Psykoterapeut Tisvildeleje

Min TræskoListe - Grib det Satans Liv

Jeg vil være modig! Jeg vil vise hvem jeg er.

Jeg vil gøre hvad jeg kan for at bidrage til fred- for sammen kan vi skabe det smukkeste sted. Vidne mennesker vågne og finde vejen hjem, jeg træder selv på stien og ser en dør på klem. Mens jeg drømmer stort, og ser den lede stjerne, vil jeg også være et fjols der fumler i det fjerne. Jeg vil mærke min ungdom i mange, mange år, og få en tatovering der matcher gråt hår.

Jeg vil rejse rigtig meget og pirre mine sanser. Nyde, elske og lege, så englene danser. Jeg vil have mammon - og også være fri. Jeg vil gerne ha' succes - (det vist ikke pænt at sige) Besøge gamle venner på et andet kontinent - der er folk derude, jeg aldrig har glemt. Jeg vil lave kaffe og kæle med min kat - også med min elskede, især når det bli'r nat.


Jeg vil altid nusse nakken på mine voksne piger, og være mor for dem, uanset hvad de siger. Jeg vil bo på Vesterbro og også her i "Lejet" - ingen "enten eller" - man kan aldrig få for meget. Når jeg engang bli'r gammel, om firsindstyve år - så vil jeg putte perler i mit knaldrøde hår. Jeg vil have furer af et langt og levet liv - smile af jeg turde - og gå som jeg blev!

Jeg vil stille mine træsko og fylde dem med muld - så et lille frø som jeg håber bli'r til guld.

Kom som du er og gå som du blev


Tænd lys i hinanden og grib det satans liv.




Gitte Olesen


ID Psykoterapeut/ Parterapeut/ Mentor

__________________________

Gitte Olesen, Psykoterapeut Tisvildeleje
Se mere på: http://gitteolesen.dk/

Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter

Kommentarer

log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
Min Træskoliste - Grib det Satans Liv. Læs her