Mentor og Lifecoach i Lyngby Tine Hallum

Månesnak

 

"Søg ikke det som ikke er. Søg det som er."

 Jeg betragtede den smukke og indtagende måne og mærkede en utålmodighed, en længsel. En længsel efter at komme videre, ud og berøre noget af alt det jeg kun lige kunne fornemme. Utålmodigheden blev kombineret med en tristhed, for jeg havde en følelse af, at jeg først skulle tage afsked med noget. Noget af mig selv.

Afskeden er tung. Det føles som at smide en gammel bog ud, en bog med fotografier, minder og oplevelser.
En bog der handler om fortidens skrantende selvværd og tilegnelsen af nogle redskaber, der gav mig følelsen af at være god nok.

Men disse historier og redskaber tjener mig ikke mere. Ikke hvis jeg skal virkeliggøre de drømme, jeg har idag. I første omgang vil jeg mærke dem tydeligt og klarlægge hvordan jeg vil udtrykke dem.
At holde fast i bestemte tanker om hvad jeg kan eller skal skabe i verdenen, baseret på illusioner om hvem jeg er og hvilke begrænsninger jeg skal forholde mig til, tjener ingen. Sådanne overbevisninger vil jeg gerne lægge fra mig.

Jeg har mange inspiratorer.
Mange vise mennesker har givet mig del i deres indsigt og det er jeg dybt taknemmelig for. I et forsøg på at give det bedste jeg ved videre, prøver jeg at gå i samme fodspor som mine mentorer. Der er ingen som bemærker det, ingen ser mine spor og jeg bevæger mig væk fra den længslens stemme, som kalder i mig.
Kimen til mit skaberværk ligger ikke her, udenfor mig selv.

Jeg accepterer hvor jeg er lige nu. Med min nuværende viden og erfaring, mangler og huller griber jeg fat i min længslens stemme og skaber mit eget udtryk.

Jeg tør stå her!

Jeg møder verdenen med alt hvad jeg rummer.

Det udfoldes fra det som er.


Kærlige hilsener

Tine Hallum,
mentor og lifecoach

 

__________________________

Tine Hallum, mentor og lifecoach i Lyngby.
Se min hjemmeside: http://www.tinehallum.dk/

Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter

Kommentarer

log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
"Søg ikke det som ikke er. Søg det som er." Læs ID Lifecoach Tine Hallum's blog Månesnak her