prøv at se lidt ved siden af ting. Hav dit fokus mellem ting. F.eks i mellemrummet mellem 2 grene.

Kald ting ved et helt andet navn end det har. Du ser f.eks på en tallerken og siger til dig selv: "hest". Gå videre og fortsæt med andre ting.

Tag engang imellem det mentale udgangspunkt at du ikke ved. Sig til dig selv: "Jeg ved ikke, jeg ser på ny, jeg opdager på ny"

Øv dig i at spørge om noget, også selvom du måske kender svaret.

 
Ivan Fruergaard, mindfulness underviser

__________________________

Charlotte Fruergaard, spirituel lærer, forfatter, yoga instruktør
founder Hjerteakademiet
Se mere på http://www.hjerteakademiet.com

Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter

Kommentarer

log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
Vi lever mere i beskrivelsen af verden end i selve verden