Dybere indsigt kommer ofte af sig selv

Det handler om at lade muligheden eksistere, og undlade, at ville ønske at "tvinge" noget frem.

Jeg ved godt, at vi ikke må gøre vejen til opvågnen til en proces, men ikke desto mindre så føler jeg, at min vej til dybere indsigt, ind imellem tager et ordentligt ryk, og lige pludselig opleves det som om et eller andet falder fuldstændigt “i hak”.

Når dette sker, så åbenbarer der sig en indsigt, som i et nu får mange ubesvarede spørgsmål til at løsne sig op.

Det som jeg vil fortælle om her, er et rigtigt godt eksempel på den forhindring ens egen hjerne kan være i bestræbelserne på, at se ting fra en ny vinkel. Den eksisterende viden står simpelthen i vejen for en mulig forståelse af, at en given ting eller situation kan opfattes på andre måder, end den måde man er vant til at opfatte den på.

Når jeg fordyber mig i mestrenes visdom, så var det ofte førhen således, at der var afsnit som ingen mening gav for mig. Dengang var det meget frustrerende, for jeg følte det var vigtigt, at jeg forstod det hele, og jeg var bange for, at hvis jeg ikke forstod, så ville jeg heller ikke få udbytte. Det var selvfølgelig Eckhart Tolle som viste mig hvad jeg skulle gøre.

Jeg mener at huske at det i bogen “Nuets kraft” han anbefaler, at man blot læser, og støder man på noget som ikke umiddelbart giver mening, så skal man blot læse videre. Han har fuldstændig ret. Dette er måden at gøre det på, læs videre, og “gem” blot det som ikke lige nu giver mening, der er store chancer for, at der ved en senere lejlighed pludselig åbenbarer sig en løsning og en sammenhæng.

Således gik det også for mig. Jeg var i gang med at læse en bog med mange gode små digte/historier fra gamle mestrer, da jeg pludselig faldt over en lille historie som fuldstændigt væltede mig bagover.

Samtidigt kom en indsigt til mig, som blot fandt vej igennem mig. Det var ikke noget som jeg ledte efter, det kom bare lige pludselig og stod lysende klart for mig, at det er således det hænger sammen. Jeg måtte simpelthen bare skrive det ned. Dette var hvad jeg skrev:

Spontan opvågnen kommer ofte fra blot en enkel sætning af visdom, problemet er, at man ikke ved hvor mange bøger - indeholdende visdom, man skal læse, før man når frem til denne sætning.

I dette mit tilfælde, var der ikke så meget tale om en enkel sætning, men derimod om en lille historie, som så alligevel afslutter i én sætning, der siger det hele.

Jeg har altid haft svært ved at relatere mig til begrebet “stilhed”. Min hjerne har hele tiden ønsket at opfatte dette ord, som det der er den “normale” opfattelse af det. Dette har givet mig besvær med at forstå en del af Eckhart Tolles visdom, da stilhed er et begreb som han ofte bruger.

Jeg har altid opfattet begrebet “stilhed” som fraværet af støj, og det helt ufattelige skete da jeg indså, at dette er fuldstændigt korrekt. Dog med den forskel at der ikke er tale om fraværet af fysisk støj, men derimod om fraværet af mental støj - fraværet af ego!

Dette var en helt enestående åbenbaring for mig, som i et nu tillod mig, at se verden på en helt ny måde, og som øjeblikkelig satte mig i direkte forbindelse med alt. Jeg vil forklare mere lige om et øjeblik, men inden da skal du lige have den lille historie, som bragte alt dette frem i mig.

Der var en dag, hvor klostret var fyldt med besøgende, der var gæster fra nær og fjern, og overalt var der højlydt snakken og råben.

Efter at gæsterne havde forladt klostret, gav eleverne udtryk for stor forundring, over deres Mesters manglende reaktion på alt dette spetakel.

Til eleverne sagde Mesteren: “Stilhed er ikke fravær af støj, men fravær af ego.”

Det ramte mig simpelthen direkte, og følgerne var fantastiske. Inde i mig blev en flodbølge af “gamle” spørgsmål besvaret i et nu, og hele kroppen sitrede og kuldegysningerne bredte sig over min hud.

Om aftenen gik jeg en tur ved stranden med min kone. Det blæste en kraftig vind, og bølgerne brækkede over alle revlerne. Forundret kikkede hun på mig, da jeg sagde til hende: “Kan du mærke havets stilhed?”

Nu er hun jo det menneske, som har størst kendskab til den eventyrlige forandring som jeg har gennemgået de seneste femten måneder, så helt så overrasket blev hun nok ikke, men hun insisterede dog på, at jeg måtte forklare hende hvad jeg mente.

Jeg sagde til hende: Selv om havet bruser, og der er masser af traditionel støj i luften, så oplever jeg pludselig hvor vidunderligt fri for mental støj havet er. Havet - det er hvad det er, og ikke andet. Jeg kikker omkring, og overalt ser jeg objekter som er et hundrede procent fri for mental støj, fri for ego og dermed fyldt med “Stilhed”.

Jeg husker mig selv på, at essensen af hvem jeg er, er “Stilhed”, og i et nu er jeg forbundet med alt i hele universet, samlet i en gigantisk masse af universel “Stilhed”.

Hvis blot alle kunne indse, at menneskerne er det eneste der eksisterer i den manifesterede verden, som hele tiden prøver på, at være andet end det de er, så ville de indse det nytteløse i dette, og de ville droppe deres illusioner, og de ville øjeblikkeligt have fundet ind til selve kilden, og dermed lykke i uendelig overflod.

Pas godt på jer selv derude, og find harmoni mellem jer selv og naturen, forankret i “Stilhed”.

Læs mere på: www.hans-christian-andersen.com

__________________________

Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter

Kommentarer

log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
Tak for dit dejlige input. Der er ikke noget bedre end at læse med et filter der frasortere det ligegyldige eller uforståelige - og giver plads til at man kan falde over de guldkorn der pludselig dukker op og giver livet mening - så som den pludselige opdagelse af lyden af havets stilhed. Venlig Hilsen Joyce When Joy is a Choise - and you've got all your answers www.dialogues.dk
Kære HC Tak for den fine lille historie. At stilhed ikke er fravær af støj, men af ego, er en stor sandhed, der altid er værd at huske, når vi føler os forstyrrede. Den vil jeg straks tage til mig! Ønsker dig en dejlig weekend :-) Mange hilsner Lone
Dybere indsigt kommer ofte af sig selv