Se kontaktoplysninger og profil for Autoriseret Psykolog og Ledelsesrådgiver Henr...

To be or to look-alike
Efterhånden er det blevet helt normalt blot at fremstå som pålidelig, ægte, stærk, interesseret osv. Man behøver ikke at være det, bare man kan spille rollen. Og kniber dette lidt, kan man ansætte eksperter og troldfolk til at lære sig at optræde som succesfuld, spirituel, rig, klog, kompetent, kunstnerisk osv. - for bedre at kunne sælge sig selv og sine produkter.

Det tilsyneladende autentiske har man kunnet støde på overalt i vores lille DK-samfund. Også der, hvor man kunne forvente høj grad af ægthed.  I de senere år har vi oplevet regulær national forbløffelse, når højt betroede topchefer og mediekendte charmetrolde pludselig er blevet afsløret som bedragere i svindelaffærer af nærmeste ufattelige dimensioner.  Noget der - i lyset af ovennævnte - ikke virker specielt overraskende på mig.

To be
Nu er der imidlertid noget, der tyder på, at det er ved at blive ”cool” at være autentisk.

En kvindes bog til erhvervsledere og en fin artikel af 2 skønne kvinder i et dameblad har været med til at give mig den opfattelse. Jeg er også blevet bekendt med at sangerinden Medina highlighter ordene ”VÆR DIG SELV” med store bogstaver ved hver koncert hun giver. Det er super godt, for min erfaring er, at når kvinderne for alvor tager menneskelige værdier til sig, lunter mændene i reglen med - om end i et lidt lavere gear. 

Ok, jeg har naturligvis også selv gjort nogle iagttagelser. Set, hvordan mennesker i disse år selvudvikler sig for at opnå nærkontakt med mere autentiske udgaver af sig selv.

Hvis dette relativt beskedne statistiske materiale holder, er det en virkelig glædelig tendens!  Autenticitet er vejen frem mod bedre liv og bedre samfund, i modsætning til dyrkelsen af det tilsyneladende autentiske, som har været fremherskende alt for længe.

Er autenticitet det nye modeord, eller…?
Naivitet er en undervurderet kvalitet, som jeg gerne øver mig i. Den giver mig fx mulighed for at tro på, at tiden nu er kommet, hvor mange begynder at få tiltagende kvalme af falskhed og forstillelse, gennemskuer snyderier og bare længes efter at denne nye autenticitets-bølge skyller ind over landet og bringer ærlighed, troværdighed, etik, m.v. tilbage til folket. Forhåbentlig vil vi genopfinde god gammeldags hæderlighed a la ”en mand er en mand, og et ord er et ord”. Hvilket betyder noget i retning af, at man - M/K - står ved det man siger og det man lover.  Og ”What you see, is what you get”. Der er brug for det.

En anelse modstræbende indrømmer jeg, at min altid emsige, men superærlige, mavefornemmelse tillader sig det utilladeligt negative at køre rundt med en lille bitte tvivl. Bare nogle små, uskyldige fantasier om, at de mest smarte og lærenemme aktører her i vores fælles Cirkus Ego fremover tilegner eller tilkøber sig nye fraser og kostumer, der kan dække over uautenticiteten - der jo nu er ”sooo last season” - hvilket vil få disse egoer til at fremstå som det mest sande og autentiske, der overhovedet kan opdrives. Jeg håber så bare, at de ved at lege det de gerne vil være, finder veje ind til den, de hver især virkelig er. Så gør det da bare! Just go and fake it untill you make it.

Den ovennævnte lille mavetvivl kan dog på ingen måde nedlægge mit håb om, at vi står med en helt autentisk sandhed: at bevægelsen nu går i retning af, at vi ønsker og tør vise hvem vi er og stå ved os selv og vore gerninger.

Hvordan kan jeg vide, at jeg er autentisk???
Det er lige præcis her, vi står over for en særlig udfordring: Når jeg gennem hele livet har lært at skulle præstere over for omgivelserne og altid udefra fået fortalt, hvem jeg er, hvordan kan jeg så være mig selv og være sikker på, at denne person virkelig er mig? Forstillelse og en til situationen konstrueret komfortabel egoidentitet vil altid ligge inden for rækkevidde.

Hmm… 

Selvom der er mange vildveje i dette område, ser jeg én sikker vej frem: at øve sig i at mærke sig selv og udforske dette liv. At kende mig selv er forudsætningen for at jeg kan vise og stå ved, hvem jeg er.

Vi er nødt til at kende vores personlige bias. Dette gælder alle mennesker. Du og jeg, forældre, ledere, politikere, guruer, undervisere. Som sagt alle. Vi må gå på opdagelse i personligheden og kortlægge vore mentale og emotionelle styreprogrammer. Vi må finde ud af, hvordan vi bliver fri for, at forhold i vores livshistorie bliver ved med at spænde ben, og hvordan vi undgår at blive skæve og forstokkede af indgroet vanetænkning, cementerede forestillinger om livet og åndsforladte egoidealer.

I sin yderste konsekvens er den ultimative autenticitet den tilstand, hvori jeg har aflagt mig enhver for personlighedspynt og støttehjul. At jeg er villig til at skrælle alt det påtagede, påduttede og tillærte bort. At jeg kan være i livet og agere fra det sted i mig selv, hvor der alene er ren, menneskelig essens tilbage, og hvor jeg ikke skal være noget eller nogen.
Blot det at forestille sig denne tilstand, kan imidlertid skræmme de fleste egoer fra vid og sans, og dette er selvfølgelig lige netop grunden til, de har så travlt med at puste sig op.

Meditation, mindfulness, terapi og lignende er tidens populære og gode midler til at opnå selvindsigt og helhed i menneskelivet. De er bare ikke sikre midler til at opnå autenticitet. Også i disse sammenhængekan man bevidst eller ubevidst indhylle sig selv og hinanden i illusioner og ryge over i det tilsyneladende autentiske, når man fx har lært de” rigtige” gloser og holdninger.

At invitere til feedback og omgive sig med sandhedselskende kærlig-ærlige mennesker, der er i stand til at give den, ikke for deres egen, men for min skyld, kan være en stor hjælp.

Når vi nu har dette liv, og det er så kort en tid vi sammen er gæster på denne planet, hvorfor så ikke også gøre sit bedste for at hilse på de ægte varer? Originaludgaverne...

Hvis vi tør, vil selvindsigt og klarhed, der kommer af den personlige udforskning og autenticiterende praksis, gøre det muligt at leve ægte autentisk med såvel vore svagheder som vore fantastiske bevidsthedsmæssige, følelsesmæssige, fysiske og åndelige styrker.

Vær opmærksom på, at der herved kan forekomme visse positive bivirkninger:
Det giver ægte frihed og det gør os yngre.

You Like?

Kærlig hilsen
Psykofismus

Henrik Juul
Privatpraktiserende autoriseret psykolog og ledelsesrådgiver.
Læs mere på: https://henrik-juul.dk/