Hvad er det vi bruger vores tid på ? er det mon på at fange en sygdom.

Anonym

Hvad er det vi bruger vores tid på? Er det mon på at fange en sygdom.

Omgiver vi os med opløftende ting, eller er det hele tiden negative ting, vi får smækket i hovedet.

I Danmark er der en del der lider af depression og stress, hvad er grunden til alt den sygdom. Bør vi være bange for at vores unge mennesker, fanger disse sygdomme. Kunne vi som samfund gøre noget.

For nogen tid siden var der et program i tv hvor eksperter hjalp nogle mennesker ud af depression, deres metode var sund mad og motion, de havde fantastiske resultater, samt klienter der virkelig gerne ville ud af deres sygdom.

Det er jo helt fantastisk at vi har fået serveret en løsning på denne sygdom. Og jeg håber virkelig at de som vil bruge denne løsning, har familie medlemmer der kan hjælpe dem i gang, for det at tage sig sammen til noget overhovedet, er ultra svært når man har en depression.

Jeg tænker mere på om vi ikke kunne forebygge lidt. I mit hjem vil min mand gerne se nyhederne og det er da til at forstå, hvordan skal man ellers følge med i alt den elendighed som tv-avisen fortæller om.

Der et udtryk som siger ” du bliver hvad du spiser” også rigtigt, spiser du fed og dårlig mad, bliver du fed og dårlig. Dit selvværd kryber i skjul, du gider ikke gå ud, du bliver trist og lidt negativ, måske også lidt depri.

Du luller dig ind i en illusion om at det du gør, er helt okay. Du skal i hvert fald nok selv bestemme over din krop og hvad du putter i din mund. Du har ret, det er dig der bestemmer og dit eget ansvar, for hvordan du ser ud og hvordan du trives. Men husk at tænk på hvordan du gerne vil trives.

Et andet udtryk er” du bliver hvad du hører” fuldstændig rigtig. Spilles der et stykke glad musik i radioen smitter det, vi bliver i godt humør. Dette udtryk, burde vi også tænke en del over, når vi snakker med venner og bekende eller med vores kollega. Tænk hvis vi altid startede vores talestrøm eller sultede den med noget positivt, eller endnu bedre begge dele, så ville vi påvirke på den gode måde. Men med hånden på hjertet, hvor mange af os gør så det?.

Hvad med udtrukket” du bliver hvad du ser” når nu de andre to udtryk er rigtige, bør vi så ikke sende flere positive indslag i tv, hvad med ugebladene, hvordan kan det være at vi køber alt det negative sladder, føler vi os i bedre humør når andre har det være end os, når Amalie fra Amalies verden siger dumme ting, føler vi os så klogere og derved bedre, er det den måde vi får det bedre på, ved at nedgøre andre. Jeg tvivler på at det er den bedste måde at højne sig selv på.

Men jeg forstår godt at vi tyer til den metode, vi mangler evnen til at snakke positivt til at rose fremmede og hjælpe andre, så disse andre kan føler sig som noget specielt. Vi er uden tvivl rigtig gode til vores venner, familie, men hvad med alle de andre vi møder i løbet af dagen.

Når vi står og venter i en kø i brugsen eller venter på bussen, hvor mange snakker så positivt, jeg står tit og lytter til de samtaler der køre mellem folk mens de venter, snakken går fra de unge det syntes deres tidligere bedste veninde pludselig er blevet en billig so, fordi hun har knallet med en af de drenge som de selv var ude efter.

Til snakken mellem to kvinder der har børn i samme klasse, der syntes, en af lærende er dårlige til at undervise deres små uskyldige guldklumper, skidt pyt med den lære, som de virkelig syntes gør det godt.

Til den evige vrissen over at køen er lang og tager alt deres tid, kunne de for fanden da ikke åbne en kasse mere, de udsender en følelse af, at deres tid bliver stjålet fra dem ved at de står og venter på, at det bliver deres tur, de har jo ikke selv valgt at handle ind på dette tidspunkt. Men de vælger alle at sende en masse negativ energi ud, så vi andre må knokle for ikke at lade os smitte.

Personligt kan jeg ikke lade være med at tilbyde min plads til en som virker til at kunne bruge min venlighed og min plads, jeg giver gerne de to piger et kompliment, så de tænker på noget bedre og spøger gerne til hvilken lære der er rigtig god på den skole som de to kvinder snakker om, bare for at vende samtalen til noget som smitter i retningen af en sygdom, jeg gerne vil smittes af.

Jeg tænker at vi kan hjælpe vores medmennesker med ikke at blive syge ved at snakke positivt og give vores plads til en der har brug for at skynde sig, så de ikke bliver stresset. Jeg ved godt at det næsten er lige så svært som at komme ud og løbe, når du lider af en depression, men jeg håber at vi kan hjælpe hinanden det kunne klæde os alle, vi er jo et af de lykkeligste lande.

Hilsen Tine Tiemroth