Hvor er grænsen?

Som psykoterapeut og menneske arbejder jeg ofte med grænser.

Grænsesætning ind i mit terapeutiske arbejde med klienter, med klienternes grænseproblematikker og med mine egne personlige grænse sætninger.

I mit erhvervsliv, er grænsesætningen en faglig udfordring, som naurligvis også har et personligt element, nu det er psykoterapi jeg arbejder med.

Jeg går i supervision for at få hjælp til, at afklare de elementer jeg har udfordringer med.

Jeg går også i terapi, hvis jeg oplever at der er behov for det, for at komme videre med min egen personlige udvikling.

Og så er det jeg tænker; hvornår holder jeg fri?

Hvornår er det, at jeg holder en pause fra alt den udvikling og slapper af med mine egne neurose ligende tilstande og er mit eget selv, med alt hvad det indebærer, når jeg ikke holder fokus på at forstå mig selv og mine omgivelser, for at gøre samværet bedre og mere positivt at være i?

Det er rigtig svært at sætte den grænse.

For når jeg gør dét, så er der elementer jeg overser, jeg er ikke opmærksom nok og kommer oftere til ikke, at gøre eller sige dét, jeg egentlig godt allerede ved, havde været det rigtige at gøre eller sige.

 

Og det er en irriterende følelse, når jeg uden at tænke mig ordentligt om, kommer til at gøre eller sige noget, der ikke  fordre den gode stemning eller udvikling.

 

Dén følelse vil jeg gerne være foruden, for hold nu fast, hvor er den ubehagelig, plus at jeg lige oven i hatten, kan minde mig selv om, at jeg jo allerede vidste og kunne regne ud, at det ikke var godt.

 

Den dårlige samvittighed kan snerpe hen mod følelsen af skam. Jeg skammer mig over min egen opførsel og fortæller mig selv, at jeg skal gøre bedre næste gang.

Skammen minder mig kraftigt på, at jeg skal tage ansvar for mine gerninger og min viden. Håndtere livet på en god og fornuftig måde, for så bidrager jeg til min egen filosofi om, at hvis alle gjorde dét, ville kloden være et rart sted at værer, uanset hvor på kloden man befinder sig.

 

Og så er jeg allerede på arbejde igen, med min bevidstgørelse og min egen udvikling.

 

Grænsen for, hvor stor stor volume og hvor meget tid jeg skal bruge på arbejde, må ligge hos mig selv og ikke i forhold til, at jeg er forpligtet til at bruge min viden hele tiden og derfor altid være på arbejde.

 

Denne påske er en særlig påske for mig og påsken har aldrig betydet andet, end at jeg ved at bruge få feriedage, kunne få cirka 1,5 uges ferie.

Men denne påske har lært mig, at slappe af og se grænserne i mit liv, i et andet lys, et genopstandelseslys.

Mennesker der arbejder med personlig udvikling, enten som terapeut eller klient, véd, at det er hårdt arbejde. Det er hårdt at se sig selv og udvikle sig selv. Det kræver som man siger; blod, sved og tårer.

Da påsken er en højtid for forandring gennem død og genopstandelse, har jeg fokuseret på, at holde fri, slappe af og leve som dén jeg er, med alle de neurose ligende indre systemer jeg har og nyde livet.

 

Og hvor er det dog dejligt.

Hvor er det simpelthen dirkete vidunderligt, at slappe af og være mig selv. Jeg nyder at opleve, hvor menneskelig og helt almindelig jeg er.

Midt i glæden, finder jeg ud af, at jeg har udviklet mig selv igen, at jeg jo faktisk gav mig selv en opgave, hvor jeg nu skulle slappe af. Det var en stor glæde ekstra, for lige dér, kunne jeg jo se min egen udvikling. Se hvor langt jeg var nået med min egen personlighed.

Midt i en afslappet tilstand af neuroseligende indre systemer, solskin og en mand der døde og genopstod for mange tusind år siden, fandt jeg mig selv.

Jeg fandt grænsen, glæden og motivationen for at slappe af igen, på et senere tidspunkt.

At slappe af og heraf naturligt miste lidt fokus der kan afføde, at jeg gør ondt på andre eller mig selv, er enormt givende.

Grænsen er dér, hvor vi selv sætter den.

Passer vi på os selv kan vi også passe godt på andre.

Det er det samme, når man er oppe at flyve. Kommer iltmaskerne frem, skal du først sætte iltmasken på dig selv, inden du sætter en iltmaske på en anden.

 Så jeg læner mig tilbage i lænestolen, nyder at holde fri og arbejder igen på tirsdag.

__________________________

Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter

Kommentarer

log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
Arbejde og privatliv. Hvor går grænsen for udvikling?