Mentor og Lifecoach i Lyngby Tine Hallum

Det lille hus på prærien.


"Hvis energien er lidt tung, så klik den væk!"

Min mor og jeg satte os altid til rette foran fjernsynet, når der kom det lille hus på prærien. Det var dengang vi kunne være i den samme lænestol samtidig og det var det tætteste vi kom på hinanden. Det var trygt og dejligt at tilbringe en times tid sammen på den måde, med den kære, gode familien Ingalls. Efter en hård dags arbejde på tømrerværkstedet og gården, tog Charles sin violin frem og familien lyttede, med fuld opmærksomhed og kiggede beundrende op på deres far og husbond. Sådan tilbragte familien Ingalls deres aften, i kærlighed og samvær.

Det var en brat opvågning når dagens afsnit var til ende og vi sad der, tomme og triste og kiggede rundt på vores egen familie. Godt nok spillede min far på orgel, men her var der kun undrende og bekymrede blikke når han satte sig til rette på skamlen. Og godt nok havde vi kærlighed til hinanden, men vi havde ikke for vane at skilte med det.
Så er det godt at fjernbetjeningen ikke var længere væk.

Klik!

Fjernsynet var en glimrende afledning fra at mærke den tunge energi og de dårlige relationer. Men tiden fra vi slukkede for dagens programmer, til søvnen tog os, skulle helst ikke tage for lang tid. En følelse af tomhed, tristhed og undren rumsterede.

Nu synes jeg ikke at den omtalte serie gav et hverken sandt eller nuanceret billede af et familieliv, men jeg mærkede dog en stor modsætning mellem nærværet i Ingalls familien og fraværet i min egen. Vi kunne godt have brugt serien som anledning til at snakke om hvordan og hvorfor vi blev berørt, serien vækkede altid vores følelser, men det gjorde vi ikke. Tværtimod gjorde vi meget for at skjule dem og når vi slukkede for tv, vendte følelserne stærkt tilbage, ledsaget af en stor uforståenhed overfor disse følelser.

 


Hvad gør det ved os?
Når jeg i dag ser et program over ugens tv, bliver jeg chokeret over hvor meget underholdning og reality tv fylder.
Vi sidder på hver vores sofapude og sejler væk fra hinanden, uden vi bemærker det. Mens vi ser de kendte lave mad, vi ser de kendte spise mad. Vi ser de ikke kendte udsætte sig for, jeg ved ikke hvad, for at blive det (kendt). Vi ser andre mennesker danse og rejse, mens vi drøfter hvor charterferien skal gå hen i år, istedet for at bruge tiden på at granske vores egne rejsedrømme. For det kræver mere nærvær og stillingtagen af os.
Jeg er ikke i tvivl om at tv slår de kommende julefrokoster, i at være den største trussel mod parforholdet og vores relationer i øvrigt. Fordi det er en konstant lurende, lokkende fælde.
Klik!
 
At kigge på, eller lære af andre mennesker og deres liv gennem et fjern-syn, kan føles trygt og godt. Vi får fred for en stund og skal ikke forholde os til noget. Men udover at miste kontakten til hinanden, mister vi kontakten til os selv og vores behov og dermed en anledning til at forbedre livet. Vi bedøver os og glemmer at vi besidder kraften til at skabe og forandre.

At vågne op.
Den gode nyhed er, at vi aldrig mister denne kraft. Den vækkes på ny når vi mærker efter hvad der sker i os og forholder os nysgerrigt og undrende til os selv. Når vi, istedet for at klikke os hurtig adgang til en anden kortvarig sindstilstand, finder ind til hinanden og bruger den energi vi mærker, til at skabe grundlag for det vi vil med hinanden og vores liv sammen. Men det forudsætter at vi byder stilheden velkommen ind i mellem og finder overskud til at handle på de tanker, følelser og ideer som stilheden bringer med sig.
Tør vi forandring? Kan vi spørge os selv.

At se tv kan være hyggeligt, men det må ikke blive så indgroet en vane at tænde for det, at vi ikke når at overveje det. Spørg dig selv hvad det gør ved dig. Hvordan efterlader det dig? Er der en stemme i dig som du overhører eller undertrykker ved at tænde for tv?

Hvis du synes at det lille hus på prærien mangler lidt socialrealisme og spørger, hvorfor var det eksempelvis aldrig nødvendigt for Caroline og Charles at gå i terapi?
Så svarer jeg lidt skælmsk, fordi de ikke havde noget fjernsyn!

 

Kærlige hilsener

Tine Hallum,
Mentor og lifecoach. 

__________________________

Tine Hallum, mentor og lifecoach i Lyngby.
Se min hjemmeside: http://www.tinehallum.dk/

Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter

Kommentarer

log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
Hvis energien er lidt tung, så klik den væk. Mentor og lifecoach Tine Hallums blog på levlykkeligt.dk