Sensitivt barn Facilitator Heidie Kosiara

At være introvert i en ekstrovert verden

At være introvert i en ekstrovert verden, kan være svært.

Specielt børnene har svært ved at få lov til at være i deres naturlige energi som introvert.

Omgivelserne har nogle ideer og holdninger til hvordan børn bør være. Børn skal være aktive, udadvendte, sociale og være frisk på at prøve nye ting.

Hvad hvis ikke alle børn har lyst til det? Hvad hvis alle børn ikke har brug for at være sådan?

Hvad hvis nogle børn har brug for at være hjemme efter en lang skoledag fyldt med input og mange mennesker.

Er det så forkert?

Har du som forældre prøvet det, at I skal ud af døren, du skal på arbejde, tiden er ved at blive presset og dit barn nærmest tigger om ikke at komme i skole.

Dit hjerte trækker sig sammen over at se dit barn på denne måde. Samtidig siger din logiske hjerne, at der jo ikke er ikke er noget slemt ved at komme i skole og du orker simpelhen ikke at komme for sent på arbejde igen.

I kommer endeligt afsted, det er nærmest med vold og magt, det gør ondt på dit barn, dit barn stritter imod af alle kræfter.

Du prøver alle metoder, opmuntring, manipulation, overtagelse og tilsidst den hårde tone. Du bliver selv frustrerede over at ingen ting virker og at det er en tilbagevendende kamp at komme ud af døren.

At være i sin introverte natur og være tro imod sig selv, kan være svært.

Dit barn kæmper ikke imod dig, for dit barn elsker dig over alt på jorden. Dit barn kæmper FOR at være sig selv.

I kommer endeligt afsted, har du stadigvæk overskud prøver du at glatte ud og snakke om at nu er det heldigvis snart weekend og så kan I rigtig slappe af.

Når I når til skolen klamre dit barn sig til dig og vil ikke lade dig går igen. Dit barn tigger inderligt om at få lov til at komme med dig.

Det gør ondt helt ind i sjælen.

 

Når du som forældre prøver at få luft med dine frustrationer, om hvorfor at komme afsted om morgen og tage afsted er så svært.

Så kommer der altid masser velmenene råd, til hvordan man kan blive mere udadvendt, hvordan du kan træne dit barn til at blive mere robust og social.

Der er ingen måde at blive mere udadvendt på, hvis man er introvert. Det vil være det samme som at bede en fisk om at klatre op i et træ.

Det kan føles som om, at hvis man vælger sig selv og sit barn til, at man så går i mod strømmen.

At vælge sig selv og sit barn til, er den største og for mange sværest gave at give sig selv. For det betyder, at man skal være bevidst om hvem man er, hvad man ønsker i sit liv, man skal slippe bekymringen om,hvad andre tænker om det og så skal man være villig til at være det.

Introverte trives hvis de får den fred og ro som de har brug for, de bliver tanket op igen på den måde. Nærmest som et genopladeligt batteri. De drives bedst med at være sammen med få mennesker og helst med muligheden for at trække sig meget hurtigt, når de kan mærke at de er fyldt op.

Derfor er holdsport, SFO ordning eller store arrangementer ikke noget for dit introverte barn.

Mærk efter hvad dit barn har brug for, spørg dit barn hvad det har brug for, for at slippe dagens oplevelser. En skoleuge for dit introverte barn vil tilsvare en 80 timers arbejdsuge for dig.

Find på nogle ritualer og hyggestunder hjemme hos jer selv, som dig barn har lyst til efter en skoledag.

Det kan være at lave en lille hul af tæpper og puder, som dit barn kan ligge inden i. Det kan være at lytte til guidet meditationer eller lære dit barn nogle åndedrætsteknikker, hvor dit barn igen kan finde den indre ro.

Er det overhovedet muligt i jeres liv, så skab de ændringer, som der er brug for.

Dit introverte barn er det værd.

 

__________________________

Heidie Kosiara
Facilitator for sensitive børn og voksne
Drosselvej 74, 4653 Karise
&
Vestergade 10E, 4600 Køge
Tlf. 50487939
Mail. Heidiekosiara@live.com
http://www.sensitivtbarn.dk
http://www.heidiekosiara.dk

Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter

Kommentarer

log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
Introvert i en ekstrovert verden. Læs mere