DERFOR STOPPER DU MED SELVUDVIKLING og andre projekter
23/08/2010 (2583 hits)
I dette indlæg har jeg en forklaringen på, hvorfor de fleste mennesker (selvfølgelig ikke dig...) som starter med selvudvikling (eller hverdagsting som slankekure, sundere madvaner, at løbe mere, være mere til stede eller mindre stresset – you name it!) stopper inden de når halvvejs mod målet og går tilbage til de gamle vaner.
Anonym
DERFOR STOPPER DU MED SELVUDVIKLING og andre projekter
Vidste du, at man for hver 100 studerende, der starter på universitetet i USA, kun regner med at der vil være omkring 30 tilbage til afslutningsfesten? Og hver anden der prøver at stoppe med at ryge, starter igen. Jeg selv var ikke meget bedre, da jeg ville stoppe min uddannelse til healingsmassør og oven i købet ville have pengene tilbage! Heldigvis blev jeg gennemskuet og fortsatte indtil jeg fik forklaringen på, hvad det er der sker, når man får lyst til at stoppe noget, man har sat sig for.
Det er vores forsvarsmekanismer, der gør, at vi altid søger det, der er kendt og trygt. Hvis man ikke har trænet sig selv til at komme udover sin tryghedszone og møde nye udfordringer, vil man ubevidst søge tilbage til det velkendte. Det værste er, at det foregår ubevidst, og vi opbygger en meget logisk forklaring på, hvorfor det lige er i dag, vi skal aflyse mødet med psykologen eller finde en ny, der er mere spændende – og efter et par gange en ny igen... Der findes altid en rigtig god forklaring på, hvorfor lige præcis DEN kage skal spises af DIG. Men ved at høre på den forklaring vil du kun snyde dig selv og holde dig tilbage.
Jeg har nogle løsningsforslag: Træn din vilje, i små bidder, lidt men konstant. Tænk på endemålet og nyd hver eneste lille sejr. Lad være med at slå dig selv oveni hovedet, hvis du fejler. Ros dig selv for det du gør og bliv ved! Få "Paid Pain In The Butt" - en god coach, terapeut, kostvejleder eller hvem det nu skal være. Det at få støtte, vejledning eller motiverende (k)ærlige spark i r*ven kan være meget mere givende end at sidde på sofaen og læse selvudviklingsbøger. Det har virket bedst for mig! :-)
Det var alt for denne gang!
Bedste sommerhilsner
Irina
Kommentarer
log ind eller opret konto for at skrive kommentarerTak for at dele jeres tanker - det er så rigtigt hvad I siger! Det med at glemme vigtigheden af målet det har jeg oplevet på min egen krop og vil gerne dele med jer.
For nogle år siden gik jeg Camino del Norte i Spanien. Målet var Santiago. Der var 30 dage til det og 850 km lige foran.
Jeg må indrømme, at første 10 dage var der ingen nydelse af turen - kun regn, bakker, utlifredshed, trætte fødder og ond i alle muskler....tøjet kunne ikke nå at blive tør i løbet af natten og der regnede bare uden stop...
Efter 10 dage var jeg klar til at købe bilet tilbage. Mentalt gave jeg op at nå Santiago. Jeg sagde til mig selv at imorgen vil jeg til nærmeste stor by og rejse hjem. Den overgivelse gjorde at målet er blevet ikke vigtigt mere.
Og så fra næste dag sket der noget helt fantastisk inde i mig - jeg kan beskrive det som frigørelse af energi. Jeg var frisk, glad, og selv om der regnede så jeg det ikke mere som forhindring. Så var der ingen tanker om at rejse tilbage mere, jeg startede at nyde turen.
Den oplevelse af at slippe vigtighed af målet, at slippe kontrol og møde det jeg møder på vej med åben sind og som muligheder har jeg taget til mig. Jeg siger ikke man skal tilrette sig lazy-fair attitude og bare venter på hvad livet bringer. Slip betydning, vigtighed af det du sætter dig for men gør din bedste hver dag for at komme der alligevel!
Det er her hvert skridt tæller og du vokser med opgaven!
Kære læsere! Det kunne være spændende at læse DIN historie om hvad du gør når du sætter dig mål!
Kærligst Irina