Livets udfordringer i Nuet
I den skrivende stund er jeg i mit hjerte og giver dermed mig selv et "frikvarter" for min udfordring i forhold til en agressiv eksem.
Når livet giver os forskellige udfordringer, det kan være sygdom, arbejdsløshed eller andet, som vi skal forholde os til, kan vi reagerer i vores følelser eller vi kan bringe så meget balance ind i nuet som muligt. Hvis du tænker på et pendul som et symbol på dine følelsers udsving så er det sådan at jo mere du reagerer i positiv retning, jo mere udsving kommer der også i negativ retning. Søg at stoppe pendulet så dine udsving bliver så små som muligt, for HER er du i dit følelsesmæssige kraftcenter. Nedturene kommer, dét kan vi være helt sikre på, og når det sker, må vi gå ned i vores mentale værksøjskasse og finde lige DET værkstøj der passer til den udfordring der ligger i nuet.
Når du giver dig selv "et frikvarter" i din udfordring vil du opdage glæde, fred og måske latter - hvordan kan det være? DU ER I DIT HJERTE. Du kan måske høre dig selv sige at du, i en given situation, slet ikke tænker på hvilket psykisk stormvejr du ellers er i - har du her connectet dig til dit "frikvarter". Du har sluppet dine tanker samt din hjerne og bevæget dig ned i dit hjerterum.
I min verden er det sådan at vi ikke kan være i vores hjerter hele tiden, men når vi er i den rette balance er der et flow imellem det at være i hjertet og være i hovedet og dermed i tankerne. Jeg har tidligere ikke være BEVIDST om værdien i at være i hjertet, men jeg har opdaget den store frihed der er ved også at være hjertebevidst.
__________________________
Kommentarer
log ind eller opret konto for at skrive kommentarer