Hvis vi selv vælger vores liv, hvorfor brokker vi os så over det.?

Hvis vi selv vælger vores liv, hvorfor brokker vi os så over det ?

Glemmer vi helt os selv, imens vi bruger vores tid på at gøre andre glade,?.

Er vi slet ikke klar over, at det er helt op til os selv, at skabe vores liv som vi ønsker det, vi vælger jo selv hvert skridt vi tager,” hvis ikke stod vi jo helt stille”. Men er vi klar over, at vi hele tiden selv tager beslutninger i alle situationer.

Måske ikke under fysisk vold, og dog den kvinde eller mand der lever i et voldeligt forhold, vælger selv at blive trods angsten for at miste barn eller livet, jeg er klar over at der er svære beslutninger, men ved at se løsninger ikke begrænsninger, samt se positivt på vores opgaver i livet, ture bede om hjælp, bliver alting nemmer.

Har vi sat vores daglige opgaver i kategorien ” TVANG ”, siden vi brokker os over dagligdagens opgaver. Vi ved jo alle at tvang er en negativ følelse, en følelse vi kender fra barnsben, når mor og far bestemte, at vi skulle gøre noget vi ikke havde lyst til. Men kan noget være tvang for en voksen?.

Vælger vi som voksen ikke selv om vi vil eller ikke vil gøre de gøremål vi er blevet bedt om, der er da opgaver der er mindre rare, det er jeg klar over, men dybest set vælger vi jo selv om vi deltager eller ej.

Det gælder dog ikke børn, de skal høre efter hvad deres forældre siger, også selv om de selv samme forældrene udstråler, at de ikke syntes at det liv de selv vælger er tilfredsstillende.

Burde vi ikke først være klar over at vi er vores egen lykkesmed og leve efter det, så vi kan give det videre til dem vi elsker. Hvis vi acceptere at alt hvad vi laver er af egen frie vilje kan vi vel ikke gå ned med flaget, få stress eller en depression vi må jo altid gribe i egen barm og indse at vi selv vælger vores liv og at det vi siger til og fra til er vores eget ansvar. Altså tage ansvar for vores egen velvære.

 I mit arbejde som terapeut har jeg oplevet,  at mine klienter har en masse negativt i bagagen som kan medføre depression. Bagagen kalder jeg for vores værktøjskasse, de værktøjer vi har i kassen, har vores forældre plante, i vores barndom. Det er så op til os som voksne at skifte værktøjet ud, hvis de ikke dur mere. Altså få det byttet til en godt og brugbart stykke værktøj.

Som børn vælger vi ikke selv, men som voksne gør vi. Mange inklusiv mig selv bruger værktøjer selv om det ikke hjælper til, med at tage de rette valg, af den enkelte grund at jeg har lært hjemmefra at det er sådan man gør.

At træffe valg der ikke gavner os, giver os prøvelser som lære os utrolig meget om os selv. Som voksen må vi tage de dårlige oplevelser op til overvejelse. Skal det ubrugelige værktøj blive i kassen eller byttes med noget brugbart.

Nogle af jer der læser dette, ved at jeg er et medie ( en der kan se, føle og høre de døde ) Igennem mit arbejde som medie, har jeg oplevet at de afdøde, der har behov for at snakke med slægtninge, ønsker at undskylde for de værktøjer de gav fra sig mens de levede, men de gav lige som os levende, værktøjerne fra et godt hjerte. Andre ånder kommer for at hjælpe, så vi kan få nye værktøjer og smide de ødelagte ud. Nu er det jo dit eget liv og din beslutning om du kan bruge det jeg skriver til noget, jeg håber at jeg har startet et par produktive tanker for dit velbefindende og mindre stress.

__________________________

Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter

Kommentarer

log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
Stress eller depression - vores eget ansvar? Læs mere