It's in your mind… hvordan DU oplever tiden – 5 ting du kan gøre for at sætte "tidens" hastighed ned.

44.676.000 minutter. Det er cirka så mange minutter, vi har til rådighed i vores liv. De første 4-6 år kan vi ikke huske særlig godt. Cirka en tredjedel af det sover vi væk. Og hvis du læser denne indlæg færdig, så er der allerede gået 2 minutter. Tiden er et utroligt spændende begreb, som ikke kan fanges eller stoppes. Den findes ikke i fremtiden eller i fortiden – tiden eksisterer kun her og nu. LIGE NU.

Vores tid er ekstrem dyrebar. Vi vil gerne have ”best value” på kortest tid og har tendens til at skynde os til slutmålet uden at nyde rejsen derhen. Tiden går alt for stærkt og dagene flyver afsted - uden du har lagt mærke til det, er det allerede blevet efterår!

Jeg har oplevet på mig selv - og videregivet til mine klienter - at vores egen oplevelse af tiden kan ændres. Der bliver ikke flere timer i døgnet, og der bliver ikke færre gøremål, men din egen tidsfornemmelse kan blive anderledes. Hemmeligheden er, som du måske allerede har gættet dig til, at være HER i NUET.

At være her i nuet betyder også at være afbalanceret i vores 2 modsættende energier - feminin og maskulin, yin og yang. Et aspekt af for meget maskulin energi (som er meget udbredt i vesten) vil være at bruge tankens kraft for meget uden at huske vores krop, følelser og intuition. Handle, flytte bjerge, nå sine mål uanset hvad og ikke se på konsekvenserne. Når du handler på den måde, vil din egen tidsfornemmelse være, at tiden går alt for stærkt.

Men hvordan kan du styrke den side af dig, der er ansvarlig for flow i hverdagen, for kreative udfoldelser (og det kan være alt fra påklædning, indretning af bolig, måde at kommunikere på - alle de dagligdags ting, du gør i forvejen) for intuition, naturlig skabertrang og et følelsesrigt liv?

Jeg har 5 bud på, hvad du kan gøre for at sætte tidens hastighed ned.

1. Skab kontakt med din krop
Hvis du har svært ved at slappe af f. ex. ved massage, sammen med din partner, eller har svært ved at falde i søvn, så kan det være et tegn på, at du skal kigge nærmere på dette punkt. Lav noget energigivende motion som f. ex. yoga. 10-20 minutter dagligt vil gøre underværker på længere sigt! Du kan blive inspireret af denne video som indeholder øvelser for afbalancering af højre og venstre hjernehalvdel.

2. Træk vejret dybt ned i maven
Diafragma er en muskel, som kun kan masseres ved hjælp af vejrtrækningen. Hvis du ikke er vant til at trække vejret ned i maven, vil du opleve mange spændinger, når du masserer på solarplexus-området.

3. Brug din stemme
Syng! Du kan gøre det, når du er alene. Øv dig i at synge forskellige lyde. Der findes ikke mennesker, der ikke kan synge. Der findes kun mennesker, der har glemt at bruge stemmen. Ved hjælp af stemmen flytter vi bevidstheden ind i kroppen, ind i nuet, lige med det samme. Prøv selv :-)

4. Meditér
Lær at meditere. Det er DIG, der har kontrol over dine tanker, ikke omvendt.

5. Få en hobby
Få en hobby, der giver dig energi, og hvor resultatet ikke er vigtigt. Ren "doing" som gør dig glad og giver dig mening. Uden at du skal præstere noget.

Det var alt for i dag! Jeg håber, at hver ét af dine 44.676.000 minutter vil give dig glæde og mening i livet!

Kærligst, Irina

__________________________

Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter

Kommentarer

log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
It's in your mind… hvordan DU oplever tiden – 5 ting du kan gøre for at sætte "tidens" hastighed ned.