Mindfulness giver indre ro, glæde og medfølelse

Der er gode, bedre og dårlige nyheder når det drejer sig om Mindfulness meditation, og specielt når det handler om hvordan det bruges på arbejdspladsen.

Den gode nyhed er at al den hype som Mindfulness får lige for tiden baserer sig på realiteter, i hvert tilfald baseret på de mange spændende forskningsresultater vi ser i disse år, og på min egen personlige erfaring gennem min egen praksis og min undervisning.

Det er sandt at Mindfulness kan reducere stress, øge opmærksomhed, fokus og kreativitet, øge selvindsigt og i det hele taget lede til behaglige resultater som højere personlig produktivitet, forfremmelser og finansielle belønninger. Det virker rent faktisk. Den umiddelbare effekt som Mindfulness giver, er en af hovedårsagerne til at det er blevet så populært.

De bedre nyheder er at ovenstående fordele af at træne Mindfulness kun er de mest basale fordele. Efter disse basale og indledende udbytter kommer de virkelig gode ting – dem der rigtig flytter noget.

Den dårlig nyhed er, at hvis du ikke er Mindful og opmærksom på de effekter der ligger efter, så risikerer du ikke at opnå dem og at blive hængende i de basale fordele.

Den første frugt af en mere moden Mindfulness praksis er at indre ro bliver en nær følgesvend. Som din Mindfulness praksis bliver dybere over tid, bliver din indre ro også dybere. Du udvikler til sidst en kapacitet for indre ro som du altid vil kunne vende tilbage til. Den bliver som en bedste ven. Indre ro bliver typisk oplevet som stabilitet og afklarethed – selv i meget stressede eller følelsesladede situationer kan du når som helst tilgå denne zone af ro. Den forhindrer dig i at miste kontrol med dine følelser og giver dig mulighed for at se ting klart selv midt i følelsesmæssige stormvejr.

Den indre ro viser sig for andre som stabilt lederskab og selvtillid, den type selvtillid og ro, som giver andre omkring dig ro. Og endnu vigtigere, denne kapacitet for indre ro, leder dig til frihed fra mange slags smerter, mentale problemer og vrede. Som den bliver stærkere og dybere over tid, så vil din tendens til at miste tålmodigheden og måske råbe af dine børn, din partner, dine medarbejdere blive mærkbart mindre. Med tilsvarende mindre smerte, mindre mentale problemer og vrede for dem også.

Den anden frugt af arbejdet med Mindfulness er en opblomstring af en indre glæde der ikke er afhængig af ydre hændelser. Behovet for anerkendelse, for at have behagelige eller euforiske oplevelser mindskes med tiden. Der er en naturlig kapacitet for indre glæde eller indre tilfredshed, som kommer naturligt ud af et stabilt sind. Som din Mindfulness praksis bliver dybere og dybere, bliver sindet mere og mere stabilt og den indre glæde springer ligesom frem naturligt når sindet ikke er optaget af tanker, bekymringer, fortid og fremtid. Det bedste ved sådan en indre glæde er, at din jagt på ting, mennesker, oplevelser for at fodre dit ego, bliver helt overflødig. Jo stærkere din indre glæde er, jo mindre er du afhængig af at blive bekræftet.

Sådan en indre glæde og tilfredshed er åbenlyst en fantastisk oplevelse i sig selv, men i arbejdsmæssig sammenhæng giver den en helt anden og næsten mirakuløs virkning. Det at du ikke mere er drevet af en tørst på magt, indflydelse og penge, giver dig en utrolig frihed til at bruge dit potentiale på en ren og direkte måde. Du kan stadig nyde at være succesfuld, men succes og anerkendelse bliver din ven, og ikke din herre. På arbejdet betyder det at du er en der yder komplet fra hjertet og kan opnå fantastiske resultater, men som ikke hverken føler trang til eller kommer til at skade nogen på vejen.  Og på grund af det,  bliver din succes en inspiration for andre.

Den tredje frugt, og måske den vigtigste af dem, er at forståelse, medfølelse og empati begynder at flyde naturligt i dig, og skabe fordele for alle omkring dig. På engelsk vil jeg bruge det mere præcise ord Compassion, som er en dyb forståelse for andres følelser og motiver kombineret med en aktiv stræben for at ville hjælpe dem. Når din indre glæde tager rigtig fat, begynder venlighed og kærlighed at udvikle sig og som den venlighed og kærlighed bliver stærkere, udvikles naturligt en stærk Compassion. Du begynder at drages mod en dybere mening og formål med dit liv og dit arbejdet, og du begynder at kunne rumme en trang til at få andre mennesker til at lykkes også med deres liv og deres arbejde. Hvis du har ledelsesansvar i dit arbejde, er det her dit lederskab virkelig skinner igennem. Du går fra Mig til Vi helt instinktivt og ubesværet. Folk ser op til dig og de beundrer dig for den inspirerende glød der udstråler fra dit hjerte.

Så ganske kort – de tre virkelige frugter af Mindfulness praksis er indre ro, indre glæde og Compassion. De er den egentlige grund til at vi træner Mindfulness. Og den altafgørende grund til at jeg underviser i det. Som træner, coach, underviser i Mindfulness er det absolut essentielt, at man ikke selv er strandet eller stoppet ved de basale fordele som stress reduktion og øget fokus. Det vil være ligesom at blive trænet af en flyinstruktør der aldrig har fløjet et fly, men kun kørt rundt med det på gaden som en bil. Ikke bare vil du ikke nogensinde kunne nyde det fulde potentiale ved en flyvemaskine, men endnu værre, efter et stykke tid vil du måske være fristet til at tage vingerne af flyvemaskinen for at gøre den til en bedre bil. Derfor, hvis du er flyinstruktør, bør du jævnligt demonstrere flyvning eller som minimum lade dine elever vide hvad et fly kan og hvad vingerne er godt for.

Det er virkelig vigtigt at vi ikke mister visionen for det fulde potentiale for vores praksis og vores undervisning. Når alt kommer til alt handler Mindfulness om at skabe blomstrende og levende mennesker overalt på jorden og om at udløse vores fulde potentiale, ikke bare som menneske, men som menneskehed. Det handler ikke bare om at føle sig godt tilpas og gøre sit arbejde godt. Jeg drømmer om et oplyst samfund, hvor vi alle kan tilgå vores indre ro, glæde og Compassion i samværet og udvekslingen fra menneske til menneske. Et samfund gennemsyret af mod og omsorg og handling.

 

__________________________

Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter

Kommentarer

log ind eller opret konto for at skrive kommentarer

Hej Jakob. Tak for en dejlig reminder og god artikel! Kærligst Heidi

Mindfulness - indre ro, glæde og medfølelse. Læs mere