Hvad vil det sige at have en depression?

Jeg er lige kommet hjem fra et fremragende foredrag med Henning Jensen, som fortalte om sin depression på en levende, billedlig og poetisk måde.

Kuldegysningerne ramte min krop, øjnene blev blanke og trætheden tog sin plads i mit sind og krop. En meget stærk oplevelse med god information som jeg kun kan anbefale alle, pårørende til mennesker ramt med depression, alle behandlere og mennesker generelt, som ønsker at få indblik i menneskets mørkeste kroge, at høre.

Dødens favntag og opgivenhedens massive masse i det stadig levende menneske er blandt andet, hvad en depression blev defineret som i aftens foredrag, på en meget levende måde. 

Depression er en folkesygdom som intet har med svaghed at gøre men med gener og miljø og som oftest udløses den på baggrund af stress som fører til depression og følgerne er angst og til sidst angst for angsten. Så hold dig selv for øje, at du ikke løber stærkere end, at du selv kan følge med. Depression er ikke for sjovt, den skal tages alvorligt og vi alle er i fare for at få den, hvis vi ikke er opmærksomme…

Den altopslugende depression, som synes at taget livet fra én og hvor det med viljen til at leve og overvinde den lykkedes Henning Jensen at lære at leve med den og den dag i dag leve et godt liv.

Tak til dig Henning Jensen fordi du delte dine erfaringer og de mørkeste kroge af dig selv så jeg kunne få en større forståelse for det at have en depression.

De bedste hilsner fra

Psykoterapeut og organisationsterapeut Beritt Hansen

__________________________

Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter

Kommentarer

log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
Depression - Hvad vil det sige? Læs mere