Rebelsk jul - på den fede måde!

Rebelsk jul - på den fede måde! - hvad VÆLGER du?

 

Alle har en indre rebel - også du! Det er din indre stemme, din indre følelse. Dit humørbarometer afhænger i dén grad af, hvordan din indre rebel har det.

Hvad foretækker du: At dit rebelske barometer er i det røde eller i det blå felt?

Det røde felt er lig med en stressende juleaften med skrig og skrål, trættende mønstre, magtesløse følelser og frustrationer. Familiekonflikter, forventninger, skuffelser og så videre i den dur. Julen er alt andet, end hvad du kunne tænke dig... En alt andet end en god og mindeværdig jul...

Det blå felt er lig med en rolig og fredelig jul fyldt med hygge, accept, forståelse, glæde, lethed og trivsel. Alt sammen oplevelser, som senere bliver til nostalgiske minder, som du med glæde vil kigge tilbage på.

Du har selv stor indflydelse på, hvordan DIN JUL skal være. Uanset hvem du er sammen med i julen. DU kan styre, om din indre rebel skal trives eller mistrives.

Sådan gør du:

Tænk over, hvilken følelse det giver dig, når de andre familiemedlemmer siger noget eller gør noget. Og hav hele tiden den tanke, at alt hvad du ser i andre, det er noget du selv rummer. De er dit spejlbillede. Kun du kan vide, hvad dine spejlbilleder er. Det kan ingen andre fortælle dig. Men her kommer nogle hint til, hvordan du kan lære at vokse af dine spejle - hvordan du kan vokse gennem mødet med andre. For det er i virkeligheden en gave til dig, når du får et spejlbillede vist. Og faktisk er det sådan, at jo mindre du har lyst til at "vedkende dig spejlet", jo større gave ligger der gemt til dig.

Eksempler på spejle:

Har du f.eks. svært ved at rumme en i din familie, så spørg dig selv: "Hvad er det ved mig selv, som jeg ikke kan rumme?"

Er der et kritisk familiemedlem til stede, som hele tiden brokker sig eller kritiserer, så spørg dig selv: "Er jeg kritisk over for andre/mig selv?"

Er der et barn, som er fuldstændig "umulig" og hele tiden forsøger at sætte grænser, og du reagerer med at føle dig pinlig eller bliver frustreret over, at du ikke kan få barnet til at "opføre sig ordentligt, så spørg dig selv: "Hvor kan jeg genkende det fra min barndom? Blev jeg selv tysset ned? Skulle jeg opføre mig pænt og tie stille?

Bliver du stresset over, at du skal have styr på alt, inden gæster kommer? Oplever du forventningspres - enten fra dig selv eller andre? Og at du bliver SÅ træt af, hvis bare én kommentar f.eks. lyder: "Ej, skulle du ikke have haft fejet indkørslen inden jul?", så spørg dig selv: "Hvor genkender jeg forventningspres fra? Hvad spejler det i mig, at jeg oplever det? Føler jeg mig ikke god nok? Er glansbilledet ikke, som det forventes?"

 

Forslag: Slip forventningspresset, og stå ved dig selv!

Jo mere, du står ved dig selv, og lytter til din indre rebel - jo bedre kontakt du har med din indre rebel, jo lettere er det at være dig! Jo lettere kan du hvile i, at alt det, du gør, det er længe godt nok. Når du ikke lige at gøre alt klar, inden gæsterne kommer, så hvil i, at så giver de en hånd med - eller du kan lade "skidtet ligge". Er det så vigtigt, at der liiiige er tændt stearinlys overalt, eller at den ekstra toiletrulle er sat klar?

Når du slapper mere af, og viser, hvem du er, siger til og fra stille og roligt, så smitter dit humørbarometer af på dine omgivelser. Hviler du i dig selv, slapper dine omgivelser også mere af. Det er win-win :-)

Og omvendt, ignorerer du din indre rebels behov, så vil du tiltrække flere og flere udfordringer, og din indre rebel vil protestere - den vil rebellere ukonstruktivt, og skabe dårligt humør, dårlig stemning, frustrationer og konflikter. Lyt til din indre rebel, og du er i balance med dig selv!

God fornøjelse med din vækst, dine spejle og ikke mindst din indre rebel.

Jeg ønsker dig en fredelig og rebelsk juleaften - på den fede måde!

Kærlig hilsen
Pia Gemmer

 

 

 

__________________________

Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter

Kommentarer

log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
Jul og traditioner - stress, forventninger og forventningspres - eller julefred?