Lykkelig kan du blive du lige her

Anonym

Du finder altid bevis for det du leder efter.

Når du leder efter rigtig/forkert finder du det.

Altid. Det stopper aldrig. Uden undtagelse. Fejlfinderen finder altid fejl – det slår ikke fejl. Jo mere du leder jo mere vil du finde. Der er ikke rigtig/forkert nogen steder. Det findes ikke derude. Det ser kun sådan ud. Det er dig der ser det, fordi det interesserer dig. Du vil altid finde et bevis for at det ikke er helt som det skal være, og din sikre konklusion er derfor, at der helt bestemt er noget der er bedre.

Det du ser i verden er kun dig selv.

Det er kun hvis du vælger et andet fokus at der bliver noget andet tilgængeligt, noget andet at se – hvis vi vil – og så vil vi finde nye beviser for at denne påstand er sand.

Derfor er dit arbejde med at prøve på at ændre på dine omgivelser og ændre dig selv uendelig. Hvis dit fundament er, at der eksisterer gode ting og dårlige ting – vil der altid gøre det.

Måske lever gode ting og dårlige ting kun i vores tanker og vores historier.

Og så er det er ikke engang helt vores egne tanker, forstået på den måde at mange af vores tanker er nedarvet – tanker fra vores forældre – vores kultur og miljø.

Og selv når vi har indset det, er vi alligevel så meget mere end vores tanker – vores tanker kommer og går. Hvem kender ikke at være overbevist om noget bestemt, vi følte os helt overbeviste, for så kort efter at tænke noget andet.

Måske skal vi lade være med at give vores tanker alt for meget værdi.

Jeg har tanker - tanker opstår i mig - tanker er – tanker kommer og går.

I sidste ende er der er ikke engang gode tanker eller dårlige tanker – der er bare tanker og der eksisterer bare ting.

Ikke som noget du skal tro på – eller som en religion, en teknik og smart metode til at blive nærværende.

Men at det er virkeligheden der står og banker på din hoveddør – i et hvert øjeblik af dit liv. Og den virkelighed altid er god, hvis du undersøger den – når vi ikke dømmer den. Fordi du er den – og den er dig.

Virkeligheden banker på din dør, i et hvert nu og siger der ikke er noget du bør – at der ikke er noget du burde – at der ikke er noget du skal – at der ikke findes en mere korrekt eller bedre version af dig, intet at opnå, intet at bevise – du ikke behøver at få ret i noget mere. Du har fået ret nok. Lad de andre om det.

Du kan blive ved og ved med at ville få ret, bygge paladser – bevise at du har ret til at være her - indtil du en dag giver op – måske fordi du nu ved at der ikke er noget ekstra at lægge til mere, fordi tiden måske er ved at rinde ud – der er ikke mere tid at give af. Da ser du at du allerede er ok, og altid har været det – du har bare glemt det.

Glemte for en tid, at der slet ikke var noget at opnå, at alt det du har kæmpet for er nu. Du blev født perfekt, beviset var der helt fra starten – før historien.

Nærværet og lykken indtræffer i det øjeblik du slipper dit tag i hvad du bør og ikke bør og bare lader dig selv og andre være som de er.

Dø før du dør, dø mens du lever.

Du er ankommet – velkommen til dit rigtige liv – det du har ventet på, sådan ser det ud.

Den "rigtige" version af dig og dit liv, er den der sidder og læser nu, i dette øjeblik. Alt har været for dette øjeblik – velkommen.