Se kontaktoplysninger og profil for Mindfulness kurser og uddannelser

Hvis nu bare bommene gik oftere ned - og var nede i længere tid...

Ja, du læste rigtig.. For mens bommen er nede, ville flere af os måske opdage muligheden for, at der ikke findes noget som "spildt tid" eller at "vente forgæves". Men at det er "værens-tid". 

For de få minutter i bilkøen (eller hvilken som helst anden kø eller vente-tid), tilbyder muligheden for at "indhente sig selv", frem for frustrationen over, at "nu er jeg sent på den og skal til at indhente tiden eller noget andet".

At vende hjem til sig selv igen, om ikke andet så blot for en lille stund - det er der brug for. Igen og igen og igen.

Opleves f.eks. frustration, vrede og irritation i denne ventetid - få minutter eller længere - tyder det på, at det man netop har brug for er, at trække stikket til at skulle gøre andet end blot at være, frem for at gøre... og hele tiden være undervejs i et nok alt for stramt anlagt dags(livs)program?

Hvis få minutters ventetid nogle gange dagligt, får læsset (det tidsmæssige og følelsesmæssige) til at vælte - er man måske nok netop for hårdt spændt for. Men det kræver netop tid uden gøren, men i væren, at opdage dette.

Og den tid har man desværre "sørget for" ikke at have. Den er undertrykt og tilsidesat, for det handler om at opnå og præstere - vi skal jo vækste lyder det.

Det moderne menneske er som art, for langt væk fra - og ude af - sig selv. Har på bl.a. materialismens alter mistet kontakten med sine virkelige værdier og sande behov. Mistet kontakten med sande og sunde fællesskaber, hvor det handler om at være og give.

Mistet kontakten med det der virkelig gør en glad - med det der gør hjertet glad. Og det er en og samme ting.

Og når tiden til væren og indre refleksion pludselig kommer til en - i form af "venten og spildtid" - er det forbundet med stor ubehag. For rigtig mange mennesker desværre. For nu mærker man igen sig selv og det man undertrykker af mere virkelige behov end at kunne "købe og gøre" en masse.

Nu mærker man kroppens reaktioner på det for "høje tempo i for kuperet terræn". Man mærker følelserne der presser sig på. Livet der vil ud og leves og ikke pakkes ned i gøremål og to-do’s, der dybest set kun tilfredsstiller egoet.

Et ingeniørfirma udtaler til den lokale avis MJA: "Tiden spildes til stor frustration for bilisterne i Silkeborg. Der ventes samlet set flere år og tusindvis af timer ved togbommen. Det er samfundsøkonomisk et problem".

Nej - det der samfundsmæssigt er et problem - også økonomisk - er, at vi styres af frygt. Frygten for ikke at være med på vognen - den rigtige vogn. Som er den urgamle frygt for at bliver udstødt af stammen. Og derfor sættes tempoet og distancen i vores liv op, fordi vi tror at vi skal følge med stamme-kravet om VÆKST! At vi har brug for at have og gøre mere – frem for at være mere i os selv og det der blot ER.

Dette vækstkrav (økonomiske), skaber en stress-vækst og depressions-vækst. For vi kan ikke følge med. Hverken fysisk eller med hjertets sandhed.

Stress og depression er ikke en "Syg Dom" derimod en "Vis Dom". Det er den indre stemme, der fra visdom, forsøger at råbe os op. Det er en "Hjertets Dom", ikke en "Syg Dom".

For det er jo netop hjertet der forsøger at råbe os op.

Hvis jeg var lokalpolitiker i Silkeborg, gik jeg til valg på, at bommene skulle være oftere og længere nede, så flere fik tiden til at trække "to-do" stikket og "indsætte to-be" stikket i løbet af dagen. Og at alle bomme i landet ville følge efter.

Jeg ville være taknemmelig for hver eneste stemme jeg fik :)

For mens bommen er nede, kan vi lade hele organismen hvile og genopbygge sig, inden farten igen sættes op - og organismen atter brydes ned i det store adrenalin-kick. At slukke motoren og lade mobilen bliver liggende og hengive sig til væren og dermed indre-vækst - ER et VALG. Et dagligt valg og ikke kun et hver 4 år.

Jeg går til valg på at tiden ER til netop "indre-vækst".

Selvom jeg ikke er lokal-politiker, er det alligevel det jeg går til valg på - nemlig mit eget indre livs-valg. Det skylder jeg min familie og mig selv.

Jeg siger ikke at det er let for mig. Jeg siger ikke at jeg mestrer det. Jeg siger ikke at jeg er den fejlfrie, der lykkes konstant.

Jeg siger, at det er min beslutning, og den kommer fra hjertet. Derfor har jeg simpelthen ikke råd til at lade være. Jeg siger at jeg hver dag gør mit bedste, men også at jeg har brug for støtte til det.

Jeg håber og ønsker fra hjertet, at flere vil stemme for "flere bomme i hverdagen".

Intet vil kunne betale sig mere samfundsøkonomisk på både den korte og lange bane. Intet.

Denne opdatering er skrevet med størst mulig omsorg og respekt og er ikke ment som en bedrevidende provokation. Den udspringer af oprigtig bekymring og kærlighed for os kære mennesker. Den udspringer af humor og alvor og et ønske om at flere vil dyrke mindfulness.

Den udspringer af en ubetinget tillid til at vi både kan og gerne vil. Og ikke mindst virkelig ønsker det inderst inde.

Bag enhver modstand er der længsel - og hvis der er noget der vækker modstand, så er det når "der skal ventes og tiden spildes". Det er hjertet der længes.. hvad længes dit efter?

Med ønsket om et godt valg.

Kærlig hilsen

Heinrich Birk Johansen, mindfulness instruktør (MBSR)

Four Strong Winds
Heinrich Johansen, mindfulness instruktør & meditationsformidler.
http://www.heinrichjohansen.dk