Sensitivitetens væsen

Om overvældelse

Overvældelse – den følelse kender jeg godt. Den har været med mig hele mit liv, og det har været en sand rejse at opdage og leve med dens væsen i alle aspekter.

Bachs blomsterdråber har været en velsignelse på min rejse. Min kasse med de 39 flasker er en rejsepartner, der betyder, at støtten er lige ved hånden.

En støtte og trædesten til min selvforståelse med bagagen rundet af sensitivitet.

Den viden og erfaring ligger mit hjerte nær.

Hvis jeg skal udvælge 5 blomster til at balancere overvældelse må det blive:

-      Valnød sætter det gode filter op, så jeg ikke bliver overpåvirket af andres følelser.

-      Jernurt for at balance en retfærdighedsfølelse på størrelse med Mount Everest.

-      Cerato får mig til at lytte til min egen intuition frem for at lytte for meget til andre.

-      Skovfyr for at slippe skyldfølelsen for både mig selv og andre og

-      Eg for at lære mig selv at stoppe op, når jeg overknokler.

Til tider kan jeg næsten ikke rumme, ej heller fatte med mit intellekt, at en metode så simpel og lavpragmatisk er så kraftfuld, men min erfaring fortæller mig heldigvis, at det virker.

Når jeg tager de 2 dråber, der passer til situationen, føles det som min krop og sjæl gennemstrømmes af en blid brise. I praksis sker der en af 2 ting: enten opløses ubalancen af sig selv, eller også oplever jeg et nyt perspektiv, der transformerer situationen, så det bliver klarere og nemmere at komme videre. Bachs blomsterdråber støtter også særligt sensitive personer.

 

 

 

__________________________

Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter

Kommentarer

log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
Bachs blomsterdråber støtter særligt sensitive personer