Møde med mørket

Anonym

I dag har jeg gennemgået dokumenter på pc og fandt nogle tanker som jeg skrevet efter besøg af en Fengshui ekspert som udfordret mig at få ryddet op og malet  en kalder som jeg havde ikke brugt til noget.… Kan forestille mig at det kunne være udfordring for det fleste og derfor vil jeg gerne dele det jeg har skrevet efter jeg kom der ned. 

Fugtighed har indtaget rummet og dens tilstedeværelse mærkes på huden. Den er overalt, den er gennemtrængende. Som en gammel og ensomt dame omsluger den mig med sine fugtige hænder og hendes kølige ånde kan mærkes på min kind. Jeg få indre kuldegysninger.

Der er helt tomt i kælderen. Murstensvægge som aldrig blevet spartlet kigger på hinanden i tavshed. De har fortalt deres historier for hinanden for langt tid siden. Men nu der er kommet liv i deres  ellers tomme øjne. De følger mine bevægelser med nysgerrighed, afventende. Lige som hvis jeg laver et forket skridt så vil det lukke for udgang med deres kroppe så jeg vil altid forblive derned i deres selskab.  

Fødder bevæger mig langsomt rund i lokalet. Det føles som om gulvet har en specielt evne til at trække mig ned, som om der er et kæmpe magnet der er indbygget i beton. Jeg få et fornemmelse af at den suger varme af mig og fylder vener med stål og kulde. Jeg kan næsten ikke flytte fødder og bliver stående for et øjeblik.

Så kan jeg høre stilhed. Den slags af stilhed som larmer ind i hoved fordi man ikke er vandt til det. Jeg lukker øjne og tillade den at føle hoved, krop, blodkaret. Tanker bliver mere og mere gennemsigtige og der er kun mørke tilbage. Smuk, ukendt og dragende Mørke som kalder til mit indre. De taler samme tavse sprog, og selv om mørke visker - giver det skrigende genkald i min sjæl.

Dette ordløs dialog er så efiragtige at den ikke kan fanges af drømmefanger, så flygtige, at ord og tanker kan ikke videregive det. Så personlige og livsbekræftende at jeg få tydelige fornemmelse af at være vibrerende lysende væsen der er en del af uendelige stort universet som kan være i et lille bitte atom.

Mit indre bliver vågen og alt angst og tvivl kan ikke stå imod den stærke lys som komme indefra. Jeg åbner øjne og kan se at der en lille stråle af dagslys der kommer fra et ventilationsvindue og oplyser kælderen. Det er den eneste levende væsen ud over mig - alt andet er skygger og forestillinger...