Særligt sensitive selvudvikler sig og finder en ny frejdighed

De fleste særligt sensitive har hele livet været optagede af andre mennesker, mere end de har mærket sig selv. Ikke alene er de født med længere antenner end de fleste andre. Antennerne er nogle gange blevet endnu længere af at forsøge at gøre andre tilpas. Denne pleasende adfærd er ofte et forsøg på at kompensere for en oplevelse af at være forkert.

Når en særligt sensitiv opdager sit karaktertræk, sker det nogle gange, at vedkommende falder i den anden grøft, og i en periode bliver så optaget af sig selv, at andre finde ham eller hende selvoptaget.

Denne pendulbevægelse fra den ene grøft til den anden er meget typisk og balancen skal nok indfinde sig efter kortere eller længere tid.

Og selvoptagetheden bærer den frugt, at den sensitive kommer til at kende sig selv bedre.

Hvis man er opvokset i en familie, hvor man ikke er blevet set eller spejlet i særlig høj grad, men i stedet selv har været optaget af at spejle andre, vil man have en usikker fornemmelse af, hvem man selv er.

Nogle forældre er optagede af at komme til at kende deres barns helt unikke personlighed. De er optagede af, at finde ud af hvilke talenter barnet har og hvad barnet inderst inde går og drømmer om og håber på. Andre forældre har ikke overskud til at vise denne interesse og formår ikke at hjælpe barnet med at træde i karakter. Hvis man er opvokset i en sådan familie, er der et stykke arbejde at gøre som voksen, før man når frem til en sikker indre fornemmelse af sig selv. Man må så selv som voksen give sig selv den interesse, som man ikke fik udefra som barn.

I min praksis hjælper jeg ofte klienter med at blive endnu mere selvoptagede. En typisk opgave, de får med hjem, kan være denne: ”Spørg tre personer, hvordan de oplever, at du er og kom tilbage og fortæl mig det”. Andre gange optages de på video, mens vi taler sammen og de får en kopi af optagelsen med hjem, som de så selv studerer og taler med mig om næste gang. At se sig selv på video kan give klienten en mere sikker fornemmelse af, hvordan han eller hun ser ud udefra. Engang var der en særligt sensitiv, der spontant udbrød: ”Jeg ligner jo et helt normalt menneske!”

Og det er netop typisk for særligt sensitive, at de bliver glædeligt overraskede over at opleve sig selv. Og efterfølgende går ud i verden med en større frejdighed, end de har haft før.

 

 

__________________________

Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter

Kommentarer

log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
Særligt sensitive har brug for at finde sig selv - om særlig sensitivitet og selvudvikling