

NYTÅRSFORSÆT? SÅ LA´ DA VÆR´!
Er du typen, som hvert år beslutter dig for at have et nytårsforsæt - og allerede mens du udformer målet/ønsket, tænker "Ak ja, det bliver nok en fiasko, men måske er dette netop året, hvor det rent faktisk lykkes for mig."?
3 GODE GRUNDE TIL IKKE AT SPILDE TIDEN MED NYTÅRSFORSÆTTERE:
1: Nytårforsættere er ofte ikke gennemtænkte og helhjertede... De er et ønske, men er du klar til at lukke ønsket helt ind?
2: Din hjerne hader forandring! Den vil helst fortsætte med vanerne, fordi det giver tryghed. Og er ønsket ikke gennemtænkt, så skaber det netop utryghed.
3: Nytårsforsættere giver stor anledning til at få følelsen af fiasko.. og at enten du eller andre kan pege fingre ad dig, når dit mål ikke lykkes. Und dig selv at dette ikke bliver en mulighed!
BRUG TRE-TRINS-RAKETTEN I STEDET FOR:
1: Spørg dig selv: "Hvad var jeg mest ked af/utilfreds med i 2011?" og "Hvorfor?". Hvilken indflydelse har det haft på mit liv her i 2011, at jeg.... ?" (Hvad fylder mest i dine tanker, når du kigger tilbage på 2011? Hvad ærgrer dig mest? Hvad irriterer dig mest? Hvad giver dig mest stress?)
2: Reflekter over din udvikling - over hvad ovennævnte har lært dig om dig selv? Hvordan har det bidraget til, at du er blevet klogere på dig selv? Hvad ved du om dig selv, som du ikke vidste i 2010?
3: Reflekter over, hvordan du ønsker lige præcis dét anderledes i 2012? Helt specifikt hvordan skal dét være anderledes? Hvad skal være anderledes? Hvad skal du give slip på? Hvad skal du lade være med? Hvad skal du gøre i stedet for? Hvad skal du til at gøre, som du ikke plejer at gøre?
(Små ændringer tæller også med som f.eks. "Jeg skal have frisk luft hver dag. Jeg skal forkæle mig selv mindst én gang dagligt. Jeg skal tænke positivt størstedelen af tiden. Jeg skal have supervision." Osv.)
Rigtig god fornøjelse med din refleksion, din egen coaching og din udvikling.
Jeg ønsker dig et magisk og lykkebringende år 2012.
Kærligst
Pia Gemmer
__________________________
Kommentarer
log ind eller opret konto for at skrive kommentarer