Blogger og Hverdagsfilosof

Husk varmt tøj - og åbn Hjertet før du går...

Vrimlen af vrede og hadefulde mennesker kommer til stadighed bag på mig, når jeg af og til vover mig ud og dypper tåen, i et inferno af frådende frustration. Indrømmet, jeg er sindsygt naiv og godtroende. Det er mig (næsten) umuligt at slippe troen på kærligheden og de gode intentioner, bag de mørke blikke og de giftige ord. Jeg bliver, i en alder af 45 år, stadig forskrækket over massakren med ord. Læser, hvordan skarpskytter og almindelige fodtudser nedslagter og barbarisk udstiller hinanden. Og det endda bare på skrift. Hr og fru Jensen der ytrer sig, i offentlige debatter og kommentartråde på sociale medier. Gys.

Jeg er ikke engang nået til der-hvor-mennesker-mødes
- og folk i trafikken, endnu. Og der er krig og terror i verden - folk der slår mennesker ihjel med vilje. Men ved i hvad? Det starter med frygten, smerten og de lukkede hjerter. På en måde er det den samme frekvens - bare skruet op på volume 4000 i stedet for volume 40 eller 400.

Jeg forstår at mennesker er bange for at gå ud i verden og lyse op
Jeg møder den frygt, som et grundlæggende mellem-menneskeligt tema, både professionelt, privat og personligt. Jeg forholder mig til det hver dag. Og jeg træner selve dèt, at forblive åben i hjertet, også når der affyres projektiler, sendes giftgas eller kastes med granater. Jeg træner selve dèt, at forblive blød og bevare troen på det gode i verden, og ikke mindst troen på mig selv. Mange - rigtig, rigtig mange, bliver ramt af projektilet, indånder giftgassen og griber granaten. Vender det indad. Sætter sjælens lys under skæppe. Lader flammen dø og lukker deres hjerter, paradoksalt nok for at undgå lidelse. Deraf lidelsen. Katjiing.

Jeg har selv været ret følelsesmæssigt asfalteret
Altså haft et massivt lag af selvbeskyttelse. Men alligevel ikke værre end at det værste smeltede af efter 3-4 års terapi :) Der er altså en styrke i den dersens sårbarhed indenunder, når først man lærer at rumme den sådan nogenlunde. Så kan man godt gå ud i verden og tænde lyset rundt omkring, og leve med at blive hadet, skældt ud og forsøgt skammet ud af nogen. For det handler om dem selv. Ikke om dig og ikke om mig. Og halvdelen vil synes at det er rart at se os, smile os i møde og mærke at vi allesammen gør en forskel - at hver vores unikke selv gør en forskel i verden.

Jeg vil gerne lægge den første sten ned selvom nogen kaster
Jeg vil gerne blive stående, åben, selvom der er fare for at det kan gøre ondt. Jeg vil ikke have asfalt på mere. Jeg vil gerne hjælpe dig med at turde stå dèr også, uden asfalt. Og lyse op i verden med alt det du har på hjertet. Jeg vil gerne starte forandringer i verden, hjemme i min egen hønsegård. Jeg tror på vi kan vende kajakken, ved at forblive åbne i hjerterne, selvom nogen kaster med sten. Det skaber aldrig tryghed bare at hade tilbage. Så kommer man også til at hade sig selv. Lad vær' med det. Pas på dig, men gå for Guds (og alle vores andres) skyld ud og vis verden hvem du virkelig er.

Det var bare det jeg ville sige. Hej.



Gitte Olesen
ID Psykoterapeut, parterapeut og mentor

__________________________

Gitte Olesen, blogger og hverdagsfilosof
Psykoterapeut Tisvildeleje
Se mere på: http://gitteolesen.dk/

Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter

Kommentarer

log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
Åbn Hjertet før du går. Læs her