Jeg er grådig - er du også det?

Anonym

Ja, jeg er grådig. Det har jeg nu aldrig været meget for at stå ved. Så hellere fremstå som en der gladeligt deler ud, og ikke kun tænker på sig selv. Det var nemmelig hvad jeg forstod ved at være grådig, at man så var egoistisk og kun havde tanke for sig selv.

Essensen ved at arbejde med sine skygger og integrere dem, er at blive et helt menneske, i balance. Min skygge er alle de side og egenskaber, jeg ikke kan lide, rumme eller måske slet ikke er bevidst om i mig selv.

Jo mere modstand jeg har på en egenskab i mig selv, som fx. grådighed, jo mere ubalance opstår der inden i mig. Så kompenserer jeg ved at være ekstra gavmild og delende....men ubalancen knaver og den uforløste energi retter jeg så enten indad, i selvkritik, eller udad....mod alle de utoligt grådige mennesker, jeg ser omkring mig, som kun tænker på dem selv!

Min datter er utrolig grådig - hun er 7 år. Når vi køber chokolade, og hun får lov at vælge en chokoladebar, så kan hun græde og lave excorcistlignende scener, over at hun ikke også må få en kæmpe plade Marabou.

Når vi skal i biografen, surmuler hun og plager i timer inden, fordi hun "kun" må få en lille slikpose og popcorn.

Jeg har grebet situationen an med at forklare hende, at hun er urimelig, at jeg slet ikke har lyst til at købe noget som helst til hende. Truet med at inddrage det indkøbte og smide det ud, eller endnu værre, at give det til storebror...

Så trak jeg vejret - konstaterede, at når der er en egenskab i et andet menneske, som jeg reagerer med så meget irritation og modstand på - så er der noget ubalanceret i mig selv, noget jeg ikke vil være ved.

Jeg er vokset op som enebarn, og har lært at dele og tænke på andre. Det er nogle af mine kerneværdier i livet og det bliver det ved med at være. Det, der forløste ubalancen inden i mig, var at indrømme, over for mig selv, at jeg selvfølgelig også er grådig. Gerne vil have det største stykke af kagen, blæse og have mel i munden, ikke gå glip af noget, komme foran i køen....jeg mødte og gav mit Grådige selv noget forståelse, istedet for at vende det ryggen.....det er faktisk også derfor det var blevet så grådigt, af hele tiden at blive sat uden for døren og vente.

Vi tog i biografen i dag. Istedet for at gøre min datter forkert, for en egenskab jeg ikke kan rumme i mig selv, så sagde jeg til hende, at jeg godt kan forstå hendes ønske om meget slik. Spurgte hvor meget hun ville tage, hvis hun selv kunne bestemme. Det fik vi en lang snak om. Med glæde, latter og fantasi i blikket.

Jeg fortalte hende, at hun måtte vælge en et stykke chokolade og dele popcorn med bror. Der hvor konflikten plejede at komme, kom istedet et: Ok, mor, hvornår skal vi køre? Efterfulgt af en plagefri biograftur.

Skyggearbejde er powerfuldt og forløsende, det bringer nærvær og tæt kontakt, både med sig selv og andre.

Hvilke sider, egenskaber i andre mennesker irriterer dig, i en sådan grad at du næsten ikke kan holde ud at være sammen med dem?

Grådighed? Egoisme? Arrogance? Vrede? Konfliktskyhed? Misundelse?

Har du mod på at undersøge dine skyggesider?

Pia