Oplever du også energiskift?

Vi er blevet meget mere bevidste om den energi, der er omkring os.

Loven om tiltrækning, healing, meditation, indigo og stjernemennesker er kommet ind i vores liv, og den kan ikke benægtes.

Der er kommet en ny dimension i vores bevidsthed, og vi bliver mere og mere klar til at flytte fokus fra vores ego og være på vores jordiske rejse i overensstemmelse med hjertet.

Fysikere taler om et magnetisk pol-skifte, og lysarbejdere kan se og mærke den stærke energitilstrømning fra universet til jorden. Jordens energifrekvens skifter til en højere vibration, og der foregår en "renselse" i form af kataklysmer og vejrændringer.  

Dette energiskift foregår også i os mennesker. Hos nogle er det mere markant end andre. Jeg har selv været forvirret, når energien begynder at arbejde i mig, og jeg kan se rigtig mange af mine klienter, der oplever det samme, men tror det er stress-symptomer. Og det er nemt at forveksle med stress, fordi der er en periode med træthed, meningsløshed og en følelse af, at alt bare er imod dig.  

Særligt sensitive mennesker, healere, coaches – mennesker, der har arbejdet med selvudvikling - mærker det stærkere, fordi de allerede har lagt fundamentet for energiskiftet, og derfor er processen også mere intensiv hos dem.  

Her er nogle af de symptomer på energiskift, som muligvis allerede foregår inde i dig: 

* Hvis du er vant til at mærke dig selv, vil du have en reel følelse af, at du ikke er den person, du var for et eller to år siden.  

* Dit søvnmønster kan ændre sig. Du har ikke brug for så meget søvn som før. Mange oplever, at de ikke har brug for 8-10 timers søvn i et stræk, men snarere 3-4 timer 2 gange i døgnet.

* Hovedpinde, specielt i området af det tredje øje.  

* Fortid, nutid og fremtid flyder sammen. Det kan opleves som at være i flere tidszoner på én gang 

En følelse af ikke at kunne undslippe sin 'skæbne' 

* Du kan have svært ved at tage beslutninger. Alt forandrer sig og skifter - fra dag til dag - fra time til time... 

  Du kan have svært ved at lokalisere dig selv i tid og sted - hvad er klokken, hvilken dag er det, hvor er jeg? Det føles som kortvarige "getaways" hvor du bare er væk. Det kan også beskrives som en øget følelse af "ikke at være på planeten", en følelse af distance.  

* Mange oplever ubeskrivelig træthed ved at komme ud af hjemmet - at gå på arbejde, være sammen med mennesker, gå på indkøb osv.  

Følelsesmæssige udsving, et ønske at skifte garderobe, bliver nu tiltrukket af farver i tøjet, ønsker om at skifte bolig eller partner - uden nogen egentlig logisk forklaring.  

* Øget følsomhed over for lugte, lyd og smag. Dette kan også omfatte et skift i dine spisepræferencer og ofte et mere bevidst valg af grøntsager end kød. Dufte, du  nyder. Et nyt musikvalg.  

En følelse af at ”bevæge sig hurtigt”. Du ved, at du gennemfører en opgave hurtigere i en kortere periode! Dette kan give en fysisk "sus af energi-fornemmelse”. Det kan føles, som om der er gået en måned i stedet for en uge. 

I næste indlæg vil jeg fortælle, hvad du kan gøre for at lette processen, hvis du oplever disse symptomer.

__________________________

Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter

Kommentarer

log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
Oplever du også energiskift?