Angst og frygten kan tage styringen. Bogen Mød din Angst handler om at vinde livet tilbage. Læs mere

Heidi Strandberg Andreasen

Er du bange for, at din angst er kronisk?

“Jeg sad med bogen i mine hænder - det er mange år siden, men jeg husker, at jeg netop havde læst sætningen ´at længerevarende angsttilstande kan give permanente og skadelige virkninger på kroppen´. Mit hjerte begyndte at banke hurtigere, jeg følte, det var svært at trække vejret ned i maven. Jeg huskede fornemmelsen af angst, - det var længe siden, jeg havde mærket den. Men denne sætning - sort på hvidt - var nok til, at jeg fik tanker om, om min krop mon var ødelagt efter alle de år med angst. Jeg blev bange. Heldigvis var det på et tidspunkt i mit liv, hvor jeg kendte til alle angstens mekanismer blandt andet angsten for angsten. Nu havde den lige kigget forbi igen, selvom det var længe siden. Jeg iagttog mine tanker, iagttog at angsten for angsten viste sit ansigt - og så bød jeg den ellers velkommen. Den udviklede sig ikke rigtigt. Måske fordi jeg grinede lidt af, at der skulle så lidt til for at vække en angst, der ellers i flere år havde gemt sig. Jeg forstod, hvor nemt det er for folk at blive fanget i angstens net, hvis ikke man er bevidst”

Kan også du indimellem blive bange for, at din krop har taget skade af angst; at angsten i dit liv er kronisk?

Så er du ikke alene. Hvis du lider af angst, er det helt normalt, at du kan få tanker om, om du skal leve med dette resten af dit liv - og det er også helt naturligt, at du kan blive bange for, at angsten er kronisk. Måske har nogen netop sagt det til dig? 

Lad mig dele lidt af mit indre liv. Jeg tilstår nemlig: Jeg har modstand mod et ord; ordet kronisk. Jeg støder indimellem ind i det i forbindelse med sygdomme, men jeg har faktisk også hørt det omtalt i forhold til angst. Det er et ord, jeg har svært ved at forholde mig til. Eller jeg har ihvertfald svært ved at forestille mig, hvad det skal gøre af gode ting for mig. Jeg ved ikke, hvordan du har det med dette ord? Jeg har ikke noget imod, at du er glad for ordet ´kronisk´ i dit liv, hvis det kan hjælpe dig i din hverdag. Det har bare aldrig hjulpet mig. Jeg associerer nemlig til det `at læne sig tilbage´ og fastholde sig selv i troen på, at der ikke kan gøres noget. Hvad tænker du, når du tænker på ordet kronisk?

Jeg har af lægesystemet fået konstateret to kroniske sygdomme (Lichen schlerosus og endometriose). Jeg har lært, at det, at mine sygdomme er kroniske, betyder, at lægeverden ikke længere kan gøre noget. Til gengæld er jeg af den overbevisning, at verdenen og mulighederne er større end som så - og jeg har taget alternative metoder i brug som kost, tilskud mm.

Det har jeg gjort af den ene grund: ordet kronisk kan nemlig let for mig associere til en form for stilstand for mig, hvis ikke jeg er bevidst. Jeg associerer til en fremtid, hvor jeg er nødt til at leve med det, der er blevet kronisk. Det kan komme til at trække min energi ned, hvis ikke jeg er opmærksom. Jeg ved, at det er vigtigt, hvordan jeg bruger mit fokus. Jeg kan ikke kontrollere min sygdom, men jeg kan kontrollere, hvordan jeg forholder mig til den, og hvordan jeg behandler mig selv. Hvorfor ikke flytte fokus og bruge min energi der, hvor jeg mærker energi og positiv boblen i stedet for stilstand og magtesløshed?

Hvordan tænker du om din angst? 

Er du begyndt at læne dig tilbage? 

Er du begyndt at tro på, at der ikke er noget at gøre?

- at du bare er ´nødt til´ at lære at leve med det?

“Efter mine mange år med angst var mit system stadig på overarbejde, det føltes som om, at angsten havde sat sig fast. Det troede jeg på, indtil en dag, hvor jeg lærte noget nyt. Jeg lærte at trække vejret igen. Det betød mere flow, energi og ilt i min krop - en kæmpe omvæltning. På den måde fik jeg langsomt redskaber til at møde min angst, men også redskaber, der kunne berolige mit stressede system, der havde været på overarbejde i mange år. Det, jeg engang troede, jeg skulle leve med for altid, forsvandt stille ud af mit liv. Jeg fik de rette redskaber”

Disse redskaber kan du også gøre brug af. Lad være med at give ordet´kronisk´ en masse energi, hvis ikke det ligefrem gavner dig og hjælper dig til at leve et værdifuldt liv! Tag ansvar for din angst på den måde, at du ved, at det er dig, der oplever den - og derfor dig, der har ansvaret for at lære de metoder, der kan hjælpe dig fri af, at angsten har taget styringen af dit liv. Det kan lykkedes. 

Du kan ikke altid kontrollere din angst, men du kan kontrollere, hvordan du forholder dig til din angst. Om du møder den med frygt og lader den tage styringen - eller om du møder den med åbenhed og i stedet lægger fokus på det i dit liv, der giver dig boblende energi?

Hver eneste dag kan du tage små værdifulde skridt i dit liv - du kan leve et liv med mening og vitalitet. Hvad vælger du?

Har du fået lyst til til at vide mere og blive guidet til et liv med fokus og vitalitet, så hold øje med min bog “MØD DIN ANGST ”.  Bogen ser dagens lys den 30/10 - 2014.

Kærligst Heidi Strandberg Andreasen

Psykoterapeut, forfatter og mindfulness-instruktør.

www.Powerflow.dk

__________________________

Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter

Kommentarer

log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
Angst og frygten kan tage styringen. Bogen Mød din Angst handler om at vinde livet tilbage. Læs mere