Det næste øjeblik, vil være en variant af dette øjeblik

- og dermed, kan det konstateres, at dette øjeblik, er en variant af det netop forgangne øjeblik.

Intet i den direkte oplevelse af øjeblikket, antyder andet.

Forklaring: 
Der sker intet i dette øjeblik, som det netop forgange øjeblik ikke indeholdte potentialet til. Der vil ikke ske noget i det næste øjeblik, som dette øjeblik ikke indeholder potentialet til.

I bestræbelserne på at forstå dette, må man indse, at sproget er begrænset, og at orderne nemt vil begynde at antyde noget, virkeligheden ikke indeholder. F.eks. har dette intet med tid at gøre. Virkeligheden eksisterer uden for tid, da det eneste der eksisterer, er dette øjeblik.

Virkeligheden er energi i konstant bevægelse. Ingen har nogensinde kunnet påvise to på hinanden efterfølgende øjeblikke som var identiske. Virkeligheden udspiller sig tilsyneladende sekventielt, da intet antyder andet end, at det næste øjeblik vil være en variant af dette øjeblik.

Hvorfor er det vigtigt, at indse dette?

Når denne naturlov indses, så indses det også straks, at det ikke giver nogen mening, at forlange, at det næste øjeblik skal se anderledes ud, end hvad dette øjeblik indeholder potentialet til.

Et let forståeligt eksempel:

Hvis du en lørdag aften sidder og ser lottotallene, og håber på, at du vinder, så giver dette ingen mening, hvis ikke du allerede har købt en kupon.

Hvis ikke du har købt en kupon, så indeholder det næste øjeblik ikke potentialet til, at du kan vinde, og derfor vinder du ikke.

Dette eksempel er let, at indse. Men i dagligdagen er der ikke mange mennesker som lever i overensstemmelse med denne naturlov.

Hvert øjeblik indeholder potentialet til, at mennesket, ved hjælp af ord (tanker) skaber konflikt i sit indre.

Der er mange mennesker, som lever med den opfattelse, at dette øjeblik, burde være anderledes, end hvad det er.

Dette er absurd, da dette øjeblik, er en variant af det forgange øjeblik, og derfor ikke kan være anderledes, end hvad det er. Når mennesket lever sådan, så skaber det - ubevidst ganske vist - konflikt i sit indre.

At leve i konflikt med dette øjeblik skaber lidelse for mennesket. Lidelse der opleves som: Vrede, frustration, rastløshed, angst, uro, stress etc.

Konflikt eksisterer ikke i den ydre verden, konflikt eksisterer udelukkende i den indre verden. Virkeligheden - dette øjeblik, det eneste som eksisterer, er uden konflikt. Der er intet modsætningsforhold i dette øjeblik. Det eneste sted, hvor et modsætningsforhold kan opstå, er som en tanke

Det samlede univers er en skabende kraft af energi der konstant forandrer sig. 

Du er ikke adskilt fra universet, du er en del af universet, og derfor har du også evnen til at skabe. Men du kan ikke skabe på egen hånd. Du kan ikke melde dig ud af virkeligheden, og du kan ikke “træde ud” af dette øjeblik, for at forsøge at skabe noget, som dette øjeblik ikke indeholder potentialet til.

Hvad dette øjeblik dog altid indeholder potentialet til, er, at du kan visualisere et øjeblik som ikke er netop nu. At visualisere et øjeblik, som ligger ud, over hvad dette øjeblik lige nu ikke indeholder potentialet til, er ikke at være i konflikt

Du kan så have en intention om at bevæge dig i retning af det du visualisere. Der vil aldrig være garanti for, at det du visualisere rent faktisk på “et tidspunkt” vil ske, idet virkeligheden indeholder milliarder af faktorer/potentialer, men en ting er helt sikkert. Sandsynligheden for, at det du visualisere også på “et tidspunkt” vil manifestere sig, vil være klart størst, hvis dit fokus er på, hvilket potentiale dette øjeblik indeholder, og, at du så “hægter” dig på dette øjebliks potentiale, og derved i harmoni med selve eksistense “udvikler” dette øjeblik i retning af din visualisering.

Kærlig hilsen
HCA 

Hans Christian Andersen er forfatter til 4 bøger om mindfulness, og skriver jævnligt nye artikler om bevidst nærvær og nuets kraft. Læs mere om HCA via hans profil.

 

__________________________

Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter

Kommentarer

log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
Nuet er det eneste som eksisterer