Se kontaktoplysninger og profil for ID Psykoterapeut Pernille Young

Jeg husker, hvor svært det var for mig som barn at acceptere min usikkerhed. Jeg kæmpede imod ved at gøre mig hård og upåvirkelig, for der var ikke nogen, som skulle se, hvor latterlig usikker jeg var. Men hvem var det egentlig, der syntes, det var latterligt at være usikker? Det var jo nok først og fremmest mig selv. Det var helt klart en kamp jeg havde med mig selv. Hvad var der sket, hvis jeg havde accepteret usikkerheden? Den dag jeg lærte at acceptere min egen usikkerhed, kan jeg ikke huske. Men jeg kan huske, hvor stort det var for mig at begynde at rumme min usikkerhed. Det var en proces, som kom gradvist. Jeg lod efterhånden være med at kæmpe og begyndte i stedet at slutte fred.

Når jeg har en klient i behandling for angst, mærker jeg, hvor stærke kræfter der er på spil. Det er paradoksalt, for på den ene side ser jeg et menneske som føler sig meget usikker og lille og på den anden side ser jeg noget meget stort og kraftfuldt.

Når noget er meget ubehageligt eller smertefuldt indeni, oplever vi det ofte, som om vi bliver angrebet. Det kan være angst, men det kan også være en sygdom som f.eks. kræft.  Ved kamp er der fokus på, at du ligesom en soldat skal kæmpe og overvinde det ubehagelige. Man kan gøre det, der skal kæmpes imod meget synligt ved at forestille sig, at det f.eks. er et monster eller en fjende, der skal bekæmpes. Jo mere synlig det er, jo lettere er det at angribe.

Vores kultur er med til at skabe vores fjendebilleder ved at overlevere overbevisninger om, at alt ubehageligt skal bekæmpes eller vi skal hurtigst muligt have en pille som kan dæmpe ”fjenden”. Der er blevet skabt et på forhånd fælles billede af noget, som vi nu selv overtager uden altid at være særligt bevidste om, at der er andre måder at se det på, andre måder at definere det på.

Hvad nu hvis du ikke ønsker at være soldat, fordi du mærker, det ikke er godt for dig? Hvad nu hvis fjenden slet ikke er en fjende? Hvad nu hvis du ikke bliver angrebet?

Dine tanker om, at ”det er et angreb”, når du oplever smerte og sygdom skaber en afstand. Det kommer til at handle om ”dem og os”; Men hvad nu hvis det helt modsat handler om samarbejde?  

Vi kan vælge at tage fokus på enten kamp eller accept. Ved kamp er der også valget mellem at kæmpe for noget eller kæmpe mod noget. Der kan være en forskel på at tage mest fokus på at kæmpe mod noget ondt og kæmpe for noget rart. Når jeg tager fokus på accept i behandlingen af angst, er det ud fra mit syn på, at angst kommer for at skabe en balance. Det kan lyde mærkeligt eftersom det jo opleves lige modsat.

Men jeg tror på, at angstens symptomer har et budskab, som vi har brug for at lytte til. Angsten tvinger os til at stoppe op, og den tvinger os til at blive opmærksomme på kroppen.

Hvis du vælger at tage fokus på accept, vælger du at blive med det der er ubehageligt og give det opmærksomhed gennem nærvær. Den nemmeste måde at være nærværende på, er gennem fokus på vejrtrækningen. De fleste vil have en kæmpe trang til at undgå smerten ved at lade være med det, man egentlig ønsker at gøre og løbe væk fra det ubehagelige.

Angst kan blive til en intensiv træning i accept af det, der er. Det er træning i at rumme, det vi ikke bryder os om og som netop har brug for ekstra omsorg og kærlighed. Det gøres bedst i små bidder, for det er en meget krævende øvelse at lære at mestre. Det er vigtigt at have fokus på, at når kroppen prøver at hjælpe gennem angst, er den på virkelig hårdt arbejde. Derfor har kroppen brug for masser af anerkendelse og nænsomhed.

Jo mere stresset eller presset man føler sig jo mere angst. Angsten ønsker du skruer tempoet ned. Det er som om, den prøver at forhindre dig i at gøre, det du ønsker.

Måske har du førhen villet for meget? Måske har du været forvirret og havde svært ved at vælge? Din angst søger din anerkendelse. Der er noget bange indeni dig, som har brug for tryghed og opbygning af tillid. Tillid til at du er god nok, du skal nok klare det her. Faktisk kan det lade sig gøre at komme gennem det, som er svært og opdage at det har gjort dig til et mere rummeligt og dermed større menneske. Det hjælper, når der er nogen tæt på dig, som tror på dig. Nogen som kan vise dig et større perspektiv, så angsten giver mening. Så dit liv giver mening også når det er ubehageligt og frygteligt svært at være i.

At ændre ens perspektiv på angst kan være svært, da det for de fleste, der oplever angsten, føles som noget man bare ”vil af med” og tage afstand fra, men det syn på angst kan skabe unødvendig konflikt inde i én og man kan i sin kamp mod angsten miste kontakten til sig selv og den læring som angst kan give os som mennesker.

Kærlig hilsen

ID Psykoterapeut Pernille Young

pernilleyoung.dk

__________________________

ID Psykoterapeut Pernille Young
Web: www.pernilleyoung.dk