Psykoterapeut Tisvildeleje

Spis din egen Medicin fru Terapeut. Ae ae... arrrgh!

Whoops I did it again, hvor gik flowet hen?

Mine børn peger laser-skarpt på mine blinde vinkler; så kort og præcist, som var det pisset i sne.

Det er en udfordrende Cocktail
Når selve det at arbejde flyder sammen med meningen med livet og en følelse af kald, godt krydret med gammelt økonomisk efterslæb. Så kan min indre Carlo (autopiloten) godt komme til at cirkulere i konstant omløb omkring Saturn, som var det hans opgave at vedligeholde et spor af ringe.

Akut Nedsmeltning på Glødende Telefon
Når akkurat voksen datter ringer og bedyrer hendes timeout, så stopper universets rotation helt naturligt et sekund. Præcist længe nok til at jeg kan nå at se mig selv i spejlet. Og sige: "Hop på et tog til Nordsjælland NU skat, jeg tænder pejsen, laver kaffe og henter katten og alle dynerne ind i stuen. Vi holder fri i morgen!" (og du skal vide, skatter-datter, at jeg taler præcist lige så meget til mig selv - tak fordi du peger mod Saturn) 

Når jeg lider af Hensynsbetændelse eller Overansvarlighed
Så har jeg gennem årene øvet mig i at se på mig selv og spørge:"Hvad ville du sige hvis det var din datter?" Al tvivl forsvinder. Men det er som om de fleste af os har særlige regler for os selv, lidt som Lærerinden i den Sorte Skole, der holder linen stram overfor Klassens Slendrian. Det kan være godt og skidt. Alting kræver balance og balance kræver vågenhed. Jeg skelner mellem den sunde "Indpisker" og den sure "Indre kritiker", "Autopiloten Carlo" som falder i søvn, og jeg ved, at jeg også har en indre "BS" der tror løsningen på alt er at bestige bjerge og lægge femøre på femøre for at overleve. Han er skide bange er han. Nåårh.

Tak for forestillingen til Carlo, BS og Den Sorte Lærerinde
Klap, klap - og så kan vi vist godt lade tæppet gå og liste tilbage på rekvisitlageret. Nogle gange, i mine AutoFrygtsommeGamleMønstre kan jeg komme til at tro på, at jeg ER ham der BS, der fører sig frem på scenen. Eller Jeg ER ham der Carlo, der er sat i omløb i rummet. Jeg får slet ikke øje på, at hans lille svævefly hænger over scenen i et lille snoretræk, som bare er en del af forestillingen. Jeg glemmer, at det er mig der er Instruktøren. Sminkøren. Manuskriptfofatteren. 

Hvor mange roller har du mon hængende på bøjlestangen, på rekvisitlageret?

Kender du din indre Politibetjent?

Din moralske Vogter? Sygeplejersken? Den Underdanige? Kontrolfreaken? Pleaseren? Sjuske Dorte? Flittige Lise? Sikke en fest! Det fede er, når det lykkes at læne sig tilbage i instruktørstolen en stund, og se det samlede sceneshow. Det endnu federe er, når "jeg" ( <---Carlo) er sat i omløb omkring Saturn, og datter ringer og siger: "MOR...nedsmeltning...time out"

Tjek ud. Kæl med en kat. Og tjek ind igen.

Gitte Olesen


ID Psykoterapeut, Parterapeut og Mentor.

__________________________

Gitte Olesen, Psykoterapeut Tisvildeleje
Se mere på: http://gitteolesen.dk/

Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter

Kommentarer

log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
Spis din egen Medicin fru Terapeut. Læs her