Homøopati Instituttet i København

Midtvejskrise - find guldet i krisen

Midt i livet, omkring 35-45 års alderen, sker der en række omfattende ændringer for os alle sammen, både mænd og kvinder. For mange mennesker er disse ændringer af så voldsom karakter, at de fører til, at man oplever en moderat eller svær krise. Man kan derfor tale om en midtvejskrise, som nogle psykologiske retninger (fx Jungiansk psykologi) mener, er mindst lige så betydningsfuld, som f.eks. krisen i puberteten.

Den amerikanske professor i psykologi Daniel Levinson, foretog for nogle år siden en omfattende undersøgelse af amerikanske mænd i aldersgruppen 35-45 år. Undersøgelsen afslørede, at det ikke er alle, der oplever en krise i denne fase af deres liv.  

Nogle mennesker stiller få spørgsmål ved deres liv og oplever ikke nogen ændringer i denne periode. Muligvis bearbejder de ubevidst de konflikter, som kendetegner denne livsalder. Er dette ikke tilfældet, kan de på et senere tidspunkt i livet opleve en forstærket krise eller et liv uden kontakt med Selvet.

Andre er bevidste om de vigtige ændringer, de gennemgår og forsøge at forholde sig konstruktivt til dem. De formår at forlige sig med smerten og anvende de positive muligheder, der også er for at berige deres og nå frem til en større modenhed. De må snarere siges at være i en overgang end i en egentlig krise.

Men flertallet af de mænd, der deltog i Levinsons undersøgelse (omkring 80%), oplever en moderat eller svær krise i melemårene. De oplever en kaotisk kamp med sig selv og omverdenen. De bringes til at stille spørgsmålstegn ved alle dele af deres liv. De finder ud af, at de ikke kan fortsætte med at leve som hidtil, men samtidig behøver de tid til at finde frem til nye livsbaner eller forbedre de gamle.

Lignende omfattende undersøgelse viser, at kvinder gennemgår de samme udviklingsfaser, som mænd, om end problemernes karakter i kriserne kunne være anderledes. Kort fortalt, det med krisen midt i livet, har både mænd og kvinder til fælles.

I denne fase er det typisk at begge køn kan være tvivlende og søgende. Det er vigtigt at forstå, at processen med at omvurdere sit liv kan ikke foregå alene ved hjælp af intellektet, men fremkalder stærke følelser som fortvivlelse over egen ubeslutsomhed, følelse af stagnation og uformåenhed.

Den schweiziske psykiater og analytiker Carl Gustav Jung kaldte denne fase ”Lebenswende”, dvs. livsvendepunktet, der ifølge ham oftest bliver impulsen til individuation. Med individuation, mente Jung den psykiske udviklingsproces, der gør mennesket til det bestemte enkelte individ, det nu engang er. Jung mente derfor, at ”livets midte er en tid af højeste psykologiske vigtighed”. Han betragtede årsagen til krisen midt i livet som en dybtgående, naturforandring i sjælen. Det er her mist i livet man oftest står over for en ny udfordring i sin tilværelse.

 

Er al udvikling forbundet med smerte?

En krise må iflg. sin definition indebære, at individet befinder sig en valgsituation, hvor det ikke i forvejen kender konsekvenserne af sit valg, altså befinder sig i en usikker situation. En valgsituation kan af de fleste af opleves som angstskabende. Som Søren Kierkegaard og eksistentialisterne påpegede: det indebærer angst at forsøge at realisere sine muligheder, men flugt fra dette medføler skyldfølelsen over at have svigtet sine muligheder, hvilket også indebærer angst.

Vi må gå ud fra, at menneskelig udvikling i et eller andet omfang er forbundet med angst og smerte. Man kan forholde sig til smerten, der ofte er knyttet til en krise situation på to måder:

1. Man kan forsøge at flygte fra smerten, undertrykke og fortrænge problemerne på forskellig vis (pain killing)

2. Eller man kan forsøge bevidst at forholde sig til den konfliktfyldte situation, der bevirker smerten, "blive ved" smerten og se de valg i øjnene, man må foretage for at komme ud af krisen.

Krisen er en afgørelse, et vendepunkt. Man kan næppe tale om en krise, der varer resten af livet. Der må opstå en eller anden balance efter krisen. En krise kan på baggrund af ovennævnte betydning også opfattes som noget positivt i betydningen befordrende for personlig udvikling. Dette er i modsætning til den almindelige opfattelse af krise udelukkende som noget negativt og noget man ønsker at undgår.

 

Hvor ligger guldet begravet? 

Det afgørende for, om livets midte bliver anledning til en forstenings- eller udviklingsproces, er Jegets (Egoets) vilje og evne til at konfrontere sig selv med den nye livsopgave. Derfor kan midtvejskrisen også betragtes som en udviklingskrise, bl.a., fordi den også har en positiv funktion. Den funktion er en stærk drivkraft til menneskelig, skabende udvikling.

Krisen er udtryk for, at man ikke fylder sig selv ud, den er signal fra det ubevidste om, at man må foretage nogle ændringer og justeringer i sit liv. Udviklingen må også indebære, at man vender interessen indad, søger at transcendere sig selv, at ”se indad”. Muligheden for at komme igennem krisen på en positiv måde er knyttet den proces, som Jung betegner som individuationen. 

Med andre ord, krisen peger på potentialer og nye udviklingsmuligheder. Mødet med sig selv kan være en smertelig proces, der i en terapi kræver, at der etableres en vis tryghed, et ”frirum”, for at man kan klare at møde og vedkende sig sine mørke sider, sin skygge.

Det er dog ikke realistisk, at alle mennesker kommer i terapi. Men de er muligt for alle at være opmærksomme på ”den indre stemme”. Det er også muligt for alle at erkende, at problemer ikke alene kan løses gennem handling med henblik på ændringer i den ydre verden, men at fysisk eller psykisk ubehag og nedtrykhed også kan være et signal fra ens ”indre” om, at ens hidtidige opfattelse er tingene er blevet utilstrækkelig. Straffen for at ignorere eller undertrykke vigtige sider og potentialer i sig selv kan være psykisk smerte. Fornægtelsen eller undertrykkelsen af sider af personligheden gør dem til ”indre dæmoner” eller ”indre fjender”.

Midt i livet er der mange mennesker der oplever krise - smerte, tab, utilfredshed, fortvivlelse, mm. Det er vigtigt at huske, at en krise samtidigt baner vejen frem for samt udgør en fødselsepoke, som indeholder kimen til ny indsigt. Den kan betyde en ny, åndelig udvikling.

Er det, i sig selv, ikke guld værd?

 

Kærlig hilsen

Karolina Nørby

Homøopat og psykoterapeut

 

__________________________

Homøopati Instituttet
v/ Klassisk Homøopat og psykoterapeut Karolina Nørby
cand.scient, cand.mag.
Nørregade 41, lok. 326
1165 København K
Tlf. 30 49 30 50
Se mere på: www.homeopati-instituttet.dk og www.audesapere.dk
info@homeopati-instituttet.

Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter

Kommentarer

log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
Midtvejskrise - find guldet i midtvejskrisen. Læs mere