Juhuhh - En farverig fremtid

I weekenden var vi sammen med mine kære svigerforældre. Vi talte om læringsstile, og der var pludselig noget, der gik op for os. Hvis tendensen fortsætter med at skoler tilrettelægger undervisningen udfra viden om læringsstilene – altså med hensyntagen til, om hver elev bedst lærer på se-høre-røre-eller-gøre-måden, så vil det jo hurtigt føre til et FULDSTÆNDIG FORANDRET SAMFUND!

Jo, for igennem umindelige tider har skolesystemet belønnet de visuelle og audtive elever, som stortrives med den traditionelle tavleundervisning. De har fået en masse ud af undervisningen og derfor scoret de gode karakterer ved eksamensbordet. Topkaraktererne giver adgang til de store og magtfulde stillinger i det pulserende liv – hvormed det altid har været disse ‘se- og høre-mennesker’, der har sat dagsordenen i samfundet. Og da man gerne mener, at det man selv er til, er det bedste, bliver der en stor ensrettethed og firkantethed i samfundet.

Læringsstilene skaber nu mulighed for, at alle børn kan lære en hel hel masse, og pludselig bliver der en langt større mangfoldighed af typer, der får de gode karakterer, og dermed lettest får mulighed for at præge samfundet.

Det vil vel alt andet lige give et mere farverigt samfund med større plads til mangfoldighed, skævhed, kreativitet og kreative løsninger. Det er da helt vildt fedt.

__________________________

Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter

Kommentarer

log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
Juhuhh - En farverig fremtid