Lykken er truet af en fejltagelse

Hvem siger der er noget du skal nå

Hvem siger der er et sted du skal hen.

Måske er der ingen steder at nå hen, ingen steder der er bedre end lige her – ingen steder at komme til – intet bedre at opnå – ingen anerkendelse at få – intet der er bedre.

Illusionen, er måske at tro der er noget bedre der ude i fremtiden et sted – noget "rigtigt" du skal i den tid der er til rådighed – noget du behøver at gøre.

Du behøver ikke noget.

Du ér – her.

Ude af kontrol – dybest set – og du kan se det ske – udfolde sig – for dig, du er med hele vejen, lykkelig med og lykkelig uden.

Og du kommer et sted hen lige meget hvad – du kan ikke ikke komme et sted hen – du behøver måske ikke gøre så meget som du tror – det sker alligevel. Livet flytter sig, og dig med, endda uden din planlægning. Du kan flyde med strømmen og se hvor du ender og så være her imens, her hvor du er, i dette nu. Du behøver ikke at være så meget i kontrol – planlæg bare - men det er ikke det der gør dig lykkelig – din plan giver dig et resultat – og hvad så – hvem ved hvad der er et godt resultat.

Illusionen er at tro, at noget er bedre end noget andet.

Måske det hele er helt fantastisk lige som det er, måske vi bare kan være lige som vi er. Lykkelige for den plan vi har lavet, lykkelige når den opfyldes og lykkelige når den ikke opfyldes.

Vi kan påvirke en masse ved vores valg og beslutninger, og du har en masse at skulle sige i forhold til hvad du vælger og hvad det giver af resultater – helt sikkert.

Men der er måske slet ikke korrekte valg, bedre valg, gode valg eller sunde valg.

Et sind der ikke undersøger sine tanker, der ikke stiller spørgsmål og stopper op – tror på rigtige valg.

Og i en verden af dualitet er der lidelse – lidelse er at tro at noget er bedre end andet.

Ting sker og vi mennesker fortæller vores "historier" om hvad der sker.

Der er bare valg – og når vi dropper historien - vælger vi mere frit. Her besluttes uden "gyldig grund" uden at gøre det ud fra dualiteter – at beslutte uden at have en god eller rigtig grund, jeg vælger det jeg vælger, og det er ikke bedre end noget andet.

Man kan sige at lykken forsvinder i samme øjeblik vi leder efter det "rigtige". Og den kommer når vi slipper det "Rigtige" - lykken opstår i det øjeblik vi kan være her uden en grund - lykkelig uden grund - når vi er "unreasonable" - urimelig som det hedder på dansk – når vi kan være den vi er – uden rimelighed.

Ofte er det jo sådan at jo mere korrekt og rigtigt vi har konstrueret vores tilværelse – jo mindre lykkelige og glade er vi.

Fordi lykken så bliver meget skrøbelig, den bliver afhængig og er konstant under trussel – truet af en fejltagelse.

Prøv vælge uden rimelig, gyldig og rigtig grund. Og hvis du måske ser at der slet ikke er noget bedre sted at nå hen end her hvor du er – kan du vælge frit – du kan vælge i lykke og nærvær.

Du kan vælge at være her.

Du kan vælge at være her hvor du er – lige nu – og så igen, i dette nu.

Det er måske lige her det er – det sted du vil hen. Det er måske ikke ude i fremtiden det findes, eller i den fortid som du prøver at genskabe – men i stedet her – og så igen i dette nu – igen og igen – i alle disse perfekte nu’er.

Disse helt og aldeles perfekte nu’er der fortsætter og fortsætter, altid helt som de skal være.

 

__________________________

Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter

Kommentarer

log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
Kære Ivan, Fantastisk smukt ! Mvh HCA
Meget dybsindigt og vigtigt at blive mindet om. Tusind tak Ivan
Tak for en reminder... Planlægning fører ikke sjældent til et andet resultat end det forventede, og deraf skuffelsen. Forberedelse vigtig. Forberedelse på at gribe de åbninger der uvægerligt opstår hele tiden. Hvis man kan se dem...
Lykken er truet af en fejltagelse. Læs mere