ID Psykoterapeut Pernille Young

Skal angst altid bekæmpes?

For nogle år tilbage, da min egen datter var meget påvirket af angst og blev præsenteret for angstmonstret af en terapeut, sagde hun bagefter:

” Jeg kan altså ikke lide historien om, at angsten er som monster”

”Som om der er noget grimt og farligt indeni mig, jeg skal bekæmpe. Det er ikke sådan jeg ser det. Skal jeg så tro, at der er noget galt med mig?”

På det tidspunkt havde min datter heldigvis lært sig selv så godt at kende, at hun kunne lytte til sin egen stemme. Den stemme der et eller andet sted indeni vidste, hvad der var rigtigt for hende. Det var for mig den aller vigtigste stemme at have tillid til. Og den tillid havde hun. Selv der hvor en ekspert i angst siger noget andet. Jeg indrømmer, jeg var stolt og fyldt med håb.

Som ID psykoterapeut ved jeg, hvor vigtigt det er at kunne slippe identifikationen med angsten, netop for at tydeliggøre for en selv, at man ikke er selve angsten, man er som person meget mere end det. Der er forskel på ”Jeg er angst” og ”Jeg har angst”.  Jeg er sikker på, at monster billedet virker for mange, ellers ville det ikke være så udbredt, som det er i dag. Måske det specielt virker for dem, der motiveres af kamp og dermed har lettere ved at få kontakt med ”fighteren” i sig selv: ”Jeg er fighteren og jeg har et angst-monster, som jeg skal bekæmpe”

Her var personen min datter og hendes eget billede af det, der skete indeni i forhold til angsten var ikke en kampscene. For hende var det ikke et spørgsmål om at bekæmpe angsten, det var et spørgsmål om at lære den at kende: ” Man omtaler ikke en, man er ved at lære at kende som et monster, gør man?”  For min datter gav det mere mening at tage fokus på kampens modpol, nemlig accepten.  

Angst er noget, som er så pågående og insisterende, at vi selvfølgelig bare gerne vil af med det hurtigst muligt. Når det er angst, vi taler om, er det okay at sige: Kæmp mod det, slå det ned det fæle bæst! Vi ønsker at gøre noget – gøre noget ved angsten, så den forsvinder. Hvordan vi forholder os til angsten i forhold til den person, der har angst kan være ret afgørende i behandling af angst. Spørgsmålet er også om, vi nogen gange kommer til at fokusere lidt for meget på at få symptomet til at gå væk hurtigst muligt og i farten glemmer, at der er en person inde bag angsten, som har fået angst af en årsag.

For de fleste med angst opleves det som en indre kamp og ofte udspringer angsten af en konflikt indeni. En konflikt der ofte kommer af en overbelastning, en form for stress tilstand. For nogen virker det godt at blive mødt i den kamp angsten er ved at billedliggøre angsten som et monster. For andre er kampen så belastende og nedbrydende i forhold til ens personlighed og behov, at det er mere motiverende at prøve at give helt slip på kampen og fokusere på det modsatte nemlig fred.

Uanset hvordan man ser på angsten, er der en ubalance, som kroppen forsøger at genoprette. Angsten starter oftest i tankerne, som gør, at man er så meget i sine tanker i hovedet, at kroppen begynder at ”kalde” på en for at genoprette balancen gennem mere jordforbindelse og mere nærvær med sanserne. Kroppen ”kalder” gennem hjertebanken, kropslig uro, svedeture, rødmen, som er så ubehageligt at man bliver nødt til at komme mere til stede i kroppen igen. Men det kan være meget svært at finde tillid til at kroppen ønsker at genoprette balance, det virker nærmere som om kroppen er ved at miste livet. Som om man selv er ved at miste livet.

Det er brutalt og uden tvivl eksistentielt, for det er er ens liv, der er på spil. Nok mister man ikke livet, men man mister for en tid ens tillid til livet. Det tager tid at genoprette den tillid. En tillid der let gør, at man mister troen på sig selv. Kommer man nogen sinde til at kunne finde fred? Kommer man nogen sinde til at kunne gøre det man ønsker?

For at kunne svare på det, er det nødvendigt, at der er nogen tæt på en, som bliver ved med at tro på en. Nogen der bliver ved med at pege på lyset, der hvor det er allermest tåget og mørkt. Nogen der ser, alle ens styrker og kvaliteter, når man selv føler sig svag og håbløs.

Kærligst

ID Psykoterapeut Pernille Young

pernilleyoung.dk

 

__________________________

Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter

Kommentarer

log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
Angst - skal det altid bekæmpes? Læs mere