

Jeg sidder lige i sofaen og er jublende lykkelig – jeg er helt fri indeni. Fri til at være mig. Fri til at være... Til at være tilfreds på grund af ”ingenting”… Til at blive indtaget af LIVET selv…
Velsignelsen består i en ren væren uden titler – den væren som jeg er, når jeg har lagt alle titlerne til side - som mor, ægtefælle, læge, healer, foredragsholder, ”hende der har høje ambitioner om at gøre godt i verden”, "hende der altid er lige i sidste øjeblik" - bla bla bla… Så jeg sidder lige her og ”er ikke noget” og det er pragtfuldt!
Jeg mærkede det komme for et par dage siden, da jeg gloede i et helt almindeligt postordre katalog og fandt nogle helt almindelige cardigansæt i uld… Jeg valgte det sæt der næsten var allermest helt almindeligt: Mørkeblåt og ensfarvet – og det føltes uendelig godt. Det undrede mig lidt, at det føltes så godt… Bestilt blev det.
I går prøvede jeg så mit nye sæt, og min mands kommentar var: ”Hold da op! Det er da godt nok kedeligt i forhold til det du plejer at gå i!” Og det var faktisk den største kompliment han kunne give mig. Det var jo på en måde rigtigt – men det var også det jeg havde lyst til! At være almindelig – og ”lidt kedelig”.
Og nu sidder jeg så i sofaen i mit kedelige, mørkeblå sæt. Der er helt uendeligt roligt og fredeligt indeni, og det summer i brystet og i maven – min ”indre kat”, der spinder af tilfredshed. Tilfredshed er det ord der på bedste, magiske vis beskriver min tilstand lige nu.
På en eller anden måde er det også pludselig tydeligt for mig hvad der har skabt alle mulige andre dage med stress. Nemlig dommen i mig: ”Jeg skal gøre noget stort, jeg må redde verden - Det almindelige er noget skidt”. I kølvandet på denne dom kom selvfølgelig en masse følelser af at ”forsøge at undgå det almindelige” – eller at ”skælde mig selv ud når jeg tager vasketøj ned, for det har jo INGEN VÆRDI for verden”. Kort sagt: Tendensen til at ”herse rundt med mig selv” og føle ”ikke-tilfredshed” hver gang der er noget ”almindeligt” der skal tages sig af og jeg ”ikke er på mission”.
Derfor er befrielsen enorm lige nu – hvor jeg nærmest elsker alt det almindelige på én gang: koppen på bordet, et magasin og det visne blad på min palme…
Og sidst men ikke mindst – det er som om jeg er helt fri til at elske mig selv – med det hele – eller uden det hele – både med titler og roller – og uden titler og roller – som ”bare mig” – et væsen, der bare ER…
LIVET SELV har indtaget mig uden betingelser og hele universet åbner sig op for mig indeni og siger et stort guddommeligt : Velkommen!
I kærlighed til alle jer derude – let love – let life – lets live… –
KNUS
Marianne Kirkskov
Marianne CT Kirkskov, speciallæge, kinesiolog, healer, spirituel vejleder, mm.
Stjernebroen Lægecenter
Kløverbyen - Raffinaderivej 8, 1. sal
https://www.stjernebroen.dk
Kommentarer
log ind eller opret konto for at skrive kommentarer