Fange i et hamsterhjul - hjælp!

Traditionel karriere

Jeg har talt med flere hundreder meget dygtige mennesker som coach og underviser. Mange af disse mennesker, har fulgt en traditionel karriere. En traditionel vej. Taget en uddannelse og fået et godt job. Måske en kæreste og et par børn. Og så skal der jo tjenes penge. Til huset. Til ferierne – hvor der skal slappes af og livet for alvor skal nydes. For mange af os har jo så travlt i hverdagen. Med karriere og stress og anstrengelser og bekymringer over økonomi, eventuel fyring, regninger og familien, at vi glemmer at leve. For vi har så travlt med at gøre hele tiden.

Er det dig der styrer det hele?

For hvad var det lige vi skulle nå? Vi sidder i trafikken i køen på vej til arbejde, og husker pludselig, at vi har glemt, hvad det egentlig var, vi skulle – altså udover at have travlt, og nå det næste på to-do-listen? Og indimellem ’vågner’ vi op og opdager, at vi egentlig har glemt at slappe af. At nyde livet, At være med det flow som bare er. Et sted, hvor vi har fuld tillid til, at livet er præcis, som det skal være. At vi ikke behøver at bekymre os, eller kontrollere alt omkring os i et (fuldkommen over-ambitiøst) projekt om at styre livets gang på alle punkter. Der er så meget, vi ikke kan kontrollere. Vi kan gøre vores bedste. Og resten er ikke op til os.

Livets orden

Når vi så alligevel forsøger at styre vores (og andres) liv i en bestemt retning, så giver det mange gange bare flere udfordringer og bekymringer, fordi vi simpelthen glemmer bare at lade livet gøre sit. At lade livet udfolde sig i alt dets skønhed – uorden og orden. Og stole på at livet vil os det bedste. At der er læring, skønhed og ophøjethed i det svære, umulige og kaotiske.

Men det kan ikke rationaliseres. Det kan kun opleves, mærkes og sanses. I tilstedeværelsen og i dansen mellem evighed og stilstand.

Så når du føler, du er fanget i hamsterhjulets uendelige kedsomhed, bekymring eller frygt for fremtiden. Så vid at der er en anden mulighed. Den ligger blandt andet i at give slip. Og når du giver slip, kan livet opleves som et sted hvor der er glæde, opdagelse og muligheder. Et sted hvor klarhed, overskud og afslapning leder vejen frem for pres og tankemylder.

Kærlig Hilsen

Helena

Mere inspiration her:

www.helenarisager.dk

 

__________________________

Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter

Kommentarer

log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
At være fanget i hamsterhjulet og at give slip som alternativ til stress