Hvad bestemmer mest hjernen eller hjertet

 Hvor tit lytter vi til os selv, til de følelser der er på godt og ondt, eller dæmper vi dem og nøjes med at tænke, er samvittighed noget der opstår, når hjerne og hjerte mødes, gør samvittigheden det, at vi står og skal vælge, om vi vil lytte til vores følelser eller til den kloge hjerne, som indeholder alle vores erfaringer.

I mit liv er hjertet den, der får lov at bestemme, for den har evnen til at give mig forelskelses-følelsen, taknemligheds følelsen, følelsen af kærlighed og alle de følelser, der kan få mig til at boble inden i, af glæde og sorg. For mig er alle disse følelser, følelser der giver mit liv fylde. Disse følelser uddanner mig på livet, så jeg kan mærke og føle, at mit liv har en mening, og derigennem at jeg giver mening i mit liv.

Så hvorfor har vi fået hjernen når det er vores hjerte der uddanner os, hvad skal den til for, jeg ved godt at kroppen ikke kan virke uden, men er det, den eneste grund, til at vi har fået den, eller er det hjernen, der giver kaos i hverdagen, er hjernen vores ego og hjertet vores sjæl, er hjernen sjælens bodygard og er det i nogens tilfælde en lidt for egoistisk bodygard. Altså beskytter den sjælen for meget, så vi ikke er i kontakt med vores følelser.

Jeg kender mange mennesker der ikke er glad for at lytte til deres følelser, mest fordi de har dårlige oplevelser, ved at åbne for deres følelser, og det forstår jeg godt, for har man som barn sat en finger ind i flammen, over et fasinerende starinlys og brændt sig, godt og grundigt, ja så gør man jo ikke den fejl igen resten af livet. Nogle mennesker får sågar angst for starinlys og ild.

Den samme reaktion gør en del mennesker, når det handler om følelser, for har de brænd sig godt og grundigt, er de bange for at gøre det igen, og jeg forstår dem virkelig godt, for jeg stak selv fingeren i flammen som barn, men skal jeg så resten af livet, undgå starinlys og den dejlige hygge de giver. Eller skal jeg lære, at lade være med at stikke min finger ind i flammen, og bare nøjes med at nyde lysene.

Det jeg tænker er, at har du fået brændt dine følelser, på kærligheds området eller et hvilket som helst område, skal du vel ikke stoppe med at elske, eller skal du. Vil et liv uden at elske være et værdigt liv. Et godt råd er at tænke, vil jeg råde mine nærmeste, altså dem du elsker, til at gøre det samme som mig. Hvis ikke skulle du måske heller ikke leve på den måde.

Jeg kan godt opleve at nogle af de mest hjælpsomme og kærlige mennesker jeg møder, bruger alt deres kærlighed på andre end dem selv, og det er da en utrolig stor gestus, men hvor kommer alt den kærlighed fra, for de selv samme mennesker kan ikke finde ud af at tage imod kærlighed.

Jeg tror ikke vi har uanede mængter af kærlighed i os. Jeg tænker det er som en pung, du er nød til at putte penge i den, for at du kan give penge, når du er ude at handle eller hvad du nu bruger dine penge til. Altså du er nød til at tage imod kærlighed, for at kunne give den.

Personligt syntes jeg at det er utroligt flabet, at disse mennesker syntes at de er gode nok til at hjælpe og give kærlighed, men ikke til at tage imod. For egentlig siger de, når de ikke vil tage imod hjælp og kærlighed. At de andre ikke er værdige nok til at hjælpe dem, disse mennesker højner sig over dem de hjælper, hvis de ikke vil tage imod hjælpen der kommer tilbage.

Jeg er klar over at det ikke skal opfattes sådan, tit vil man ikke være til belasting og derfor tager man ikke imod hjælpen, men tænk over det. For alle er lige meget hver og alle inklusiv dig er værdige til at modtage. Så hvis du er en giver kan du ikke tillade dig, ikke også at være en modtager.

Knus og Kram Tine Tiemroth.

__________________________

Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter

Kommentarer

log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
Hvad bestemmer mest hjernen eller hjertet