Lykkelig og nærværende bør du blive

Before you can inspire with emotion, you must be swamped with it yourself. Before you can move their tears, your own must flow. To convince them, you must yourself believe.

Winston Churchill.

 

Start med dig selv når det handler om at ville hjælpe, gøre en forskel og bidrage til verden.

Du kommer først – hjælp dig selv før andre – vær egoistisk når det handler om at gøre en forskel. Din evne til at bidrage er så meget større når du selv er glad og lykkelig.

Gør dig selv lykkelig og nærværende først – og så tag andre bagefter.

Lad i første omgang verden passe sig selv – du kommer først, når det handler om at gøre en forskel – inden du begynder at forandre verden, så fjern dit eget støj først – hvis du virkelig vil være til hjælp i verdenen – så hjælp dig selv – du gør klart den største forskel ved at hjælpe dig selv, ved at have fokus på dit eget velbefindende – når du er her – tilfreds, nærværende og lykkelig – ja så er du det også i din omverden. Start altid med dig selv – vær egoistisk med det. Vær den der går rundt, tilfreds – lykkelig – nærværende – tilstede – helt for dig selv – så meget du overhovedet kan – det smitter – du er en åbning for andre.

Jo mindre støj og larm der er i dig – jo mindre larm og støj er der i verdenen.

Det bliver måske ikke så synligt – måske du ikke får en hæderspris eller kommer i tv på den konto – men du gør en forskel.

Et forvirret sind der møder et roligt sind, har svært ved at holde på sin forvirring.

De flakkende øjne der ser ned i den rolige sø, bliver selv mere rolig.

De travle og stressede mennesker der står i kø i supermarkedet sammen med den rolige, bliver selv mere rolig.

Det hektiske budskab der mødes med det afslappede budskab falder selv lidt ned.

Den alvorlige og tungsindige der møder den tilfredse, bliver selv lidt mere tilfreds.

Den der ikke accepterer og er i vrede, møder den accepterende og bliver selv mere accepterende.

Den der er bange og ser den med tryghed og tillid, bliver selv mere tryg.

Tag dig af dig selv – jo mere jo bedre – du vil mindst gøre en lige så stor forskel hvis du gik op i de norske fjelde og mediterede i et halvt år som hvis du gik på tv og talte om at gøre en forskel til tusinde af mennesker. Se om du selv kan være den forskel du taler om – den store forskel er når du har fået ro i dig selv – når du selv er tilfreds – når du oprigtigt kan sige: " jeg accepterer fuldt ud hele mit liv som det er, uden undtagelse"

Den måske uperfekte verden – som vi ofte tænker bør laves om – overvej at den er et spejl af os selv – start med dig – når du kan sige jeg er helt perfekt lige som jeg er – så vil din verden også se sådan ud - du er den verden – og den er dig.

Vær din egen Mother Teresa i verden, giv med et smil på læben. Allerede tilfreds og så alligevel i gang.

Lykkelig her.

Do you want to meet the love of your life?

Look in the mirror.

Byron Katie

 

 

 

 

__________________________

Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter

Kommentarer

log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
Hej - Og tak for dine ord! Så rigtige og så til tider svære at leve efter. Selvfølgelig har alt en balance heldigvis, og det går rigtig godt i tråd med nogle af min ord. Tvivlen under og efter skilsmisse, hvis det er dig der har taget valget. "Om det er i orden at vælge sig selv til, og en anden fra?" De bedste hilsner Anina Fryd
Lykkelig og nærværende bør du blive først – og så tag andre bagefter.