Hvorfor fødes vi som egoister, hvis vi ikke skal bruge det hele livet !!!

Anonym

Vi kan vel godt alle sammen blive enige om ,at egoisme er at man kun tænke på sig selv. Den lille nyfødte baby´s overlevelses gave er jo egoisme, den skriger når den er sulten, skal skiftes eller har andre behov, den skal have dækket, om det er dag elle nat. Dette er et klart eksempel på egoisme.

Hvordan går så vigtigt et redskab, som den nyfødte baby er født med. Fra at være accepteret  som en overlevelsesmekanisme ,til at vi som voksne ikke skal være egoister. Jeg har selv lært, lige som mange andre af mine medmennesker, at jeg skal tænke på andre før jeg tænker på mig selv. Kan det over hovedet lade sig gøre, at tænke på andre uden at tænke på sig selv først. Det mener jeg ikke at det kan. Måske sidder du nu, med samme opfattelse som min højt elskede mand gjorde, da jeg gav udtryk for at min holdning. Som er at vi alle sammen er født egoister og forbliver egoister. I min termologi, er der den kloge/gode egoist og den ubegavede egoist.

Lad mig give et eks : Min mand sagde til mit udsagn, at han som bagersvend, da ikke er egoist ,når han af egen frie vilje tager på arbejde, for at overraske en kollega ved at slå en dej op for ham. Så kollegaen kunne få tidliger fri. Det mente han ikke var egoisme. Du syntes nok heller ikke at hans handling er egoistisk, men det er den. For når jeg spørger ham hvorfor han lavede denne handling for din kolega, svare han for at være sød ved ham, ja siger jeg men hvorfor vil du være sød ved ham, til det svare min min mand, jeg kan godt lide at han syntes at jeg er et godt menneske. Så min mand er jo egoistisk, han har tænkt ,jeg (egoisten) kan godt lide at han syntes jeg er et godt menneske. Se det er efter min mening den kloge/gode egoist.

Efter min mening gør vi mennesker aldrig ( medmindre det er fysisk / psykisk tvang) noget som ikke er egoistisk. Tænker man lige som jeg gør i dagligdagen, kommer man ikke til at stå til regenskab over for nogen, som gør noget ekstra for en. For vores egen egoistiske handlinger, er jo for at pleje sig selv, og den måde folk se os på. I mit liv er det altid min dejlige mand der henter vores 3 børn og laver aftensmad, det gør han for at pleje mig og hans ego. Derfor skal jeg ikke, pga hans handlinger, stå til regnskab for de ting han vælger at lave. På den måde kan han ikke forventer at jeg " om jeg så må sige" giver tilbage af samme skuffe. Det er jo op til mig og mit kloge/gode egoist at give det der plejer mit ego. hvilket er at pleje dem som jeg elsker, samt dem jeg møder i mit liv, for mit ego elsker at andre elsker mig, for min kærlige måde at være på.

Vi kan alle sidde med den følelse, at vi nogle gange har såret andre mennesker, på vores vej mod et af vores livs mål. Og derfor føler vi, at vi er dårlige mennesker. Jeg mener at vi i de situationer har været ubegavede egoister. Vi har simpelshen ikke tænkt situationen, til en positiv slutning for os selv, for en positiv slutning for os selv ,er jo altid at andre syntes vi er pragtfulde/ smukke /dejlige / fantastiske mennesker at være sammen med. Tænk lidt over min tekst og så håber jeg du vil skrive lidt tilbage.